Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 19 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Nullermændene bliver større og bakterierne flere
Over hele landet er der eksempler på forringet rengøring i dagtilbud. En lokal BUPL-formand fortæller om pædagoger, der ovenfra får besked på selv at give en hånd med. Mange steder får udlicitering skylden: Politikerne vælger pris før kvalitet, lyder anklagen.
Af: Kurt Balle Jensen
Kravlende børn bliver hurtigere beskidte. Der er pletter på gulvene, fedt på emhætten og støv i hjørnerne. Både børn og pædagoger bliver mere syge. Når pædagoger og ledere klager over svineriet, risikerer de at få besked på selv at gribe kost og spand.
Det er konsekvenserne af nedskæringer på rengøring i dagtilbud, som ses over hele landet.
Ofte sker det gennem udlicitering. Her forsikrer politikerne gang på gang, at det ikke vil gå ud over kvaliteten, men ifølge lokale BUPL-fagforeninger er det netop det, der sker, når kommuner vælger det billigste tilbud.
Og det gør de i vidt omfang. Da Fagbladet 3F for to år siden søgte aktindsigt, viste det sig, at 48 ud af 52 kommuner, der har udliciteret rengøringen, vægtede prisen højest i udbudskriterierne. Her stod også, at pædagoger i en sønderjysk børnehave selv gjorde rent for at holde skidtet nede. En rengøringsassistent skulle gøre en børnehave ren på tre kvarter, hvor hun før havde to timer.
Siden da er der ikke blevet renere i dagtilbud. Snarere tværtimod.
Formand for BUPL Østjylland Anne Grethe Rosenberg oplever stadig, at der spares på rengøringen i daginstitutionerne. For hende er der ingen tvivl om, at der er en klar sammenhæng mellem dårligere rengøring og øget sygdom.  
»Når der spares på institutionsområdet, rammer det også rengøringen, og resultatet kender vi: Nullermændene bliver større og bakterierne flere. Det kan ikke undgås, når kvaliteten af rengøringen falder, og det er ikke sundt for hverken børn eller pædagoger. Vi ser jo også, at sygdomsbilledet udvikler sig i den forkerte retning. Set fra forældrenes perspektiv er det heller ikke rimeligt, at de afleverer deres børn i institutioner, hvor risikoen for, at de bliver syge, er blevet større, fordi der er skåret i rengøringen,« siger Anne Grethe Rosenberg.

Tag selv en kost. Formanden fra Østjylland hører fra medlemmer, der er rystede over de forhold, som rengøringsassistenter arbejder under, og dem skal der ikke skydes på, siger hun.
Det samme mener formanden for BUPL Fyn, Rikke Hunsdahl:
»Pædagoger får bemærkninger, når forældre ser, at der er snavs i hjørnerne. Så skal der bruges tid på at snakke om det, og personalet kan komme til at vende det imod rengøringspersonalet. Men rengøringspersonalet har nu engang kun den tid, de har, og tiden er målt i minutter.«
Ifølge hende fylder manglende rengøring rigtig meget på nogle fynske institutioner. Det burde overhovedet ikke fylde noget som helst, fastslår hun.
»Det handler om, at der nogle steder ikke tilføres ressourcer nok til rengøring. Et ulækkert toilet og en snavset håndvask er ikke ligefrem befordrende for at gøre det hyggeligt at lære om renlighed og om at undgå smitte. Jeg hører om børn i vuggestuen, der hurtigt bliver snavsede, når de kravler på gulvet, fordi gulvene er beskidte, og der er mere snavs end tidligere. Og jeg hører om pædagoger, der ovenfra får at vide, at de selv lige må tage en kost eller en klud og give en hånd med,« siger Rikke Hunsdahl, der er ærgerlig over denne udvikling:
»Altså, det er ikke pædagogisk arbejde at gøre rent, og tiden går jo fra børnene. Der er i forvejen skåret i den pædagogiske bemanding, og hvis der så også skal gå tid til rengøring, er det helt galt. Ét er, hvad der dukker op i løbet af dagen, som man lige tager sig af, men når der ved dagens begyndelse ikke er gjort ordentligt rent og grundhygiejnen ikke er, som den skal være, kommer det til at fylde meget for pædagogerne. Det bliver en del af dagsordenen, og det er jo ikke rart at møde op på en arbejdsplads, der ikke er tiptop rengjort.«

