Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 20 Børn&Unge som e-paper
TEMA: INTEGRATION OG RELIGION. Tre institutioner griber julen vidt forskelligt an. Et multietnisk juleeventyr
I Aalborg ligger der tre institutioner inden for en radius af kun to kilometer. Selvom den fysiske afstand er lille, er der stor forskel på, hvordan de fejrer den kristne jul og andre religioners højtider.
Af: Maja Hansen
Der er stor forskel på, hvordan institutionerne tackler julen, og om de inddrager andre religioners traditioner i det pædagogiske arbejde. Det gælder også i to daginstitutioner og en DUS-ordning (SFO), som Børn&Unge har besøgt i Aalborg. Selvom institutionerne ligger ganske tæt på hinanden, fejrer de julen forskelligt. De har også forskelligt syn på, om de vil fejre andre religioners højtider.
Børnehaven Lille Tornhøj holder jul på klassisk dansk manér med kirkebesøg og julefrokost, også selvom mange af børnene har anden etnisk baggrund end dansk. Det er den eneste religiøse højtid, de fejrer.
Daginstitution Eventyrhuset har konsekvent fravalgt alle religiøse over- og undertoner, uanset hvilken religion der er tale om. Til jul fokuserer de på nisser og den ikke-religiøse del af julehyggen.
I DUS-ordningen Tornhøj fejrer man både den kristne jul, den muslimske eid og det kinesiske nytår.

Til kirke vi gå. Man bliver mødt af tryllebundne børn, der stirrer på et tre meter højt juletræ, når man træder ind i det store fællesrum i Børnehaven Lille Tornhøj. Glitrende genbrugsjulepynt står i børnehøjde i vindueskarmene, og fra alle lamper hænger julehjerter. En af juletraditionerne i Børnehaven er at tage i kirke, også selvom mange af børnene ikke kommer fra kristne familier og ikke holder jul derhjemme.
»Sidste år var alle børnene med i kirke. Vi spørger forældrene, om det er okay, og hvis det ikke er, bliver børnene bare hjemme. Vi fortæller børnene, at nogle tror på kristendom, mens andre tror på noget andet, og at det også er fint,« siger pædagog Janni Jensen.
I DUS-ordningen Tornhøj skal pædagogerne ikke tage stilling til, om børnene skal i kirke. Det er skolen, der tager børnene til julegudstjeneste. Nogle muslimske børn tager med i kirke, mens andre bliver på skolen. Lærerne og pædagogerne har en god dialog med forældrene, både når det gælder kirkebesøg og andre julearrangementer.
»Vi har kun få, der ikke deltager. Det handler om at snakke med forældrene om, hvad der skal foregå. Hvis nogle børn ikke må komme med, er det helt okay, at de bliver på skolen,« siger pædagog Annett Vangsø.
I Daginstitutionen Eventyrhuset tager pædagogerne ikke børnene med i kirke. De ønsker at have en sekulariseret børnehave, hvor religionsdelen af højtiderne ikke spiller en rolle.
»Vi gør meget ud af, at institutionen skal være sekulariseret. De traditionelle kristne juletraditioner har vi sorteret fra til fordel for det folkelige, hvor der er plads til alle,« siger lederr Anders Heltborg Samuelsen.

Alle er med. Fælles for alle tre institutioner er, at de gør meget ud af børnefællesskaber, så børn, der ikke holder jul, også synes, at december er hyggelig.
I DUS-ordningen Tornhøj kan alle børn være med til at klippe-klistre og udsmykke med flettede stjerner, hjerter lavet på perleplader samt guirlander. Børnene kommer fra mange forskellige kulturer, men pædagogerne sørger for, at alle kan deltage.
»De muslimske børn får tilbudt at lave julegaver, og de fleste tager imod tilbuddet. Nogle af dem vælger så at pakke gaverne ind i noget andet end julepapir,« siger Annett Vangsø.
Hendes kollega, Henning Rønn, supplerer:
»Vi siger, vi holder jul, fordi Jesus blev født. De muslimske børn ved godt, hvem Jesus er for os. For dem er han en af disciplene, og de tror ikke på, at han blev korsfæstet, så der er forskelle, men dem snakker vi om.«
»Religionerne har også ting til fælles, for eksempel troen på engle. Og så laver vi juleting med engle,« følger Annett Vangsø op.
Når de holder julefest i DUS-ordningen, er der flot pyntet op. Forældrene møder op, lyset dæmpes, og børnenes luciaoptog glider langsomt igennem institutionen.
»Børn fra mange forskellige lande deltager, og både drenge og piger er med. For at være på den sikre side spørger vi selvfølgelig familien, om det er tilladt for børnene at deltage,« siger Henning Rønn.
I Børnehaven Lille Tornhøj går de store børn også luciaoptog. Her kan alle også deltage.
»Vi går meget op i, at ingen børn føler sig forkerte. Vi formidler, at sådan er vores juletraditioner, men nogle af børnene holder ikke jul, og det er helt i orden. Så gør de noget andet i stedet,« siger Janni Jensen.
Fællesskabet er det vigtigste, og så betyder det ikke så meget, om børnene forstår, hvad der bliver sagt, mener Anders Heltborg Samuelsen fra Eventyrhuset.
»De børn, der ikke fejrer jul derhjemme, følger stadigvæk med i vores juleting. Vi har en dreng, der ikke kan sproget. Det er der selvfølgelig udfordringer i, men han er også med. Hvis han fornemmer stemningen, fællesskabet og sammenholdet, er det en værdi i sig selv,« siger Anders Heltborg Samuelsen.

