Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 16 Børn&Unge som e-paper
GUIDE: Sådan filosoferer du med børn
Filosofi er en naturlig del af børns udvikling. De begynder allerede i 3-5-årsalderen at stille en masse spørgsmål til det, de ikke forstår. Forskning viser, at børn bliver mere livsduelige af at filosofere
Af: Anne-Sophie Søgaard Møller
Mange forbinder filosofi med noget svært, der slet ikke er for børn.
Men børn filosoferer allerede tidligt over livets store og små spørgsmål, og det gør, at de bedre kan klare livet.
I en ny bog af konsulent Michael Højlund Larsen, der har en master i filosofi og ledelse, kan pædagoger få gode råd til, hvordan de kan filosofere mere i samværet med børn.
»Man behøver ikke at vente på en anledning, for dem er der masser af. Det handler bare om at gribe dem,« siger Michael Højlund Larsen.
Børn er nysgerrige væsner, og de begynder allerede tidligt at stille spørgsmål til alt omkring sig. ’Hvad er det, hvorfor det, og hvem er du’. Når de spørger ud fra en ægte undren eller nysgerrighed er det oplagt at anvende filosofi.
»I mine øjne er det filosofi, når børn og voksne undrer sig sammen. Vil man arbejde filosofisk med børn, er det vigtigt, at man er sammen om at undersøge. Og at man formår at være nysgerrig – både på det, børnene siger, og også på det, man selv siger,« siger Michael Højlund Larsen.
Kunsten som voksen er at finde den barnlige, nysgerrige og naive tilgang til verden.
»Som voksen handler det bare om at fylde benzin på den undrende tilgang, som børn har,« tilføjer han.

Hold dig væk. Den store udfordring som voksen er at holde alle sine egne svar væk. Ved at lytte til børnene bliver man klogere på dem.
Man får et indblik i børnenes tænkning, og hvordan strukturen i deres tænkning er. Det kalder Michael Højlund Larsen for praktisk filosofi.
»Pædagoger er dygtige til at arbejde med dannelse, udvikling og livsduelighed. Og det er lige nøjagtigt det, den praktiske filosofi handler om. Så for mig at se ligger det her lige i hjertet af pædagogernes arbejde,« siger han og kalder det at filosofere med børn for en leg.
»Det er en leg med ord og tanker, som kan være sjov. Men det er også en alvorlig leg på den måde, at vi bliver klogere. Vi bliver udfordret på vores tænkning – vi kommer til at møde vores egen tænkning. Fremfor at børnene får fortalt, hvordan verden hænger sammen, og hvad de må og ikke må, er de i gang med selv at opdage, hvordan verden hænger sammen. Sådan er brug af filosofi også en pædagogisk metode,« siger han.

Om forfatteren
Michael Højlund Larsen er forfatter, foredragsholder og konsulent, men er oprindeligt uddannet civilingeniør. Derudover har han en master i vejledning med speciale i filosofi og ledelse. Han er kendt for sit arbejde med at gøre praktisk filosofi anvendelig for alle. Michael Højlund Larsen har selv to voksne børn, som han har øvet sig på gennem deres opvækst.

Om bogen
Bogen er en opfordring og en praktisk hjælp til voksne om både at spørge, lytte og undre sig lidt mere i samvær med børn at filosofere mere sammen med børn.

Hvad er filosofi i børnehøjde?
Filosofi i børnehøjde og filosofi generelt handler om at blive klogere på sig selv, hinanden og den verden, der er omkring os. Vi lærer altså både os selv og børnene bedre at kende gennem filosofiske samtaler.

Hvad kan filosofi?
Dette kan filosofien bidrage til:
1. Filosofi hjælper os med at lære os selv, hinanden og ikke mindst omverdenen bedre at kende. Det handler om en kritisk bevidsthed om egen tænkning.
2. Filosofi gør os klogere på væsentlige spørgsmål i livet fremfor at finde et endeligt svar.
3. Filosofi giver en indsigt i, hvad det vil sige at være menneske.

