Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 02 Børn&Unge som e-paper
Pædagoger om skolereform. Vi er stadig langt fra målet
Arbejdsvilkårene for skolepædagoger er blevet bedre, viser ny undersøgelse. Men mange pædagoger oplever stadig at stå på herrens mark, og forbedringerne sker for langsomt.
Af: Trine Vinther Larsen
Mere respekt fra lærerkollegerne, lidt bedre tid til forberedelse og markant mere indflydelse på egne arbejdsopgaver og arbejdstid.
Det er de forbedringer, som pædagoger i skolen oplever her et halvt år efter skolereformens ikrafttræden og tre måneder efter, at BUPL sidst gennemførte en undersøgelse om skolepædagogernes arbejdsvilkår. Den nye undersøgelse er gennemført i januar 2015 blandt godt 1.100 skole- og fritidspædagoger.
Undersøgelsen viser også, at flere pædagoger end ved målingen i efteråret har fået opgaver i den faglige undervisning i skolen, og at de fortsat i høj grad varetager den understøttende undervisning. Det sidste gælder 7 ud af 10 pædagoger i indskolingen, cirka hver 4. pædagog på mellemtrinnet og godt hver 10. pædagog i de ældste klasser.
At pædagogerne i den grad har konsolideret deres plads i skolen, og at arbejdsvilkårene på flere punkter er blevet bedre, glæder BUPL’s formand, Elisa Bergmann. Men hun understreger også, at der fortsat er plads til forbedringer.
»Jeg er rigtig glad for at se, at der er sket en positiv udvikling, og jeg håber, det er et udtryk for reelle forbedringer. For der har været meget at rette op på,« siger Elisa Bergmann.

Tilpasser sig. I undersøgelsen har mange pædagoger kunnet skrive, hvad de har oplevet af henholdsvis positiv og negativ udvikling siden efterårsferien. Mens de positive kommentarer fylder 8 sider, er der 22 sider med negative kommentarer.
Mange angiver som noget positivt, at der er kommet mere ro på, man har vænnet sig til den nye hverdag, det er blevet nemmere, der ikke er så meget frustration, eller man er blevet mere realistisk.
»Det er jo ikke nødvendigvis udelukkende positivt, da det også kan ses som udtryk for, at pædagoger er meget tilpasningsdygtige. Man har lært sine kolleger og sine klasser at kende, og det giver mere tryghed hver dag at møde ind til nogle, man kender. Men der er stadig langt til målet,« siger Elisa Bergmann.

Pressede pædagoger. Undersøgelsen viser da også, at cirka 7 ud af 10 pædagoger har fået ringere vilkår for forberedelse i forbindelse med folkeskolereformen. Og kun 4 ud af 10 oplever at have tid nok til at forberede undervisningen.
Af mange af de negative kommentarer fremgår det, at hverdagen er præget af ’fortravlethed’ og af ’at dække huller ind’. Pædagogerne beskriver, hvordan de er ’stressede’, ’pressede’, og ’må gemme sig for at kunne holde pause’, og at de ’ikke har tid til at gå på toilettet’. Flere er sygemeldte eller har kolleger, der er.
Det bekymrer Elisa Bergmann.
»Uanset hvor konstruktivt man er gået ind i skolen, og hvor godt man har organiseret sig, så har alle rygende travlt. Selv de steder, hvor man har været i gang i mange år på forsøgsbasis eller tidligt har opdyrket det vigtige lærer- og pædagogsamarbejde, er det svært. Det er gået for stærkt med at indføre reformen, og problemer med det psykiske arbejdsmiljø viser, at reformen er underfinansieret. Det skal der rettes op på hurtigt, for man eksperimenterer med både pædagogers og læreres sygefravær, og med børns trivsel og udvikling,« siger Elisa Bergmann.
Selvom pædagogerne gennemgående er glade for at varetage de nye opgaver i skolen, er det også tydeligt, at mange ikke føler sig klædt på til opgaven. Kun hver 3. har fået efteruddannelse i forbindelse med skolereformen, og i kommentarfelterne skriver flere, at de mangler kurser, at de selv har betalt kurser, eller at kurserne er kommet for sent.

Ikke klædt på. Det samme oplever Charlotte Bang, der er tillidsrepræsentant for pædagogerne på Nordstjerneskolen i Frederikshavn.
»Vi har fået midler fra Mærsk Fonden til et kursus i aktionslæring, og lærere og pædagoger fra indskolingen skal på kursus i læsestrategier. Men det kommer, mens vi pisker rundt for at få det til at hænge sammen. Vi kunne bedre have brugt kurserne før sommerferien,« siger hun.
Hun oplever, at der er kommet mere ro sammen med erfaringen, men at meget stadig skal opfindes fra bunden. Pædagogerne er mest alene med børnene, og forberedelse med lærerne er der ikke tid til.
»Jo, kun hvis vi lige render ind i hinanden på gangen. Vi ved sjældent, hvad læreren laver med klassen, så det er svært at vide, hvad man skal understøtte. Men vi tryller lidt og hører, hvad der har virket i naboklassen,« siger Charlotte Bang.
Da BUPL-undersøgelsen i efteråret påviste problemer, sagde Michael Ziegler, formand for KL's løn- og personaleudvalg, at det er op til skolelederne at få rettet op på problemerne, og at man også på lederniveau skal lære af hinanden.
»Det er helt forfejlet,« siger Elisa Bergmann.
»Ligesom pædagogerne har brug for hjælp fra ledelsen, har lederne brug fra hjælp fra forvaltning og politikere til at indgå fornuftige aftaler, sådan at pædagoger og lærere kan koncentrere sig om deres kerneopgave. Ressourcerne skal også følge med, så vi ikke får en skrabet model, hvor intentionerne er der, men hvor de i praksis er umulige at leve op til,« siger Elisa Bergmann.

Det viser undersøgelsen
Her kan du se hovedresultaterne fra undersøgelsen, der bygger på svar fra i alt 1.324 personer: 942 pædagoger, 200 tillidsrepræsentanter/pædagoger og 182 ledere.

Her går det bedre
• 82 % oplever ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ at blive behandlet som en ligeværdig kollega af lærerkollegerne (i oktober 2014 var andelen 72 %).
• 70 % svarer, at de har indflydelse på deres arbejdsopgaver og tilrettelæggelsen af deres arbejdstid.(i oktober 2014 var andelen 59 %).

Her går det dårligt
• 68 % af pædagogerne oplever ringere vilkår for forberedelse.
• Kun 4 ud af 10 oplever, at der er kommet nye og mere varierede undervisningsformer.
• Kun 4 ud af 10 svarer, at børnene i undervisningen dagligt får 45 minutters bevægelse.
• 69 % er ikke tilbudt efter- og videreuddannelse i forbindelse med reformen.

Kilde: Undersøgelsen ’Pædagoger i skole og fritid: Arbejdet i skole/fritid efter folkeskolereformen’ januar 2015.