Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 09
TEMA. SKOELREFORMEN: Det mener forskerne
Læs, hvad de 10 forskere mener om skolereformen her
Af: Steffen Hagemann
Erik Sigsgaard, cand.pæd. og forsker ved professionshøjskolen UCC
»Jeg er nærmest lidt imod. Overordnet kan man sige, at der sker en bevægelse fra ’kan’-tid til ’skal’-tid. Fra fritteren til skolen og fra hjemmet til skolen. Man vil gerne have, at børn lærer mere, men lærer børn, når de skal, eller når de kan?«
»Børn lærer af at leve livet. Folkeskolereformen indebærer, at der bliver lidt mindre liv at leve. Og så bliver der lidt flere timer, man skal sidde af.«
»At vi stiller leg på den ene side og læring på den anden siger mere om de voksne. For der er ikke noget tidspunkt, børn lærer mere på, end når de leger intenst. Vi må nyttegøre børnenes leg, og derfor introducerer Antorini leg og læring. Det lyder legeagtigt, men det er det ikke. Legen bliver en pædagogisk aktivitet, noget vi har for med dem.«
»Jeg ville ikke ønske, at mine børnebørn skulle gå i sådan en skole. Der er jo ingen voksne, der siger ’tænk, hvis jeg skulle gå i skole helt til halv fire hver dag’.«

Niels Egelund, professor, centerleder ved Aarhus Universitet
»Det er grundlæggende godt, at der bliver mulighed for at samtænke læreres og pædagogers aktiviteter omkring børnene.«
»Der bliver bedre tid, og der bliver mulighed for mere varierede aktiviteter. Det kræver en mere løs skemalægning. Så kan en naturtekniklærer bruge en dag på at tage i skoven med en hel klasse og få oplevelser med læring og samtidig friere legeoplevelser. Det vil være pragtfuldt, især for de børn, der synes, at det kan være lidt kedeligt at boge den hele dagen.«
»Blandt de yngste går det store flertal allerede i SFO. Når vi har dem, hvorfor skulle vi så ikke tænke det hele sammen? Lærere og pædagoger har hver nogle særlige kompetencer, og når de arbejder sammen, kan man opnå noget, der er meget bedre.«
»Jeg kunne godt tænke mig, mine egne børn gik i helhedsskole. Jeg er meget positiv over for idéen.«

Per Fibæk Laursen, professor, Aarhus Universitet
»Jeg synes godt om den. Jeg tror, helhedsskolen vil give muligheder for at løse nogle af de problemer, der er i folkeskolen i dag. Ikke at det kommer automatisk, fordi man indfører helhedsskolen, men der er nogle muligheder.«
»Jeg tror, det især vil være en fordel for skoler med mange udsatte børn.«
»Aktivitetstimerne vil være en gevinst, men de er også en stor udfordring til lærerne, og ikke mindst en udfordring til et bedre samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det er et område, hvor pædago­gerne har nogle kompetencer og erfaring.«
»Jeg er ikke bekymret for fritiden. Der er lagt op til, at der skal indgås et samarbejde mellem skolerne og fritidsaktiviteterne. Det synes jeg er en god og rigtig tanke.«
»Jeg kunne godt tænke mig, at mine børn gik i sådan en skole. Men hvis det skal virke rimeligt med en skoledag helt op til 37 timer for de ældste elever, skal man have afskaffet hjemmearbejdet.«

Sven Mørch, lektor, Københavns Universitet
»Jeg har ikke specielt noget imod, at skoledagen bliver en halv time længere. Det centrale er, om skolemodellen løser de problemer, man står med. Og skolen har ikke turdet tage fat på forholdet mellem at gøre børn dygtige og at sikre, at alle kommer godt gennem skolen og får en god skoledag. Diversitet er helt nødvendig.«
»Jo mere man snakker om dygtighed, jo flere bliver dummere og opfatter skolen som fjern. Diversitetstanken er at anerkende forskelligheden. Nu snakker man bare om flere timer, og så bliver de dygtigere. Og det er pjat. Det holder ingen steder.«
»Variation er ikke løsningen på noget. Det er bare et eksempel på, at nu varierer vi læringsformerne. Der er ingen, der går ind og siger, at vi skal acceptere diversiteten, at børn har forskellige veje at gå.«
»Om mine børnebørn skal gå i sådan en skole? For min skyld vil der ikke ske den store forandring. Kolossalt meget hænger på den engagerede lærer.«

Jan Kampmann, professor, Roskilde Universitet
»Jeg er stærkt skeptisk over for en øget fremmed definering af, hvad børn skal. Man har i det mindste sat fokus på, at undervisningsformerne bliver mere mangfoldige. Mange lærere føler, at de i forvejen forsøger at arbejde i den retning. Det har været underprioriteret af den forrige regering, fordi man var så optaget af back-to-basics og kernefaglighed.«
»Fritidspædagogernes faglighed bliver annulleret. I stedet skal de være en slags hjælpelærere. De bliver underlagt skolens logik og kerneopgave, defineret som optimering af læring.«
»Jeg vil ikke være vældig bekymret og sige ’det kan man ikke lægge børn til’. Men jeg vil foretrække, at mine børnebørn har en skolehverdag, hvor der stadig er en markant og reel adskillelse mellem skolens dagsorden og en anden del af dagen, som de reelt råder over, hvor de ikke hele tiden skal begrunde det, de leger, ud fra et læringsperspektiv.«

