Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 15 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Hjælp os med at sikre trivslen
Et klassefællesskab skal plejes og passes. Det ved eleverne. Og de ved også, at de har brug for hjælp til vedligeholdelsen. Desværre er de fagpersoner, der er mest nærliggende til at løse opgaven, nemlig pædagogerne, fraværende i de større klasser.
Af:
Når man spørger børnene, er de ikke i tvivl: Trivsel er vigtig. De peger på, at en velfungerende klasse er fundamentet for en god skoledag. Børnenes indbyrdes relationer spiller nemlig en stor rolle for undervisningen, frikvartererne og elevernes generelle lyst til at gå i skole. Det viser den nye rapport ’Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen’ fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Rapporten er kvalitativ og har fokuseret på børn fra 5. – 9. klasse. Den baserer sig på observationer i otte klasser, interviews med elever og på stile skrevet af eleverne.
Thea Nørgaard Dupont, seniorkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut, har været med til at skrive rapporten og har deltaget i stort set alle observationer og interviews.
Især én ting var en øjenåbner, fortæller hun.

»Eleverne synes, det har en værdi, at der i klassen er et godt, stærkt fællesskab, som alle kan være en del af, og som er med til at udvikle dem. Men de oplever, at fokus på trivslen er forsvundet lidt, fordi de er kommet op i de større klasser.«

Eleverne efterlyser hjælp til at sikre trivslen, påpeger Thea Nørgaard Dupont

»Eleverne kan savne, at fællesskabet bliver aktivt vedligeholdt. De peger på, at da de var yngre, var der forskellige typer af arrangementer og måder at arbejde på, som sikrede et godt fællesskab i klassen. Og at det ebber lidt ud, jo højere op i skolesystemet de kommer,« siger hun.
Ude på skolerne var det også ret tydeligt, at enkelte elever ikke var knyttet til klassens fællesskab, fortæller Thea Nørgaard Dupont.

»Når vi er ude og observere, ser vi, at nogle elever holder sig for sig selv, fjerner sig fra klassen og går en tur på skolen, måske for at undgå at blive konfronteret med, at de ikke er en del af klassens fællesskab. En anden måde er at finde en skærm – sin telefon eller en computer – skjule sig lidt bag den,« siger hun og pointerer, at de ikke har kunnet se, om de pågældende elever var en del af et socialt netværk andre steder end i skolen.

»Men vi kan bare se, at de er lidt på kanten af fællesskabet i klassen. Og når vi samtidig fra de andre elever ved, at det fællesskab er rigtig vigtigt, så er det en alvorlig sag,« siger hun.

Men hvem kan så hjælpe børnene med at pleje og udvikle det fællesskab, de higer efter?

»Det er en oplagt opgave for pædagoger. Det er det, pædagoger kan,« siger Thea Nørgaard Dupont.

Problemet er bare, at når børnene kommer ud af indskolingen, så er pædagogerne meget lidt til stede i deres skoleliv. Og rapporten har koncentreret sig om børn fra mellemtrinnet og udskolingen.

»Og der fylder pædagoger ikke så meget, som de typisk gør i indskolingen. Vi har kun set lærere. Eleverne har været optaget af, hvad lærerne gør, for det er lærerne, de har,« siger Thea Nørgaard Dupont.

Pædagogerne er markant mere til stede i indskolingen, end de er på mellemtrinnet og i udskolingen, fortæller Thea Nørgaard Dupont og peger på en rapport, som Danmarks Evalueringsinstitut lavede for to år siden om den pædagogiske praksis i indskolingen, hvor pædagogerne spiller en helt anden rolle i børnenes liv.

»Der er eleverne ret gode til at sætte ord på, hvad det betyder for dem, at pædagogerne er med i skoledelen. De kan have kendskab til konflikter, som de bedre kan hjælpe med, når det er SFO-tid. Eleverne nævner alle mulige ting, pædagogerne gør, som kan være gode for dem,« siger hun.

Kerneopgaven
Det er ærgerligt, at pædagogerne ikke har mulighed for at hjælpe børnene, mener Trine Ankerstjerne, uddannelsesleder for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen Absalon.

»Pædagogers kerneopgave i skole og fritid handler netop om den enkeltes trivsel og adgang til fællesskaber,« siger hun.

