Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 33
Flugten: Pædagoger taber markedsandele
Andelen af pædagoger falder i alle institutionstyper undtagen i SFO'erne. Pædagogmedhjælperne sidder nu på halvdelen af stillingerne i vuggestuer og børnehaver. Nogle steder udgør de flertallet.
Af: Ivan Enoksen
Engang lød BUPL's målsætning: "Uddannede pædagoger i alle stillinger". Den blev på kongressen i 2006 modereret til det mindre kategoriske mål: "Pædagogisk arbejde skal udføres af pædagoger".
Men nu er også denne målsætning kommet under pres.
Selv om mange kommuner af hensyn til kvaliteten foretrækker uddannet frem for ikke-uddannet arbejdskraft i dagtilbud, går udviklingen den stik modsatte vej. Pædagogerne taber markedsandele til pædagogmedhjælperne. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, som BUPL Storkøbenhavn har gravet frem.
Tallene dækker perioden fra 2004 til 2006 og viser for landet som helhed, at pædagogernes stillingsandel er faldet i vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner og fritidshjem. Kun på SFO-området er der kommet relativt flere pædagoger til.

Medhjælperne rykker. Ser man alene på Storkøbenhavn, der sammen med Nordsjælland har de største problemerne med at skaffe og fastholde pædagogisk uddannet arbejdskraft, er tendensen endnu tydeligere. Her gør tilbagegangen i pædagogernes andel af stillingerne sig gældende inden for samtlige institutionstyper - altså også i skolefritidsordningerne - ligesom tabet af markedsandele er større end i landet som helhed.
I vuggestuerne og børnehaverne i de storkøbenhavnske kommuner nærmer pædagogmedhjælpernes markedsandel sig hastigt 50 procent. Som gennemsnit. I nogle kommuner - for eksempel Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk - er medhjælperne allerede blevet største medarbejdergruppe i institutionerne for de mindste børn.
I børnehaverne i Ishøj Kommune sad pædagogmedhjælperne i 2004 på 48 procent af stillingerne. To år senere var andelen steget til 61 procent. I Gladsaxe Kommune, hvor politikerne har formuleret en målsætning om 80 procent pædagoger, mangler man 200 af slagsen for at opfylde ambitionen.

Nye job-muligheder. Når det går den modsatte vej af, hvad både arbejdsgivere, forældre og BUPL ønsker, skal forklaringen findes i flere forhold. For det første uddannes der markant færre pædagoger end for ti år siden. For det anden er der på grund af økonomisk højkonjunktur konkurrence om arbejdskraften. Og for det tredje er lønnen og arbejdsvilkårene udsultet i den offentlige sektor.
"Samlet betyder det, at det er blevet vanskeligere at tiltrække og fastholde pædagoger. Når jeg af vores lokale politikere bliver spurgt, hvad de skal gøre ved problemet, og svarer "giv noget mere i løn og tilfredsstillende arbejdsvilkår", lyder svaret: "Jamen gerne, men hvor skal vi finde pengene?," siger Michael Egelund, der er formand for BUPL Storkøbenhavn.
Den økonomiske højkonjunktur og konkurrencen på arbejdskraft gør det lettere - også for pædagoger - at finde et andet job, og det benytter en del sig efterhånden af.
"Jeg hører fra tidligere pædagoger, som er søgt over i andre brancher og sektorer, at de i deres nye job tjener mange flere penge, har bedre arbejdsforhold, og at man godt kan blive ansat, selv om man ikke har den uddannelse, som hører jobbet til. De kompetencer, som pædagoger får gennem deres uddannelse, og som de videreudvikler i jobbet, viser sig at være alment anvendelige," siger Michael Egelund.

