Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 13
Selvangivelsen
Selvangivelsen vil blive sendt ud i marts/april 2002 med de oplysninger, skattemyndighederne har modtaget fra blandt andet arbejdsgivere og pengeinstitutter. Indsendelsesfristen er 1. maj 2002. Hvis du ingen ændringer har til disse oplysninger, skal du ikke indsende selvangivelsen. Ønsker du at foretage ændringer eller tilføjelser, skal de felter udfyldes, som du vil rette, og derefter skal du indsende selvangivelsen eller indtaste ændringerne via en trykknaptelefon (tast-selv). Der er også mulighed for at foretage rettelserne via Internettet. Alle former for rettelser skal være lavet inden 1. maj 2002. Når du senere modtager årsopgørelse, bør du gennemgå den nøje og kontrollere, om alle indkomst- og fradragsbeløb er korrekte. Uanset om du har indsendt selvangivelsen med ændringer eller ikke har gjort det, hæfter du for eventuelle fejl i de angivne oplysninger på årsopgørelsen.
Af: Torben Friis Larsen
Personlig indkomst
Under personlig indkomst indgår blandt andet årets virksomhedsoverskud, honorarer og lønindkomst sammen med værdi af fri bil, telefon og kost/logi. Der indgår desuden underholdsbidrag, der modtages fra en tidligere ægtefælle i forbindelse med separation og skilsmisse.
I den personlige indkomst er der fradrag for følgende forsikringspræmier og pensioner m.m.
1. Indekskontrakter.
2. Livsforsikringer med løbende udbetalinger.
3. Pensionsordninger med løbende udbetalinger. Hvis det årlige beløb overstiger 36.500 kroner, og aftalen løber i mindre end 10 år, kan der højst fratrækkes 1/10 pr. år. Der er dog mulighed for opfyldning til 36.500 kroner pr. år.
4. Kapitalpensionsordninger, dog maksimalt kr. 36.500 kroner pr. år og ikke højere end den personlige indkomst.
5. Erhvervsudygtighedsforsikring med løbende udbetalinger.
Livsforsikringer eller andre pensionsordninger, hvor præmierne indbetales af arbejdsgiver, skal ikke medregnes på selvangivelsen, hverken som indkomst eller fradrag.

Kapitalindkomst
Under kapitalindkomst indgår renteindtægter og renteudgifter samt andre kapitalindkomster såsom fortjeneste ved salg af aktier ejet mindre end tre år. Har aktierne været ejet mere end tre år, er fortjenesten aktieindkomst, se omtalen nedenfor.

Ligningsmæssige fradrag
Der gives fradrag for følgende udgifter:
1. Befordringsudgifter.
2. Faglige kontingenter og a-kasse.
3. Øvrige lønmodtagerudgifter udover kr. 4.400 pr. år.
4. Underholdsbidrag m.m.

1. Befordringsudgifter
Befordringsudgifter kan opdeles i to kategorier, privat befordring og erhvervsmæssig befordring.
Privat befordring mellem hjem og arbejde:
Uanset hvordan transporten sker, gives fradrag efter bestemte standardsatser pr. kilometer normal transportvej svarende til afstanden ved bilkørsel.
Der skal her tages hensyn til følgende:
1. De givne geografiske forhold,
2. tidsmæssigt forbrug og
3. økonomisk rimelighed.
Under henvisning hertil er der fradrag for den faktiske udgift til færgetransport eller lignende, når den skattepligtige på en del af eller på hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads må bruge færgetransport eller lignende.
Hvis der er tale om hele strækningen, skal der dog modregnes (24 x 1,58) 37,92 kroner i udgiften til færgetransport.
Transport over Storebælt giver følgende fradrag hver vej:
For bilkørsel pr. bil: 90,00 kroner
For togkørsel: 15,00 kroner
Befordringsfradrag for strækningen over broen (uanset bil eller tog) er 15 kilometer.
Transportvejen opgøres mellem hjemmet og arbejdet. Hvis man i en periode har været på efteruddannelseskursus, kan transportvejen i denne periode opgøres mellem hjemmet og kursusstedet, i det omfang denne transport har været foretaget. Det er en forudsætning, at kursisten samtidig har lønnet beskæftigelse.
For studerende er der kun mulighed for fradrag for den periode, hvor de er i lønnet praktik, idet det er en forudsætning for fradraget, at der skal være tale om et indtægtsgivende arbejdssted.
Fradrag kan kun foretages for den del af befordringen pr. dag, der overstiger 24 kilometer.
Fradragssatserne er følgende:
a. Daglig befordring under 24 km 0
b. Daglig befordring 25-100 km 1,58
c. Daglig befordring over 100 km 0,79
På et år har en lønmodtager typisk omkring 220 arbejdsdage. Fridage, ferier og sygedage tæller ikke med som arbejdsdage.
Skatteydere, der har fri befordring til rådighed fra arbejdsgiveren - herunder fri bil, firmabus eller lignende, kan ikke opnå fradrag for kørsel hjem/arbejde.
Erhvervsmæssig befordring
Lønmodtagere kan ikke længere lave fradrag for erhvervsmæssig befordring. Bortset fra de tilfælde, hvor lønmodtager har kundeopsøgende arbejde, kan der kun blive tale om, at arbejdsgiveren udbetaler skattefri kørselsgodtgørelse - og kun til Ligningsrådets takster, som for 2001 er :
Kørsel i egen bil eller motorcykel:
Kørsel op til 20.000 km i et år 2,76
Kørsel udover 20.000 km i et år 1,58
Der er krav om, at der laves opgørelse af det faktiske antal kørte kilometer, samt at arbejdsgiver kontrollerer denne.
Der er tre typer erhvervsmæssig befordring:
1. Befordring mellem arbejdspladser.
2. Inden for samme arbejdsplads (for eksempel et skovområde).
3. Mellem hjem og arbejde i op til 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder (personer med skiftende arbejdssteder for samme arbejdsgiver).
Hvis godtgørelsen er mindre end ovennævnte satser, er der ikke længere fradrag for differencebeløbet.
Der er dog altid mulighed for at bruge fradragsreglerne som nævnt under "privat befordring" på den måde, at kørselsgodtgørelsen indtægtsføres, og fradraget vedrørende befordringen mellem hjemmet og arbejdspladsen foretages med de der nævnte lavere satser.

