Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 14 Børn&Unge som e-paper
FORSKNING: Stort potentiale for læring i hverdagens rutiner
Hverdagens mange praktiske gøremål giver unikke rum for læring og udvikling i daginstitutionerne. Men det kræver mentalt og organisatorisk fokus på rutinerne hos pædagoger og ledelse, mener forsker Søren Smidt.
Af: Marie Bille
Hverdagspædagogik. Det er måske et meget godt ord.«
Søren Smidt, forsker ved UCC, udgiver en ny bog til efteråret. Titlen ligger ikke fast endnu, men den handler om pædagogiske rutiner eller hverdagspædagogik, om man vil: de praktiske gøremål og faste rutiner, der fylder dagligdagen i institutionerne, og som Søren Smidt gennem flere år har observeret og analyseret. Modtagelsen om morgenen, kampen med flyverdragter og snørebånd i garderoben, måltidet og oprydningen. Rutinerne giver et unikt rum for læring, hvis pædagogerne forstår at udnytte det, mener han.
»Der er noget godt i at sige, at man ikke skal ud og finde pædagogikken alle mulige steder. Det skal man også, men der er også nogle ting, som ligger lige for at tage fat på. Alt det, der sker igen og igen hver eneste dag. Pædagoger skal lade være med at se rutinerne som praktiske opgaver, men se dem i en pædagogisk læringsmæssig sammenhæng,« siger Søren Smidt, som Børn&Unge møder over en caffe latte på hans lokale Baresso på Amager. UCC, hvor han arbejder til daglig, er ét stort flyttekaos. Den hvæsende lyd fra mælkeskummeren blander sig med bløde toner fra højttaleren og bus 5A, der gasser op ude på Amagerbrogade. Søren Smidt skubber brillerne op på næsen og giver en indføring i idéen om rutiner som rum for læring.
»Jeg arbejder med en tredeling af pædagogikken: de pædagogiske aktiviteter, legen og børnekulturen – og så de pædagogiske rutiner. Med introduktionen af læreplaner er der blevet sat meget fokus på de pædagogiske aktiviteter, men ofte er der en pædagogisk diskussion om, hvorvidt personalet skal vægte de pædagogiske aktiviteter eller legen.«
Det har skubbet de pædagogiske rutiner i baggrunden, mener Søren Smidt.
»En god pædagogik forholder sig målrettet til alle tre elementer, men de pædagogiske rutiner har været overset. Pædagogerne er måske selv gået i den retning, men det er også sket i forvaltningen og blandt politikerne.«
Hvad er konsekvenserne af at overse rutinerne i pædagogikken?
»Hvis man ikke ser rutinerne som en del af det pædagogiske arbejde, går en masse læringsrum og udviklingsrum tabt. Hvis man bruger alle sine kræfter på at planlægge projekter, så lader man nogle helt oplagte muligheder for læring og udvikling ligge. En cirkusforestilling går over, men måltidet, modtagelsen og garderoben er der hver eneste dag. Man skal som personale have tjek på, at det her er vigtigt, og at det ikke ’bare’ er praktiske ting, der skal overstås, men netop en væsentlig del af det pædagogiske arbejde.«

Meningsfuld læring. At sørge for, at de pædagogiske rutiner også er en del af tankegangen, giver flere fordele, mener Søren Smidt. For rutinerne er i sig selv betydningsfulde, meningsfulde aktiviteter for børnene.
»Når du arbejder mere projektagtigt, så samler du børnene, og så fortæller du dem om et eller andet. I rutinerne er der noget konkret, som børnene skal foretage sig hver dag, og som de kan se er meningsfulde: Vi skal på legepladsen, det blæser lidt, ergo skal vi have noget tøj på.«
På den måde giver rutinerne et oplagt læringsmiljø i sig selv, mener Søren Smidt.
»Hvis man skulle opfinde et læringsmiljø, så ville det være noget, hvor opgaverne er meningsfulde og umiddelbart til at forstå for børnene. Og hvor vi ved, at det vender tilbage hele tiden med muligheden for at øve igen og igen, uden at det bliver svært at forstå.«
De oplagte muligheder for læring og udvikling i rutinerne, som Søren Smidt taler om, betyder ikke, at det automatisk er let at få rutinerne til at fungere som læringsrum, hvilket viste sig i løbet af hans forskningsprojekt. Her filmede han hverdagssituationer i 15 institutioner. Efter at have set materialet igennem, vendte han tilbage og interviewede pædagogerne.