Voksende underskud. Forretningsudvalgsmedlem Allan Baumann, der er uddannelsespolitisk ansvarlig i BUPL, ser ingen umiddelbar løsning på pædagog-underskuddet. Tværtimod er udsigten inden for den overskuelige fremtid, at det vil være voksende, vurderer han.
Hvor slemt det går, afhænger af en række forskellige faktorer. Nogle kan BUPL øve indflydelse på. Andre kan man ikke - for eksempel udviklingen i børnetallet og dermed også, om der bliver behov for flere eller færre institutionspladser. I øjeblikket er situationen den, at der sker udbygning inden for vuggestue- og SFO-området. BUPL kan heller ikke gøre alverden ved, at en stor gruppe pædagoger er kommet op i årene. Således befinder 7.500 af BUPL's 55.000 medlemmer sig i aldersklassen 55-59 år, og det store flertal af dem vil, hvis de følger pædagogfagets hidtidige tilbagetrækningsmønster, forlade arbejdsmarkedet, når de er fyldt 61 år.

Prestige. BUPL kan derimod være med til at sikre, at de mange pædagoger på deltid får mulighed for at komme på fuld tid. Her ligger, hvis fuldt udnyttet, et potentiale svarende til 4.500 fuldtidsstillinger. Problemet er bare det, at mange pædagoger aktivt selv har valgt fuldtidsansættelsen fra.
BUPL kan desuden over for arbejdsgiverne påpege, at en forbedring af arbejdsmiljøet vil kunne nedbringe sygefraværet og formentlig også trække en del af de omkring 10.000 "frafaldne" pædagoger tilbage til faget.
"Jeg gør mig ingen illusioner. Vi kan ikke, som situationen ser ud, skaffe de pædagoger, der er ønske om og behov for. Som fagforening kan vi arbejde for at få vores profession til at fremstå så attraktiv, at de unge trækkes til uddannelsen, og de allerede uddannede ikke løber deres vej. Det handler om løn, det handler om vilkår, og det handler om, at vi begynder at tale vores profession op i prestige og agtelse, uden dog at forfalde til skønmaleri," siger Allan Baumann.

Farvel til utilfredsheden

Dorthe (anonymiseret efter eget ønske 2018) har forladt sit fag for at arbejde som ufaglært sekretær på en musikskole.
"Ærlig talt, det gad jeg ikke. Men det her, det gider jeg."
Pædagog Dorthe, 34 år, sammenfatter, hvorfor hun ikke længere er pædagog, og hvordan hun befinder sig i sit nye job som sekretær på Brøndby Musikskole.
Hun uddyber.
"Jeg var så tæt på at søge stillingen som leder af den institution i Husum, hvor jeg arbejdede som souschef. Jeg havde faktisk orienteret både kollegerne og bestyrelsen om, at jeg ville være kandidat stilling, da jeg begyndte at føle efter, om det virkelig var det, jeg ville. Utilfredse medarbejdere, utilfredse forældre og en kommunal forvaltning, som er berømt for ikke at bakke sine institutionsledere op. Det var så ikke det, jeg skulle, endte jeg med at finde ud af," fortæller hun.
Dorthe er uddannet 1998 fra Københavns Pædagogseminarium på Strandvejen i Hellerup. Hun er mor til to døtre på fem og syv og gift med en ingeniør.
Dorthe undlod ikke bare at søge lederstillingen, men hun sagde helt op og forlod sit fag efter at have fundet andet arbejde.
"Når jeg overhovedet tænke på at blive institutionsleder, var det, fordi jeg rigtig godt kan lide at organisere og administrere. Den side får jeg brugt i mit job som musikskolesekretær, men jeg slipper for det ansvar, som følger med at være leder. Helt perfekt," siger Dorthe, der som ufaglært sekretær tjener det samme, som hun gjorde som pædagog med en mellemlang videregående uddannelse, nemlig løntrin 30.
"Det var, hvad jeg forlangte, og det var, hvad jeg fik. Mit pensionsbidrag er på 15 procent, og det er vist nok mere end, hvad jeg havde før. Er det ikke," spørger Dorthe.
Svaret er ja.
En menig pædagog får 13,14 procent af sin løn indbetalt til pension. I


Pædagogers markedsandele i procent 2004 og 2006

2004 2006
Vuggestuer 54,85 53,96
Børnehaver 64,77 63,97
Integrerede 60,62 59,72
SFO 73,21 73,81
Fritidshjem 68,47 67,26