Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 15
Bekymring skaber handling
Bekymring for risikobørn er et godt grundlag for handling, viser erfaringer fra Silkeborg Kommune, som for fire år siden indførte et "Bekymringsbarometer". Men pædagoger mener ikke, at kommunen har afsat tilstrækkelige midler til at fuldføre det visionære projekt
Af: John Peters
Under en del mediebevågenhed søsatte Silkeborg kommune i begyndelsen af 1998 et storstilet forebyggelsesprojekt, som skulle sikre truede børn en større opmærksomhed både i institutionerne og i socialforvaltningen. Medarbejdere på tværs af fagskel skulle lære at tale sammen, og som regel nummer ét blev det vedtaget, at ingen frontperson måtte bekymre sig over et barn i mere end tre måneder, før der blev skredet til handling. Først og fremmest ved at inddrage forældrene og derigennem forsøge at skabe tiltag, som kan hjælpe stærkt omsorgssvigtede børn.
Idéen med at indføre et "Bekymringsbarometer" for alle frontpersoner går ud på at skabe en fælles tværfaglig dagsorden, som skal føre til en indsats, før problemerne bliver for store. Altså at medarbejdere med direkte berøring med børn og unge sætter børn, unge og deres familier i fokus. Redskaberne er blandt andet en ensartet sagsbehandling i daginstitutioner, skoler, klubber og SFO'er, når bekymringen har vokset sig så stor, at der skal gribes ind.

Bedre indberetninger. Evalueringer af projekt "Bekymringsbarometer" viser, at ideen er blevet godt modtaget blandt fagpersonerne, og også i kommunens socialforvaltning mærker socialrådgiverne, at især pædagogerne er blevet bedre og hurtigere til at handle.
»Vi får nu nogle væsentligt bedre og mere underbyggede indberetninger, navnlig fra daginstitutionerne. Pædagogernes bekymring er mere underbygget nu, end den var tidligere, og der er mere vægt bag de underretninger, vi modtager,« siger lederen af Silkeborg Kommunes bistandsafdeling, Hanne Mortensen.
Hun er ikke i tvivl om, at "Bekymringsbarometeret" har været med til at skærpe pædagogernes iagttagelser, så meldingerne nu er blevet mere konkrete og klare.
»Især daginstitutionerne med mindre børn bruger "Bekymringsbarometeret", og pædagogerne har udviklet deres uro til handling,« siger Hanne Mortensen til Børn&Unge.
I Silkeborgs udkant ligger et stort boligkompleks omkring Lupinvej og Resedavej, og kvarteret er kendt for at huse en del familier med svære sociale problemer. I udkanten af bebyggelsen ligger Børnehuset Blæksprutten, som rummer en vuggestue og to børnehaver med i alt 130 børn.
Her synes både leder Jytte Borghus og pædagog Margit Nørgård, at idéen om et "Bekymringsbarometer" er både visionær og til dels anvendelig, men Margit Nørgård mener nu ikke, at hun ville have været mindre bekymret og handlingslammet, hvis kommunen ikke havde igangsat projektet.
»Jeg ville nok have handlet under alle omstændigheder, så for mig har ideen ikke ændret noget ved min holdning. Problemet ligger et helt andet sted, nemlig at der ikke bliver afsat tilstrækkelig med ressourcer til at løse de problemer, vi kæmper med til dagligt,« siger Margit Nørgård.
Omkring 40 procent af børnene i Børnehuset Blæksprutten er karakteriseret som risikobørn, og en stor gruppe af børnene er præget af de massive vanskeligheder, som familien må leve med. Der er også en del "gråzonebørn", som risikerer at få problemer senere i tilværelsen.
»En ting er at skrive flotte ord på papir, noget andet er at føre dem ud i livet. Vi har længe efterlyst både supervision til det vanskelige arbejde, og vi har ønsket at få tilknyttet en klinisk psykolog, som kan arbejde med følelsesmæssigt skadede børn. Men kommunen har netop bevilget cirka 600.000 kroner til arbejdet, så vi er blevet hørt,« siger leder Jytte Borghus.
Hun er også kritisk over for dele af ideen bag "Bekymringsbarometeret", som blandt andet går ud på at inddrage og gå i dialog med forældrene, når et barn viser tegn på mistrivsel.
»Vi har faktisk oplevet, at forældrene ikke ønsker at samarbejde med os. De vil slet ikke tale med os. Derfor har vi sendt indberetninger til socialforvaltningen - uden at der er sket noget som helst. Og hvad skal vi så stille op,« spørger Jytte Borghus.
Hun er glad for omfanget af de samarbejdskurser, som er fulgt i kølvandet på projektet, men alligevel har de gode kurser også haft en dårlig bagside.
»Kommunen har ikke afsat midler til vikartimer, når vi andre er på kursus, og det belaster yderligere de pædagoger, som bliver tilbage.«

Idéen godt modtaget. Projekt "Bekymringsbarometer" er løbende blevet evalueret og stort set alle medarbejdere, som har den direkte kontakt til børn og unge, har taget godt imod idéen. Især er frontpersonerne tilfredse med, at kommunen har indført en norm for ens holdninger og værdier i forhold til arbejdet med risikobørn.
Men pædagogisk konsulent i Silkeborg Kommune Poul Skaarup erkender, at processen ikke har været helt problemfri. Der har manglet ressourcer, og især de institutioner, der har mange truede børn, føler sig pressede. Han ser det som et problem, at kommunens stærkt truede børn er koncentreret i samme område og dermed bliver visiteret til de samme daginstitutioner.
»Vi i forvaltningen skal blive bedre til at visitere børnene. En bedre fordeling af de belastede børn ville tage lidt af presset hos personalet i de institutioner, som med rette føler sig frustrerede. De mennesker møder jo problemerne til dagligt, og mange har svært ved hele tiden at blive konfronteret med de massive problemer,« siger
Poul Skaarup.
»"Bekymringsbarometeret" er ikke nogen mirakelkur, slet ikke, men jeg tror, at resultaterne vil indfinde sig fra nu af og i de kommende år. Den forebyggende indsats er styrket gennem projektet, og det tværfaglige samarbejde er blevet bedre. Pædagoger og socialrådgivere skyder stadig på hinanden, fordi begge faggrupper har så rigeligt at se til. Men vi er inde i en lærerig proces, hvor vi deler bekymringen over børnene med først og fremmest forældrene. Vi møder dem ligeværdigt og har fundet ud af, at problemerne ikke skal løses af pædagogerne hjemme i familien, men i et samarbejde med familien,« siger Poul Skaarup.

Fokus på fremtiden
Silkeborg Kommunes "Bekymringsbarometer" udskiller sig fra andre lignende projekter ved at kræve, at institutionerne beskriver både, hvad man har gjort for at afhjælpe problemerne, og hvad man agter at gøre fremover. Dermed får frontpersonerne en vigtig viden om, hvor længe et forhold har været problematisk, og hvilken indsats der har fundet sted. Men især kommer der fokus på, hvordan man vil løse problemerne, og det har ofte manglet i andre projekter. Og formuleringen er med til at fastholde en institution på at handle - i stedet for blot at resignere.
"Bekymringsbarometeret" indeholder også en detaljeret beskrivelse af, hvordan en formel indberetning til socialforvaltningen skrives, og det understreges i idéoplægget, at problemerne ikke forsvinder med en underretning, og at et fortsat medspil fra institutionens side altså er vigtig.
Silkeborg Kommune har netop bevilget en million kr. som skal anvendes i de institutioner, som har flest belastede børn.