Hun er forfatter til en dugfrisk rapport, ’Grundlag for pædagogfaglighed i fritid og skole’, som er det skriftlige resultat af et projekt, hvor BUPL, Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen Absalon er gået sammen om at beskrive pædagogernes faglige bidrag i skole og fritid.
I forbindelse med projektet blev der etableret læringslaboratorier, der skulle undersøge, hvad pædagoger kan og gør, og der var det også svært at finde pædagoger på mellemtrinnet og i udskolingen, fortæller Trine Ankerstjerne.

»Men de steder, hvor pædagogerne så er, sætter de netop trivslen på som deres dagsorden,« siger hun og tilføjer, at læringslaboratorierne netop understregede, hvor vigtigt trivselsarbejdet er for pædagoger.

»Alt, hvad de foretog sig af aktiviteter og tiltag – om de havde arrangeret en tur ud i byrummet eller en aktivitet med bevægelse – handlede om at sikre, at alle børn er i trivsel og en del af fællesskabet,« fastslår hun.

Nyt blik
Lærerne arbejder selvfølgelig også med trivsel i klasserummet, understreger Trine Ankerstjerne.

»Men vi bliver nødt til som fagprofessionelle at forholde os til, at rammer og vilkår for at være børn og unge er markant anderledes end tidligere. Der er brug for et andet blik på trivsel og fællesskaber, end der var tidligere. Og det blik repræsenterer pædagogerne,« siger hun.
Noget af det, der har ændret rammerne for børn og unge, er de sociale medier, forklarer hun.

»De sociale medier er umulige for dem at styre, og her har de brug for voksne. Men lærerne har jo ikke tid til at gå ind i det, hvis de også skal nå det, de skal i folkeskoleloven, så selvfølgelig har de brug for, at der også er pædagoger massivt til stede i mellemtrinnet og udskolingen, som netop kan sikre, at klassedynamikken fortsat er konstruktiv,« siger Trine Ankerstjerne.

Hun mener, at pædagogikken for de større børn skal udvikles.

»Vi har haft en stor adskillelse mellem det fritidsinstitutionelle område og skoleområdet, og det giver højst sandsynligvis ikke mening i en 2020-kontekst. Jeg er med på, at børnene har styr på, hvornår de er i skole, og hvornår det er fritid, men rummene flyder sammen for dem. Det, de oplever er en udfordring i skolen – ud over det fagfaglige - er jo også en udfordring, når de går fra skolen,« siger Trine Ankerstjerne.

»Jeg synes, der skal være pædagoger hele vejen igennem skolen, og jeg synes også, vores læringslaboratorier viser, at det giver mening, når pædagoger er i udskolingen, i klubberne og i det opsøgende arbejde,« siger hun.

Pædagogernes rolle i skolen har især fokus på, at børn får en god skolestart, hvor pædagogerne blandt andet arbejder med børnenes sociale kompetencer til at begå sig i fællesskaber, vurderer Trine Ankerstjerne. Børnene i udskolingen kan også se frem til mere opmærksomhed, når de skal i gear til at tage en ungdomsuddannelse.

»Det er, som om mellemtrinnet er det stedbarn, ingen har tænkt sig at røre ved. Når man taler med børn i mellemtrinnet, så er det der, de har massive udfordringer i forhold til trivsel, i forhold til at opleve sig som en del af et fællesskab, at opleve, at man er i orden,« siger hun.

Problematisk
BUPL’s formand, Elisa Rimpler, kalder det ’dybt problematisk’, at pædagogerne ikke er stærkere repræsenteret blandt de større børn i skolen.

»Det skyldes simpelthen, at det hidtil har været mest almindeligt, at pædagoger har været med til og med 3. klasse, og den praksis har vist sig svær at bryde. Det er ærgerligt, mest for børnenes skyld, for vi ved jo, at det er på mellemtrinnet, man har de største trivselsudfordringer, så vi misser en oplagt mulighed for at gøre en reel forskel. Det er et tab, at man ikke i højere grad bruger den ressource, vi pædagoger er, til netop at understøtte børnenes fællesskaber og trivsel,« siger hun.

At bruge pædagogerne til at give børnene det, de efterspørger, nemlig et klassefællesskab, der fungerer, er jo oplagt, mener Elisa Rimpler.

»Det peger lige ind i pædagogers faglighed. At skabe relationer, at understøtte fællesskaberne, at skabe børnefællesskaberne – det har vi netop forudsætningen for,« siger hun.