Muslimske forældre med. Den sproglige barriere er ikke et problem. når det kommer til forældrekontakten i Eventyrhuset, for her taler forældrene dansk eller engelsk. Pædagogerne har ikke oplevet, at børn fra andre religioner får forbud mod at deltage i julearrangementer. De oplever derimod, at forældre fra andre kulturer tager de danske traditioner til sig.
»Nogle af vores kinesiske forældre er begyndt at holde juleaften, have juletræ og give julegaver. De har besluttet at blive i Danmark, og det betyder meget for dem, at deres børn oplever det samme som danske børn,« siger pædagog Ulla Søgaard.
I DUS-ordningen Tornhøj er der også stor opbakning til højtidsfejringen blandt forældrene.
»Som regel deltager alle forældrene i julefesten. De kurdiske og somaliske forældre kommer sammen med deres børn, og de går også hjem med en juledekoration,« siger Henning Rønn.
Hvis forældrene ikke deltager i højtidsfejringerne, er pædagogerne opmærksomme på det.
»Vi opfordrer familierne til at komme med. De store træf giver jo også forældrene noget socialt sammen,« siger Annett Vangsø.

Sprogbarrierer brydes. Selvom mange af familierne ikke kan dansk eller engelsk, er formidlingen om juletraditionerne ikke så stort et problem. DUS’en har nemlig medarbejdere, der taler somalisk, arabisk, vietnamesisk eller tyrkisk.
I Børnehaven Lille Tornhøj er der også mange forældre, som ikke kan tale dansk, og her kan ingen af de ansatte oversætte. Derfor er pædagogerne opfindsomme, når de skal forklare juletraditionerne.
»Så må man prøve med lidt gebrokkent engelsk eller bruge sit kropssprog. Vi har også en erindringsmappe med billeder, så kan man vise forældrene et billede af det, vi skal, og pege på kalenderen eller uret for at vise hvornår,« siger Janni Jensen.
Pædagog Marianne Krøll har oplevet, at det er mislykket at forklare ting for forældrene.
»Hvis familien kommer fra en fuldstændig anden kultur end vores, tænker de anderledes. Og selvom man forsøger at forklare, giver det måske ingen mening for dem,« siger hun.
Alligevel lykkedes det som regel at overbevise forældrene om, at børnene kan deltage i julefesten.
»Det handler om at give forældrene tryghed, så de forstår, at vores juletraditioner handler om kultur og ikke så meget om kristendom,« siger Marianne Krøll.
Institutionen havde en mor fra Kina, der syntes luciaoptoget var mærkeligt, da det ligner et kinesisk begravelsesoptog. Pædagogerne fortalte, at optoget handler om at bære lyset ind i den mørke tid, og så syntes hun også, det var en god idé.

