Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 42
Kongres; Spørgsmålstegn ved udvidet klageret
Trods indvendinger om sjusk og frygt for mange flere sager, blev hovedbestyrelsens lovforslag om at udvide medlemmernes ret til at klage over dårlig sagsbehandling vedtaget. 139 stemte imod og 46 for
Af: Trine Vinther Larsen
I tiåret for BUPL's stiftelse af sit eget klagenævn, fik BUPL's medlemmer, hvad der kan kaldes en positiv jubilæumsgave. Med kvalificeret flertal på to tredjedele af stemmerne besluttede kongressen, at ethvert medlem skal have udvidet sin ret til at klage, hvis man synes, BUPL har klokket i det under behandlingen af sin sag. Lovforslaget var stillet af BUPL's hovedbestyrelse og blev vedtaget med 139 stemmer for, 46 imod og 14 ambivalente; de resterende 26 delegerede stemte slet ikke. To ændringsforslag til lovforslaget blev intenst debatteret, før begge blev forkastet med almindeligt flertal. Det ene handlede om, at der blev indsat ordet "skriftlig" foran rådgivning, der kan klages over; mens det andet foreslog en klagefrist på seks måneder.

Udvidet medlemsret. BUPL behandler årligt cirka 2000 afskedigelsessager, og langt flere personsager lægges i hænderne på en sagsbehandler eller en fagforeningsmedarbejder fra BUPL. Alt tyder på, at sagsbehandlingen er god, da meget få sager indgives for klagenævnet, fortæller forretningsudvalgsmedlem Lis Pedersen.
På kongressen præsenterede hun hovedbestyrelsens lovforslag om udvidelse af klagenævnets kompetencer. Forslaget er blevet til på opfordring fra byretsdommer Tine Vuust, som er formand for BUPL's klagenævn, der i 2005 behandlede ni personsager, indeholdende i alt 13 klager.
"Der er ikke mange klager årligt, men vi vil gerne udvide medlemmernes muligheder for at klage, for vi tror ikke, at BUPL helt kan undgå at begå fejl," sagde Lis Pedersen.
I dag kan et medlem, over for hvem der af BUPL er truffet en konkret afgørelse i sagsbehandlingen vedrørende hans/hendes ansættelsesforhold, klage (§ 19 i BUPL's love). Udvidelsen giver også et medlem, der selv træffer en konkret beslutning om sit ansættelsesforhold på baggrund af rådgivning fra BUPL - for eksempel selv siger sit job op - mulighed for at klage over afgørelsen/rådgivningen til den pågældende fagforenings bestyrelse.
"Det er en udvidelse af medlemmernes ret, og jeg kan slet ikke forstå, hvis man som fagforening er imod at give vores medlemmer flere rettigheder."
"Det handler ikke om den enkelte sagsbehandler, men om medlemmerne. De skal ikke bøde for, hvis BUPL har klokket i det," sagde Lis Pedersen og opfordrede til at vedtage forslaget og melde pas til de to ændringsforslag.

Frygter kontorarbejde. Hovedbestyrelsens lovforslag blev dog ikke vedtaget uden diskussion. Fra fortalere for ændringsforslagene lød påtaler som "sjusket" eller "ikke i orden".
Else Marie Møller, der er hovedbestyrelsesmedlem og næstformand i BUPL Østjylland, som stod bag ændringsforslaget om, at medlemmet alene kan klage over skriftlig rådgivning, syntes, at intentionerne med forslaget var gode, men hun frygtede, at klagenævnet måtte døje med mange sager, som ville blive svære at bevise.
"Det kan være svært at bevise, hvad der er blevet sagt i de sager, hvor der ikke er notatpligt," sagde hun, og frygtede også, at man ikke længere ville give ad hoc rådgivning til et nødstedt medlem.
"Vi bliver tit ringet op og bedt om råd, mens vi sidder i bilen. Skal vi så sige, vi først vil svare, når vi er tilbage på kontoret med papirerne foran os og kan skrive ned, selvom det er en sag, hvor der måske ikke engang er notatpligt," sagde hun og advarede mod, at sagerne vil kræve mere tid.
Hun ville dog ikke helt forkaste forslaget, sådan som Jette Wichmann Jørgensen, faglig sekretær i BUPL Midtsjælland, ville.
"Jeg fik medlemsopbakning til at stemme nej fra generalforsamlingen," sagde hun og henviste til, at blandt andet fællestillidsrepræsentanterne, hvis rådgivning også er omfattet af adgang til at klage, var bekymrede, fordi de ikke vidste, om de så kunne give rådgivning eksempelvis i en mødepause.
"Forslaget er ikke i orden," sagde hun og efterlyste klare retningslinjer for, hvordan sagsbehandlingen skulle foregå, og hvad der kunne klages over.
Det samme savnede John Nyborg, formand for BUPL Sydjylland.
"Kan man så klage over sagsbehandlerens mimik og måden, man er blevet kigget på. Det er sådan en amerikansk tendens," sagde han, men indså også, at det ville være en tabersag at stemme imod.
"Det så vi også på vores generalforsamling," sagde han.

Berøringsangste sagsbehandlere. Efter disse og flere indvendinger opfordrede Lis Pedersen til, at man så på forslaget ikke som et angreb mod den enkelte sagsbehandler, men som en hjælp til medlemmet, og heri fik hun fuld opbakning fra Mette Gerdøe, faglig sekretær i BUPL Sydøst og hovedbestyrelsesmedlem.
"Når så mange tydeligvis er berøringsangste i den her rådgivning, så kunne det være, vi skulle gå hjem og overveje, hvornår vi er gode til denne rådgivning."
"Noget tyder på, at vi har en fornemmelse af, at klagerne vil vælte ind over os på grund af det her, og så har vi da et problem i BUPL," sagde hun, men understregede, at selvfølgelig gør sagerne ikke det.
"For vi udfører jo et rigtigt godt og fornuftigt stykke arbejde, men lad os da give medlemmet rettigheder, når vi en sjælden gang klokker i det," sagde hun.

Pjecen "BUPL's klagenævn" kan gratis rekvireres hos BUPL's forsendelse på telefon 3546 5106 eller via e-post på udgivelser@bupl.dk Læs mere om klagenævnet på www.bupl.dk.