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College
»Mit overordnede indtryk er godt. Jeg vil fremhæve helhedstanken. Samarbejdet om elevernes læring er vigtigt for at udnytte de centrale ressourcepersoner. Den tankegang er helt afgørende for at gennemføre målsætningerne bag reformen. Jeg har store forventninger til samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Det er helt afgørende. Vi ved, at de relativt få steder, hvor det lykkes at skabe et godt samarbejde, løfter det virkelig børns læring. Det er et af de rigtig gode elementer.«
»Det kan være uklart, hvad aktivitetstimer er. De er der, for at eleverne skal lære igennem dem, men hvad er det, de skal lære? Jeg tror, det er en god idé, hvis man kan få aktivitetstimerne til at hænge sammen med alt det andet og sætte mål, som er læringsorienterede.«
»Overordnet set vil jeg glæde mig til, at mine børn skal gå i sådan en skole. Det er en rigtig tænkning, som hviler på den viden, vi har.«

Stig Broström, professor, Aarhus Universitet
»Den grundlæggende idé om at bringe pædagogers faglige kompetencer i spil med lærernes faglige kompetencer er nødvendig, og det har der været arbejdet på længe. Så det er jeg vældig positiv overfor.«
»Udspillet giver plads til og inviterer til forskellige former for kreative, musiske og legende virksomheder. Leg skal efter min opfattelse ikke bare forstås som fri leg i betydningen, at børn leger alene, fri for voksne. Men leg, både som selvstændig virksomhedsform og som hjælpemiddel til tilegnelse af kundskaber og færdigheder, får en langt større rolle.«
»Der skal være plads til leg, også leg, der ikke umiddelbart er knyttet til undervisningen. Hvis der ikke er plads til leg, så er det problematisk.«
»Jeg kunne godt tænke mig, at mine børnebørn gik i sådan en skole. Det bliver en ny form for børnehus, som bliver meget bredere og meget mere alsidig end den nuværende skole.«

Anja Hvidtfeldt Stanek, adjunkt, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet
»Oplægget er ikke så vanvittigt nytænkende. Der skal mere til end aktivitetstimer for at få rystet posen.«
»Det er en tendens til, at når pædagogerne flytter med ind i skolen, overtager de skolens dagsorden og hjælper til med undervisningen. På mange måder forsøger de at hægte sig på skolens faglige opgave.«
»Børn har brug for noget andet end voksne, der underviser dem. De har brug for voksne, der har et blik for, hvad der er på spil i børnenes sociale liv.«
»Jeg har en datter i 7. klasse, der har udsigt til sådan en lang skoledag, og nej, det ønsker jeg ikke for hende. Hendes liv er rigeligt fyldt op i forvejen. Børn i den alder er i gang med en personlig identitetsudvikling, der ikke nødvendigvis kan og skal ligge inden for skolens rammer, også sociale rammer. Det er for snævert et perspektiv for børns udvikling, hvis alt skal lægges ind i den snævre folkeskoleklasseramme.«

Pernille Hviid, lektor, Københavns Universitet
»Jeg er imod, at leg og læring blandes sammen som arbejde og fritid for voksne. Bare fordi vi voksne gør det, skal børnene ikke også have det på samme måde. Man kan godt have interessante, varierede, mere legende, mere fritidsbetonede aktiviteter, som vil blive aktivitetstimer. Det er bare ikke det samme som fritidspædagogik. Det er aktiviteter, der er rammesat af lidt strammere muligheder fysisk. Og det vil også være mere curriculum-sat. Aktivitetstimerne er tænkt til at skulle befordre udviklingen af bestemte skolefærdigheder.«
»Vi kan ikke tvinge børn til at lege. Hvis de ikke synes, det er en leg, så leger de ikke. Så performer de leg. Jeg har snakket med børn om dansk, hvor de skulle lege, de havde en sten i skoen, men så siger børnene: ’Men det var ikke en leg’.«
»Der er en del børn og unge, der ikke føler sig hjemme i skolen. Jeg er bekymret for, at vi udvider lige præcis det, som er deres vanskelighed, deres udfordring.«

Charlotte Højholt, lektor, Roskilde Universitet
»Jo mere jeg har beskæftiget mig med helhedsskolen, jo mere bliver jeg grebet af, at det ikke lyder som en god idé.«
»Når vi har fulgt børnene og været i fritidsordningerne, så har det virkelig ramt os, hvor meget de lærer der, og hvor komplekse processer de skal have til at fungere for sig selv.«
»Børnene i fritidsinstitu­tioner organiserer, plan­lægger og arrangerer selv. Og det gør de med en masse andre børn, hvor de aftaler, samarbejder og løser konflikter. Der er en helt særlig læring knyttet til at administrere fritid.«
»Hvis vi sætter det hele på skema, også selvom det hedder aktivitetstimer, så sker der noget med den læringsmulighed, der ligger i selv at sætte det hele i gang.«
»Jeg kunne ikke tænke mig, at mine børn gik i sådan en skole. Min 12-årige søn siger, at man ikke må tage børns ret væk til at bestemme selv. Og det er ikke helt tilfældigt, at man i den alder er optaget af at bestemme selv.«