Kæmper selv. Søren Smidt har fået øje på både mentale og organisatoriske barrierer, der kan få gode hensigter og pædagogiske overvejelser til at kollidere med realiteterne. Der er institutioner, hvor man har vedtaget, hvordan hverdagssituationerne skal forløbe, og hvordan per­sonalet skal agere for at give børnene de bedste betingelser for læring, men hvor man bare ikke får det gjort. Søren Smidt kommer med et eksempel.
»I en institution filmende jeg i garderoben. Der var sat to stole ud, som personalet skulle sidde på, mens børnene tog tøj på. De fik bare aldrig sat sig ned på dem. Hvis man arbejder med selvhjulpenhed og læreprocesser, hvor børnene selv skal være aktive, skal man som voksne være mindre aktive. I virkeligheden har jeg oplevet, at det for mange kan være svært at holde sig tilbage.«
Det samme viser sig i et andet filmklip, hvor et vuggestuebarn kæmper med at få bleen af. »Lysten til lige at komme med hjælpende er så stærk. Alle ens instinkter går på, at man hjælper, at man gør noget. Der skal intentionen og hovedet sige, at det her skal hun kæmpe med. Selvom det tager mange minutter, og selvom det ikke lykkes, så er læreprocessen for barnet at få lov til at kæmpe med det.«
Nogle forskere mener, at det grundlæggende er meget svært for voksne at stille sig til rådighed for børn, forklarer Søren Smidt, som derfor har fokus på intentionalitet og bevidsthed hos det pædagogiske personale.
»Man skal ville det her. Man skal have diskuteret det med sine kolleger, og man skal have aftalt, hvordan man gør. Det er godt at få snakket om, hvad der er svært. I virkeligheden er det en grundpædagogisk problemstilling: Hvis vi har et udgangspunkt om, at læring er bedst for børnene, når de selv er aktive, så betyder det, at vi skal stille et miljø til rådighed, hvor de selv kan prøve kræfter.«
Udover at pædagoger skal øve sig i at holde sig tilbage og give børnene initiativet, ligger der stærke ledelsesmæssige og organisatoriske rammer bag velfungerende rutiner. Der skal være en respekt for det pædagogiske arbejde, som man kunne kalde ’retten til ikke at blive forstyrret’.
»Det er enormt vigtigt, at personalet respekterer, at det her også er pædagogisk arbejde. Man vil meget sjældnere komme ind midt i maleprojektet og give en besked fra den ene pædagog til den anden. Der ville man vente, men hverdagsrutiner kan opfattes som et mellemrum, hvor man godt lige kan give en besked. Men så forstyrret man.« Søren Smidt bladrer i sine papirer og finder et billede i sort-hvid af to børn, der hver står med en kost i børnestørrelse. Pædagoger skal ikke bare tænke på, hvordan vi fejer gulvet, men tænke over, hvordan børnene kan deltage, mener han. Det er vigtigt, at man bevidst tænker i, at børnene skal kunne udføre de praktiske opgaver.
»Det er et stort skridt at tage, når man tænker: Vi vil have børnene til at deltage i oprydningen, så hvordan skaffer vi de bedste redskaber til det?«

Inklusion via rutiner. Praktiske opgaver giver en de allernemmeste måder til at afgøre progressionen i børnenes udvikling, påpeger Søren Smidt: ’I går kunne jeg ikke rigtig feje, i dag har jeg fejet en masse sammen, i morgen kan jeg bruge fejebakken’. Det giver personalet mulighed for at se, hvordan børnene udvikler sig, og - allervigtigst - så er det synligt for børnene. De praktiske gøremål giver også en oplagt mulighed for at tale med børnene om, hvordan man egentlig lærer.
»Det er simpelt nok. Første gang, man prøver at feje, kan man ikke. Men når man får øvet sig, så kan man mere og mere. Det vil sige, at du kan anskueliggøre progression og udvikling tydeligt og konkret, gøre det op for dig selv som personale og tydeliggøre det for børnene – uden at det bliver skoleagtigt.«
Rutinerne er også et oplagt sted, hvor man kan tage fat på en af tidens helt store udfordringer: inklusion.
»Når vi snakker om inklusion, så snakker vi jo om, at alle børnene skal være med i fællesskabet. Noget af det, der er rigtigt godt ved alle de praktiske gøremål er, at her er et fællesskab – uanset hvilke kompetencer du har, og hvor god du er til at feje. Alle kan bidrage, alle kan være med. Hvis der er noget, som børn gerne vil, så er det at være nødvendige og bidrage.«

