Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 03 Børn&Unge som e-paper
TEMA: PÅ OVERENSKOMSTJAGT. Pædagoger uden overenskomst. Risikerer underbetaling og færre rettigheder
Antallet af private daginstitutioner er mere end fordoblet, siden loven blev ændret for 10 år siden. I cirka 40 procent af institutionerne arbejder pædagogerne uden overenskomst, viser kortlægning fra Fyn og Sydjylland.
Af: Peter Andersen
Fra 2007 til 2014 blev antallet af private daginstitutioner godt og vel fordoblet – fra 243 til 512. Det betyder, at flere pædagoger må finde sig i at arbejde uden overenskomst og de rettigheder, der følger med.
I modsætning til kommunale og selvejende institutioner har ansatte i private vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger ikke krav på en overenskomst. De er ansat på individuelle kontrakter, som kan være meget forskellige, både med hensyn til løn, arbejdsvilkår og opsigelsesvarsler.
BUPL Sydjylland og BUPL Fyn er i fællesskab i færd med at kortlægge det private område.
En foreløbig opgørelse viser, at 40 procent af de private institutioner i de to landsdele mangler en overenskomst.
»Det har overrasket mig, at så mange har fravalgt den danske model. Forklaringen er i nogle tilfælde, at man ikke vil betale det, der står i overenskomsten. I andre tilfælde er der nogle fordomme om, at man er bundet på hænder og fødder, når man først har indgået en overenskomst,« fortæller projektmedarbejder Jacob Kromann-Gallop, som de to fagforeninger har ansat til opgaven med at få styr på det private område.

Uden rettigheder. Pædagogerne i de private institutioner uden overenskomst risikerer ikke alene at blive underbetalt. Med mindre det står i deres kontrakt, at de er ansat som funktionærer, kan de også stå uden rettigheder, hvis de bliver afskediget.
Det er nemlig overenskomsten, der sikrer, at pædagoger er omfattet af funktionærloven.
Og BUPL vil nu iværksætte en kampagne for at få tegnet flere overenskomster og dermed sørge for, at medlemmerne på det private område sikres bedre.
»Vi har haft overenskomster på det private område igennem flere år, og udviklingen har været stille og rolig. Men nu stiger antallet af private daginstitutioner og skolefritidsordninger i hurtigere tempo, end vi kan nå at indgå overenskomster, og derfor iværksætter vi en særlig indsats. Vores holdning er, at man ikke skal arbejde uden en overenskomst,« siger forbundets næstformand, Birgitte Conradsen.
stiger fortsat. Det er især i yderområderne, at antallet af private daginstitutioner stiger. Hvis du for eksempel søger job som pædagog i Morsø Kommune, er der størst sandsynlighed for, at ansøgningen skal sendes til en privat daginstitution.
12 børnehaver, vuggestuer og integrerede institutioner i den nordvestjyske ­kommune var private i 2014, mens de resterende 9 var kommunale eller selvejende. Men flere kommuner i yderområderne følger lige efter.
Det fremgår af en analyse fra tænketanken Cevea, og her forudser man, at antallet af private daginstitutioner vil fortsætte med at stige. En forklaring er, at kommunale institutioner lukkes og drives videre af lokale forældregrupper. Men der er også en søgning mod institutioner med en mere klar profil, end de kommunale har mulighed for at tilbyde.
»Det tiltaler mange mennesker, at der er et klart formål og en klar retning, og man ved, at målsætningen bliver efterlevet og ikke bare er ord på hjemmesiden. Vi har set det i mange år i forhold til privatskolerne, som efterhånden står for 20 procent af undervisningen herhjemme, og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle brede sig til daginstitutionerne,« siger Frank Skov, som er analysechef i Cevea.

Sammenhængskraft. Antallet af børn i private vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner voksede fra cirka 7.000 i 2007 til 18.500 i 2014. Ifølge Frank Skov risikerer det at gå ud over sammenhængskraften i det danske samfund. De private daginstitutioner bestemmer selv, hvem de vil indskrive, og det giver alt andet lige et incitament til at vælge børn fra ressourcestærke hjem.
»En undersøgelse fra FOA viser, at børn af forældre med korte uddannelser er overrepræsenteret i de offentlige institutioner. Det er de bedst stillede, der har mulighed for at
flytte deres unger rundt, men dermed er de også med til at udhule den offentlige børnepasning.
Det svarer lidt til udviklingen på sundhedsområdet, hvor op mod halvanden million danskere har tegnet en privat sygeforsikring, så de ikke behøver at tænke på køen til det offentlige sygehusvæsen«, siger han.