2. Faglige kontingenter og a-kasse
Fradraget for kontingent til faglige sammenslutninger og arbejdsløshedskasser svarer til de fra fagforeningen og arbejdsløshedskassen indsendte oplysninger om de i 2001 betalte kontingenter.
Studerende kan ligeledes foretage dette fradrag i det omfang, den faglige forening har indberettet de betalte kontingenter til Told og Skat.

3. Øvrige lønmodtagerudgifter som sammenlagt overstiger kr. 4.400
3.1 Telefon
Ydes der fri telefon, er dette oplyst som A-indkomst fra arbejdsgivers side med 3.000 kroner pr. år (dog højst den faktiske udgift). Der skal ikke foretages yderligere på selvangivelsen, bortset fra i de tilfælde hvor skatteyder har indbetalt et beløb til arbejdsgiver til dækning af den private andel eller har afholdt egne udgifter til en anden privat telefon (f.eks. i sommerhuset). Sådanne indbetalinger/udgifter vil kunne modregnes i den personlige indkomst.
Såfremt der er ydet telefongodtgørelse (delvis fri telefon) er der i modsætning til fri telefon mulighed for fradrag for de erhvervsmæssige samtaler, som medarbejderen har haft. Tilskuddet er på samme måde som ved fri telefon beskattet som A-indkomst og er medregnet i det af arbejdsgiveren oplyste beløb, og som anses at dække abonnementsudgifter.
3.2 Dobbelt husførelse
Hvis man af arbejdsmæssige årsager må opretholde dobbelt husførelse af midlertidig karakter, gives der normalt fradrag med 400 kroner pr. uge. Beløbet skal dække de yderligere udgifter, som det forventes, der vil være til kost og bolig for familien, der således bor to steder.
Adskillelsen skal være midlertidig, hvilket normalt vil sige op til to år.
Normalt gives fradraget til gifte personer, men også ugifte kan komme i betragtning, hvis samlivet har varet i et år eller mere. Enlige er også omfattet heraf, hvis de er enlige forsørgere til børn under 18 år.
3.3 Faglitteratur
Hvis det er nødvendigt at anskaffe bøger for at bestride stillingen, og den ansatte er nødt til at udføre arbejde i hjemmet, kan udgifterne fratrækkes. Erfaringerne siger dog, at skattemyndighederne er ret mistroiske i deres skøn over, hvad der kan regnes som nødvendig faglitteratur.
Der kan kun blive tale om litteratur, der anses for nødvendig for at holde sig a jour med sin viden eller uddannelse, og som har relevans for jobbet. Kvitteringerne skal kunne forevises på forlangende.
3.4 Kursusudgifter
Nødvendige udgifter til deltagelse i faglige kurser godkendes normalt som fradragsberettigede, hvis disse har til formål at vedligeholde den uddannelse, man tidligere har taget, og som ligger til grund for det indtægtsgivende arbejde.
Der kan kun blive tale om de udgifter, man selv har afholdt. Kvitteringer og kursusprogram skal kunne forevises på forlangende. Nødvendigheden af deltagelsen i kurset samt relevansen for jobbet må kunne sandsynliggøres.
Med hensyn til studierejser er der ligeledes fradrag, såfremt rejsens formål er efteruddannelse.
3.5 Overarbejde
Såfremt man i forbindelse med overarbejde har haft egne udgifter til fortæring, kan man trække dokumenterede udgifter fra. Det forudsættes, at arbejdet har varet mindst tre timer ud over normal planlagt arbejdsdag. Det vil sige, at fradraget kun kan fås på dage, hvor man på mødetidspunktet ikke havde kendskab til overarbejdet, og at arbejdsgiver ikke betaler for måltiderne under overarbejdet.
3.6 Flytteudgifter
Ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver, kan foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for en række udgifter i forbindelse med flytningen.