Gris eller ej? I Børnehaven Lille Tornhøj forsøger de at være meget åbne over for forældrene, når det handler om mad.
»Vi respekterer, at muslimske børn ikke må spise svinekød. Vi snakker med børnene om, at de ikke må dele mad med hinanden, men hvis et muslimsk barn ved et uheld spiser en spegepølsemad fra en andens madpakke, fortæller vi det til forældrene. Vi gør alt for, at det ikke sker, men det kan jo ske. Forældrene bliver kede af det, men der er aldrig nogen, som bliver sure,« siger Janni Jensen.
I Eventyrhuset er de også opmærksomme på, hvad børnene må spise. Inden de går på juleferie, er der julefrokost. Alle samles i fællesrummet, hvor duften af lun leverpostej breder sig. Børnene hjælper med at dække borde og pynte med nisser og lys. Midt i rummet står det store juletræ, som børnene selv har pyntet med hjerter, stjerner og biler. Buffeten er fyldt med klassisk dansk julemad som æg, fisk og frikadeller.
»Vi serverer svinekød, men der er altid et alternativ til de muslimske børn. Det er det nemt at tage højde for,« siger Anders Heltborg Samuelsen.
Ulla Søgaard mener heller ikke, at der er behov for at droppe svinekød.
»Det er ikke et realistisk billede af virkeligheden at skære svinekød væk, fordi nogle ikke må spise det. Vi snakker med børnene om, hvorfor de ikke må. Den forskellighed vil være der resten af børnenes liv, og vi må ruste dem til den virkelige verden,« siger hun.
I DUS-ordningen Tornhøj har de også valgt at servere svinekød og at have et alternativ til de muslimske børn.
»Når vi har både gris og kylling, sørger vi for, at den tang, vi tager kyllingen med, ikke kommer over til grisen og omvendt. Det har ikke giver problemer. Vi sørger for at sige til børnene, hvad der er gris i, så de kan undgå det,« siger Henning Rønn.
Til gengæld serverer DUS’en ikke halalkød.
»Vi har enkelte familier, der holder på halalkød, men det er for dyrt. Så når vi holder fest, må de nøjes med at spise kartoflerne og salaten, og det går også,« siger Annett Vangsø.
I Lille Tornhøj har de heller ikke altid mulighed for at servere halalkød, men forældrene er forstående.
»Vi havde en familie, der kun ville have oksekød fra en bestemt halalslagter, og det var for bøvlet for os, og så fik deres barn vegetarmad i stedet. Vi har også haft forældre, som selv er kommet med kødet. Ingen af de familier, som spiser gris derhjemme, har været sure over, at vi så ikke har serveret gris,« siger Marianne Krøll.

De tre medvirkende institutioner og pædagoger

Daginstitutionen Eventyrhuset
Antal børn: 32 børnehavebørn, 10 vuggestuebørn.
Antal pædagoger: 6 inkl. leder, medhjælper og studerende.
Børnegruppen: Har et mindretal af børn med anden etnisk baggrund. Forældrene til disse børn er ikke alle religiøse, men flere forskellige ­religioner er repræsenterede i daginstitutionen, blandt andet muslimer og meget religiøse kristne.
Højtidsprofil: Fejrer danske højtider som fastelavn, jul og påske, men udelader bevidst religiøse elementer. Til jul fokuserer de fx på nisser. Går ikke i kirke.
Udpluk af juletraditioner: Holder børnejulefrokost med julebord. Klipper julepynt og pynter juletræ sammen med forældrene. Julemanden kommer på besøg med gaver til børnene. Synger julesange og hører julemusik. Går ikke i kirke. I år skal børnene desuden pynte op i den aalborgensiske bus ’nr. 12’, der skal køre i julepyntet tilstand i julen.

Børnehaven Lille Tornhøj
Antal børn: 66 inkl. 9 toårspladser og 8 støttepladser.
Antal pædagoger: 13 pædagoger og en medhjælper.
Børnegruppen: Størstedelen af børnene har anden etnisk baggrund end dansk. Børnene har mange forskellige religiøse baggrunde. Nogle af familierne fejrer ikke jul.
Højtidsprofil: Fejrer danske højtider som fastelavn, påske og jul.
Udpluk af juletraditioner: Fra november pyntes der op til jul. Børnene laver julegaver. Der holdes julefest for børn og forældre, hvor de laver julekugler og juledekorationer. Til slut går de store børn i luciaoptog, og de små synger julesange. Nissen kommer på besøg hver dag i december og fortæller historier og laver narrestreger. Går i kirke.

DUS-ordningen Tornhøj
Antal børn: 120.
Antal pædagoger: 18.
Børnegruppen: Størstedelen af børnene har anden etnisk baggrund end dansk, børnegruppen er meget blandet og repræsenterer mange forskellige religioner og kulturer.
Højtidsprofil: Holder forskellige højtider fra forskellige religioner og kulturer, blandt andet jul, kinesisk nytår, eid og halloween.
Udpluk af juletraditioner: Børnene laver julegaver til forældrene og pynter op. Holder stor julefest, hvor forældrene er med på tværs af religioner. Til julefesten er der luciaoptog, der laves juledekorationer, og nissemor og nissefar kommer på besøg og uddeler slikposer.