Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 21
Motorik; Et nyt brugbart redskab
Under et treårigt projekt har 21 pædagoger i Favrskov Kommune lært at spotte børn med motoriske problemer. Derefter kan der sættes tidligt ind med hjælp.
Af: Kirsten Lykke Hansen
Sansemotoriske vanskeligheder kan virke som en sten i skoen og tage opmærksomheden fra læring og samvær. Det kan for eksempel give sig udslag i hyperaktivitet, manglende koncentration og opmærksomhed og lavt selvværd.
"Derfor er det vigtigt at støtte børn med stimulering af sanserne," forklarer leder af Idrætsbørnehaven Hovvej i Hadsten, Aase Andersen.
Hun har stået i spidsen for et treårigt projekt, som 21 pædagoger fra 11 daginstitutioner i Favrskov Kommune har deltaget i. Projektets formål var gennem undervisning at ruste pædagogerne til at foretage screeninger af børnehavebørnenes sansemotoriske evner. Det vil sige deres evne til at styre og koordinere deres bevægelser.
"Ved at observere børnenes sanse- og bevægelsesmæssige parathed får vi en viden og kan handle derefter. Det kan være, at et barn har brug for ekstra støtte og opmærksomhed. Tidlig hjælp kan være en god investering for både barnet og for samfundet, fordi vi kan undgå, at barnet senere får indlæringsproblemer i skolen. Det kan vi ikke dokumentere, men det er min klare fornemmelse. Vi ved, at barnets motorik har betydning for dets evne til senere at lære at skrive og læse," forklarer Aase Andersen.
Projektet i Favrskov Kommune begyndte i 2006 og afsluttede i foråret 2009. Det er finansieret af statslige midler og hensigten er, at de involverede pædagoger skal udbrede deres nye viden om screeninger af børn til hele det pædagogiske personale i kommunens daginstitutioner.

Vigtigt pædagogisk redskab. For flertallet af de 21 pædagoger, der deltog i projektet, var screeninger af børn noget nyt.
"Pædagoger har alle dage lavet iagttagelser, men vi har lært at sætte ekstra fokus på det sansemotoriske og fået en dybere indsigt i, hvordan vi kan arbejde med børnene. På den måde er screeningerne blevet et nyt og anvendeligt pædagogisk redskab. Screeningerne betyder også, at vores arbejde med det sansemotoriske er blevet mere synligt," forklarer Aase Andersen.
Hun understreger, at projektet også har medført, at pædagogerne er blevet mere bevidste om deres rolle i forhold til børns motoriske udvikling: Hvad det er for fysiske rammer, man byder børnene, og hvordan man kan indrette de enkelte rum, så de giver børnene den optimale fysiske udfordring.
"Vi skal skabe en bevægelseskultur i institutionen, der giver børnene fri adgang til redskaber, der kan motivere og udfordre dem: Bomme, bolde, gynger og lignende, der udfordrer børnene i for eksempel at gribe, klatre, hoppe og balancere. Vi skal bruge børnenes evner og lyst til at udvikle sig," understreger Aase Andersen.

Screeninger gennem leg. Pædagogerne, der har deltaget i projektet, har afprøvet forskellige screeningsmetoder. Den enkelte institution har haft frie hænder til at finde en metode, der passede ind i dens hverdag med børnene.
De fleste institutioner har foretaget en større screening en gang om året, når børnene har været fire-fem år. Det foregår ved at samle børnene i mindre grupper, hvor man aktiverer dem gennem leg, bevægelse og musik. Der deltager gerne to pædagoger i en screening. Den ene styrer legen, mens den anden sørger for at skrive observationerne om det enkelte barn ned. Nogle steder har man valgt at videooptage screeningerne.
"Vores iagttagelser følges op med ekstra fokus på de børn, der har behov for støtte for at kunne udvikle sig motorisk. Støtten forsøger vi at implementere i vores hverdag gennem sansemototiske aktiviteter. Samtidig skal forældrene inddrages," fortæller Aase Andersen.
Det treårige forsøg har vist, at forældrene generelt er meget positive omkring pædagogernes arbejde med børnenes sansemotoriske udvikling. Mange forældre har oplevet en god udvikling hos deres barn, fra projektet startede og frem til afslutningen.
Pædagogerne er selv blevet mere glade for deres arbejde.
"Vi er blevet tændte på at udfylde vores rolle, og det daglige arbejde med at udfordre børnene giver en større arbejdsglæde. Børnenes begejstring smitter af på os, og det er dejligt at opleve børnenes glæde ved at bevæge sig. Jeg oplever heller ikke, at screeningerne og de daglige iagttagelser kræver flere ressourcer," siger Aase Andersen.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om forsøget i Favrskov Kommune, kan du læse rapporten 'Iagttagelse og undersøgelse af børnehavebørns sansemotoriske udvikling, så tidlig intervention kan iværksættes' af Grethe Sandholm og Tanja Christensen, 2009. Find rapporten på www.idr-hovvej.dk (se under Om børnehaven, Sansemotorisk screening).