Hvorfor er det vigtigt at filosofere?
Gennem filosofien får man lejlighed til at tænke over måden, vi tænker på. Det kalder nogle filosoffer ’at tage ansvar for sin egen tænkning’. Forestillingen er, at der er en sammenhæng mellem måden, vi tænker på, og måden vi handler på. Ved at tænke over måden, vi tænker på, kan vi blive klogere på, om det også er sådan, vi har lyst til at handle.
Et eksempel: Hvis man tænker noget bestemt om at være en god ven, handler man ud fra de forestillinger og de idealer, som man har om at være en god ven. Ved løbende at undersøge, hvad en god ven er, bliver man klogere og kan handle i overensstemmelse med det.

Tre eksempler på spørgsmål og modspørgsmål

Tilsammen skaber de grobund for undren, nysgerrighed og filosoferen.

Barnet: Hvor kommer tankerne fra?
Pædagogen: Hvad er egentlig en tanke? Hvor mange slags tanker findes der? Bestemmer vi selv, hvad vi tænker? Kommer forskellige tanker forskellige steder fra?
Barnet: Er jeg klog?
Pædagogen: Hvad betyder det at være klog? Hvad kan man være klog på? Hvordan bliver man klog? Hvordan kan man vide, hvor klog man er?
Barnet: Kan man være venner med én, man ikke kan lide?
Pædagogen: Hvad betyder venskab? Hvad gør en ven? Hvad gør en ven ikke? Hvem kan man være venner med? Er venskab altid godt?

Hvad er et filosofisk spørgsmål?
Det kan være svært at finde ud af, hvornår et spørgsmål er filosofisk. Derfor kan du som hjælp stille dig tre følgende spørgsmål.
1. Kan jeg finde svaret på nettet?
2. Kan jeg finde svaret ved at spørge andre mennesker?
3. Kender jeg selv svaret på det, barnet spørger om?
Hvis du med sikkerhed kan svare nej til alle tre spørgsmål, er der stor sandsynlighed for, at spørgsmålet har et vist filosofisk indhold. Nu handler det om at spørge og nysgerrigt undersøge spørgsmålet i samarbejde med barnet.
Kan du derimod svare ja til et eller flere af ovenstående spørgsmål, er det sandsynligvis ikke et filosofisk spørgsmål. Generelt er filosofiske spørgsmål nemlig kendetegnet ved, at de ikke kan besvares entydigt eller én gang for alle.

Gode råd til pædagoger
Tal ikke om filosofi: Det er vigtigt, at du ikke snakker om filosofi med børn, men at du filosoferer med dem.
Lad barnet tænke selv: Vær varsom med, hvilke af dine egne erfaringer og idéer du deler med børn. Det er vigtigt, at børn bliver trænet i selv at kunne undersøge deres spørgsmål.
Lyt: Lyt efter, hvad børnene siger. Giv dem plads til at tale selv, og lad være med at svare for dem.
Invitér: Tving ikke børn, for så risikerer du, at de ikke har lyst en anden gang. I stedet handler det om at invitere dem.
Vær nysgerrig: Stil en masse undrende spørgsmål, og vær nysgerrig. Find et passende niveau i forhold til børnenes alder.
Find balancen: Find den rette balance mellem at give udtryk for, hvad du mener, og vær nysgerrig, lyttende og spørgende. Gør det i den rette mængde – ikke for meget, for så bliver de trætte af dig.
Find det rette tidspunkt: Det er vigtigt at finde det rigtige tidspunkt, hvor børnene ikke tumler med alt muligt andet.
Øv dig: Det handler om at øve sig – der er sjældent noget, som lykkes første gang. Jo flere gange du gør det, jo mere almindeligt bliver det.
Start i det små: Begynd med enkle øvelser i få minutter, og acceptér, hvis børnene ikke har lyst, så prøver du bare igen i morgen eller en anden dag.

Kilder til denne guide: interview med Michael Højlund Larsen og bogen ’Når de voksne er nysgerrige – en guide til filosofiske samtaler i børnehøjde' af Michael Højlund Larsen.