Dyk i kvaliteten. Formand for BUPL Midtsjælland Bertha Langhoff Hansen har de samme oplevelser som sine kolleger i Jylland og på Fyn.
»En del kommuner udliciterer rengøringen, og det giver et dyk i kvaliteten. Kommunerne vil gerne sælge det ved at kalde det alt andet end besparelser, men det er det. Tidligere gik der måske en rengøringsdame og gjorde grundigt rent i institutionen og kunne snakke med børnene samtidig. Nu vælger man at udlicitere, og det bliver derefter, fordi personalet i rengøringsfirmaerne ikke har tilstrækkeligt med tid,« siger Bertha Langhoff Hansen.
Hun er helt klar over, at borgmestrene vil protestere over hendes påstand, men hun er ikke i tvivl: Der udliciteres for at spare, og resultatet er dårligere rengøring.
»Vi ser jo, hvordan der blandt andet i Kalundborg har været stor polemik efter udlicitering, fordi der var afsat helt urimelig lidt tid til rengøringen,« siger lokalformanden i BUPL Midtsjælland.
Netop i Kalundborg har protesterne over elendig rengøring fra de faglige organisationer været store. BUPL var med, da 10 fagforeninger i maj 2017 i et læserbrev beskrev forholdene efter fire år med udliciteret rengøring i institutioner og skoler sådan her:
’Det har været fire år med meget forringet rengøringsstandard. For børn, medarbejdere og andre brugere er støv på hylderne, beskidte gulve og nullermænd i hjørnerne blevet en naturlig del af hverdagen’, hed det i læserbrevet fra BUPL og de øvrige faglige organisationer.

Klager hjalp. I nogle kommuner er politikerne blevet klogere. Bornholm Kommune valgte som led i en spareplan, hvor der samtidig blev sparet på normeringerne, at udlicitere rengøring af blandt andet vuggestuer og børnehaver, men det gik ikke som forventet.
»Politikerne fik et tilbud fra et privat firma, der nærmest lød for godt til at være sandt,« siger formand for BUPL Bornholm Rie Hansen.
»Det holdt da heller ikke, og resultatet blev virkelig mange klager over rengøringen fra både vuggestuer, børnehaver og skoler. Nogle steder fortsatte det samme rengøringspersonale som før, og de skulle pludselig gøre det samme areal rent på kortere tid, og det var jo umuligt. Når der er færre penge og færre timer til rengøring, bliver resultatet selvfølgelig derefter. Nu har kommunen efter de mange klager valgt at opsige kontrakten og har i sommeren 2017 taget rengøringen hjem og gjort den kommunal igen. Derudover er der givet indsprøjtning på fem millioner, så rengøringen har fået et løft,« siger Rie Hansen.
Og har det så hjulpet?
»Jeg har netop talt med en arbejdsmiljørepræsentant i en børnehave, der siger, at pletterne på gulvet er forsvundet. Da det private firma gjorde rent, blev gulvet kun vasket én gang om ugen i børnehaver og to gange om ugen i vuggestuer. Det foregik efter et skema med præcise anvisninger. Nu vaskes gulvet, når det er nødvendigt,« siger Rie Hansen, som håber, at politikerne har lært lektien og ikke igen forsøger sig med besparelser på rengøringen i dagtilbuddene.
»Der er jo rigeligt med bakterier i forvejen, og det er jo nærmest katastrofalt at slække på rengøringen, hvor der er små børn. Resultatet kan kun blive mere sygdom. Specielt i vuggestuer med kravlende børn på gulvet er det utrolig vigtigt med høj kvalitet i rengøringen. Derfor bør der satses på mere og ikke mindre rengøring, og jeg er glad for, at vores politikere har lyttet og er blevet klogere,« siger Rie Hansen.
Mens politikerne på Bornholm altså har valgt at tage rengøringen hjem og gøre den kommunal igen, går det andre steder den anden vej. For eksempel i Billund Kommune. Her skal rengøringen af blandt andet daginstitutioner nu udliciteres. Det forventer politikerne at spare tre millioner kroner på.

KL: Rengøring skal minimere smittefare
Kommunernes Landsforening (KL) vil ikke blande sig i, hvordan den enkelte kommune løser sine rengøringsopgaver, men det skal ske på en måde, så det ikke øger risikoen for sygdom:
»Der skal naturligvis være tilstrækkelig rengøring i vuggestuer og børnehaver til, at smittefaren blandt børn og de ansatte minimeres. Hvordan denne opgaves løses bedst muligt er op til den enkelte kommune at vurdere,« siger kontorchef i KL’s kontor for Børn og Folkeskole Peter Pannula Toft og tilføjer, at udlicitering af opgaven ikke er ensbetydende med, at kvalitetsniveauet forringes.

Så er det sagt!
Sundhedsstyrelsen fastslår, at der er en klar sammenhæng mellem hygiejne og sundhed:
’Det er anerkendt, at der er en sammenhæng mellem hygiejne og den akutte sygelighed hos børn og voksne. Bliver snavs og mikroorganismer ikke fjernet, kan institutionens fysiske rammer påvirke børnenes sundhed i større eller mindre grad. Et godt indeklima, herunder et rengjort miljø, er vigtigt for, at alle i daginstitutionen er veltilpasse. Rengøring er i særdeleshed vigtig af hensyn til børn og voksne med overfølsomhedssygdomme’.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, ’Hygiejne i daginstitutioner’.