Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 09
Problematisk forbillede
»Undgå for alt i verden den splittelse, vi har været ude for, for den er ulykkelig både arbejdsmæssigt og organisatorisk,« siger Jens Færk. Han er formand for den ene af to konkurrerende foreninger for skoleledere
Af: Ivan Enoksen
Kig på, hvad Danmarks Lærerforening gør for deres skoleledere. Sådan lyder opfordringen til BUPL fra Jørgen Lorenzen, en af de godt 30 udmeldte daginstitutionsledere i Odense. Hans hovedpointe er, at ledergruppen i BUPL skal have egne kompetente forsamlinger inden for organisationens rammer. Når de har det, vender Lorenzen tilbage til folden. 100 procent sikkert, som han sagde i sidste uges Børn&Unge.
Selv om Danmarks Lærerforening (DLF) har gjort meget for at holde på skolelederne, er projektet nu ikke lykkedes specielt godt. Realiteten er, at skolelederne i dag står splittede mellem to organisationer, og at forholdet mellem disse to - Danmarks Skolelederforening (DS) og Lederforeningen i DLF - er endog meget anstrengt.
Skoleinspektør Jens Færk, som er formand for Lederforeningen i DLF, advarer daginstitutionslederne mod at begå samme brøler.
»Undgå for alt i verden den splittelse, vi har været ude for, for den er ulykkelig både arbejdsmæssigt og organisatorisk,« siger han.

Frigørelse. Bruddet mellem DLF og skolelederne kom på lærerkongressen i 1997 og skyldes en tilsyneladende bagatel. Danmarks Skolelederforening, som på det tidspunkt havde status som faglig forening under DLF, forlangte en ændring, så lederne kom til at indbetale deres kontingent til hovedkontoret i stedet for til den lokale lærerkreds. Det ville kongressen ikke gå med til. Konsekvensen blev, at Danmarks Skolelederforening opsagde samarbejdet med DLF.
Under det papirstynde kontingent-argument måtte der næsten ligge noget andet. Og det gjorde der også.
»Lederne ville en total frigørelse fra de lokale lærerkredse. Dengang var det sådan, at skolelederens tillidsrepræsentant var den lokale kredsformand. Den holdt jo ikke, og ordningen er også for længst afskaffet. Lederens tillidsrepræsentant er i dag Lederforeningen,« siger Jens Færk.
Men skaden var sket. Danmarks Skolelederforening trak en stor gruppe ledere med sig ud af Danmarks Lærerforening. Her fem år senere har DS 1200-1300 medlemmer. Lederforeningen i DLF, dannet i 1998, har 2850 medlemmer, mens 300-400 ledere er dobbeltorganiserede.
Danmarks Skolelederforenings problem, som viser sig i et stagnerende medlemstal, er, at foreningen ikke har nogen forhandlingsret. Fra tid til anden reklamerer man med, at nu er det lige op over, at man får den, men indtil videre er det ikke sket.

Ingen forhandlingsret. Mens DS' medlemstal står stille, bevæger Lederforeningens sig støt og roligt opad. Der er således en klar tendens til, at nyudnævnte ledere vælger Lederforeningen i DLF.
Det har Jens Færk en forklaring på.
»Når der er en accept af, at vi som ledere har fået en ny rolle, og når Danmarks Læreforening i øvrigt har folkeskolens udvikling som en af sine væsentligste målsætninger, så kan ledere og medarbejdere sagtens være under samme tag. Som ledere har vi også brug for fællesskabet. Det har vi blandt andet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Når vi nu ved, at det er større og større klumper, der forhandles for, så er vanskeligt at tro på, at man kan klare sig alene.«
Ifølge Jens Færk er der i de to lederforeninger også et forskelligt syn på lederrollen.
»Medlemmerne af Danmarks Skolelederforening ser sig selv som ledere med stort L. Hos os i Lederforeningen er synspunktet, at vi selvfølgelig er arbejdsgivernes repræsentant, men først og fremmest er vi mellemledere i en kommunal institution. De siger, at vi som ledere ikke kan være i medarbejdernes faglige organisation. Jeg siger: Hvorfor kan vi ikke det, når overlæger, provster og alle mulige andre kan.«
Målet for Lederforeningens arbejde er med Jens Færks ord dette: »Igen at samle skolelederne i Danmark i én organisation.«

Lederforeningen i Danmarks Lærerforening
Lederforeningen i DLF er oprettet i 1998. Foreningen har som udgangspunkt samme suverænitet som andre kredse/fagforeninger i lærerforeningen.
Lederforeningen varetager i samarbejde med DLF's hovedstyrelse ledernes særlige interesser i forhold til generelle løn- og ansættelsesspørgsmål samt i forbindelse med specifikke lederanliggender.
Lederforeningen har eget sekretariat, som rådgiver inden for et bredt spekter af lederfaglige emner.
Lederne har lokale og amtslige ledernetværk. Lederforeningens højeste myndighed er repræsentantskabet, der har samme kompetence som en kredsgeneralforsamling.
Repræsentantskabet vælger lederforeningens styrelse, hvis formand er fuldgyldigt medlem af DLF's hovedstyrelse og af forretningsudvalget i Lærernes Centralorganisation.