Optimeringslogik. En didaktisering af alle hverdagssituationer kan tage overhånd. Det mener Annegrethe Ahrenkiel, lektor på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet (RUC). Hun stod sammen med en gruppe forskere fra RUC bag et projekt om ’den upåagtede faglighed’ for nogle år tilbage. Der blev der også sat fokus på pædagogisk faglighed i rutinerne. Siden er interessen for rutiner vokset, men det er ikke udelt positivt, mener Annegrethe Ahrenkiel.
»Jeg synes, der er en tendens til en instrumentalisering: Så kan vi også skrive frokosten, morgenen og garderoben ind i vores læreplaner. Det er godt, at der er en bevidsthed om, at rutiner også er betydningsfulde, men jeg kan godt blive bekymret for, at det skriver sig ind i en optimeringslogik, hvor vi skal udnytte det hele til lige at sætte lidt mere læring på,« siger Annegrethe Ahrenkiel, der er bekymret for, om et pædagogisk fokus på rutiner kommer til udelukkende at handle om læring.
»Nogle af hverdagssituationerne har kvaliteter i kraft af, at man ikke tænker, at børene skal lære de og de dimensioner i læreplanerne,« siger hun.
Der er også andet end læring, som er værdifuldt, påpeger Annegrethe Ahrenkiel. Det har en kvalitet i sig selv, at børnene føler sig trygge, anerkendt og set og kan være de mennesker, de er, uden at de bliver set som nogle, der er på vej til at blive noget andet.
»Hvis pædagogerne for eksempel hele tiden skal tænke på, hvordan de kan udvikle børnenes ordforråd ved at tale med dem på andre måder, bliver det også måder at være sammen på, som kan føles kunstige,« siger Annegrethe Ahrenkiel, som ikke er modstander af læring.
»Men det bekymrer mig, hvis man skal tænke i en didaktisering af alle situationer, sådan at det bliver en mål- og middelrationalitet, i stedet for at samværet har en værdi i sig selv, fordi det føles rart at være sammen, og vi har det sjovt, og børnene er glade.«

Ikke for kunstigt. Sådan har Monica Nielsen, leder i børnehuset Harmonien, ikke tænkt på det, siger hun i telefonen fra institutionen på Frederiksberg, hvor de i mange år har arbejdet med læring i pædagogiske rutiner. Harmonien er også en af de institutioner, som har deltaget i Søren Smidts forskningsprojekt om rutinepædagogik.
»Jeg synes, det er godt, at vi har den didaktiske tanke med inde i hverdagsrutinerne,« siger Monica Nielsen, som alligevel godt kan følge bekymringen.
»Vi er her for at udvikle børnene og danne dem, og vi skal vise vores faglighed. Men det må selvfølgelig heller ikke blive for kunstigt,« tilføjer hun.
I Harmonien arbejder personalet med nedskrevne mål for, hvad og hvordan børnene skal lære af hverdagssituationer som måltider og bleskift. Det står sort på hvidt, hvordan personalet skal agere, så vikarer og nye medarbejdere let kan føres ind i rutinerne og støtte børnene i at blive selvhjulpne. Så længe det giver mening for både børn og voksne, og det flugter med institutionens og pædagogernes værdier, fungerer de nedskrevne mål og metoder, mener Monica Nielsen.
»Jeg tror, der er en gevinst ved at få skrevet det ned, men man skal heller ikke være for firkantet. Min holdning er, at man skal have et dybere didaktisk fokus på hverdagsrutinerne. Det giver så meget mening for børnene, og det gør pædagogerne mere reflekterende og faglige.«

Om forskeren
Søren Smidt er senior­forsker og chefkonsulent i UCC, hvor han primært beskæftiger sig med daginstitutioner og ­pædagogik. Han er uddannet cand.psych. og er ph.d. i pædagogik. Hvis du vil vide mere, kan Søren Smidt kontaktes på mail SM@ucc.dk

Om forskningsprojektet
I projektet ’Pædagogiske rutiner som læringsrum i daginstitutioner’ (2013-2016) har han undersøgt, i hvilken udstrækning og på hvilken måde de pædagogiske rutiner har et indbygget læringspotentiale og kan fungerer som læringsrum for børnene, der understøtter udvikling af selvstændighed, selvhjulpenhed, handleevne og deltagelse i fællesskaber. Søren Smidt har videofilmet udvalgte pædagogiske rutiner i 15 daginstitutioner og interviewet personalet bagefter med udgangspunkt i filmen.

Læs mere
På hjemmesiden: Om Søren Smidts forskning og video om pædagogiske rutiner på kortlink.dk/n35b
I bogen: ’Daginstitutionen til hverdag’ af Annegrethe Ahrenkiel m. fl. Forlaget Frydenlund.
I tidsskriftet: ’Hverdagsrutiner’, tema i Vera – tidskrift for pædagoger, no. 68 2014 s. 2-27.