Eventuel modtaget flyttegodtgørelse skal indtægtsføres i den personlige indkomst.
Følgende udgifter kan fratrækkes:
1. Flytning af bohave.
2. Rejseudgifter for husstanden.
3. Udgifter til nødvendige installationer.
4. Huslejetab.
Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan efter praksis ikke fradrages.
Hvis arbejdsgiveren godtgør de under punkterne 1-4 nævnte fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag, skal både godtgørelsen og de pågældende udgifter holdes udenfor den ansattes indkomst og påvirker derfor ikke skatteberegningen.
Den ansatte kan dog herudover foretage et skønsmæssigt fradrag for supplerende flytteudgifter på 3.000 - 6.000 kroner afhængig af bohavet og husstandens størrelse.
3.7 Rejseudgifter
Rejsegodtgørelser er skattefri og kan som følge deraf ikke fratrækkes på selvangivelsen. Rejsegodtgørelse kan kun udbetales for udgifter, lønmodtageren får, fordi denne på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Der kan således ikke udbetales godtgørelse for rejse, der varer under 24 timer, og for rejse uden overnatning. Skattefri godtgørelse kan kun udbetales, hvis det er midlertidigt, hvilket vil sige i højst 12 måneder.
Hvis godtgørelsen udbetales med højere beløb, end hvad der kan godkendes efter neden anførte satser, anses hele beløbet som personlig indkomst, og fradrag efter satserne for godtgørelse foretages i den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke, hvis der foretages skattetræk i det overskydende beløb, og dette beløb anføres som løn på lønangivelsen.
Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til dækning af fortæring, hvis arbejdsgiveren har dækket lønmodtagerens udgifter hertil som udlæg efter regning.
Såfremt der ikke modtages godtgørelse i tilfælde, hvor betingelserne er opfyldt, eller der udbetales et lavere beløb, kan der foretages fradrag med differencen op til følgende beløb:
Fradraget kan dog kun foretages i det omfang, det sammen med andre lønmodtagerudgifter overstiger 4.400 kroner.
Natophold:
Dokumenterede udgifter eller
pr. døgn 156,00
Fortæring:
Pr. døgn (24 timer) 363,00
Efterfølgende time 15,13
Reduktion ved delvis fri kost:
Morgenmad 54,45
Frokost 108,90
Middag 108,90
Reduktion ved fri kost 272,25
Rejse - udland herunder Færøerne og Grønland:
Her gælder de samme satser, som i Danmark, bortset fra Japan hvor satsen for fortæring er 477.
Småfornødenheder:
Såfremt arbejdsgiveren betaler lønmodtagerens rejseudgifter efter regning eller som fri kost, kan der foretages fradrag for udgifter til småfornødenheder med 25 procent af standardsatsen for fortæringsudgifter.
3.8 Andre lønmodtagerudgifter
For flere lønmodtagerudgifter fastsættes der ikke længere standardsatser, hvilket medvirker, at der kun gives fradrag, når berettigelsen og udgiftens størrelse kan dokumenteres. Der er her tale om udgifter i forbindelse med aften- og natarbejde samt arbejdstøj.
Ovennævnte udgifter under punkt 3 kan give fradrag for det beløb, der sammenlagt overstiger 4.400 kroner.
For skatteydere, der har ret til fradrag af ovennævnte art, og som ikke er lønmodtagere, skal der ikke ske reduktion med 4.400 kroner. Dette gælder blandt andet for tillidsmænd, som kan få fradrag for rejseudgifter efter reglerne for fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd.

4. Fradrag for betalte underholdsydelser m.m.
Herunder blandt andet hustru- og børnebidrag. Betingelsen for fradrag er, at hustru- eller børnebidraget enten er fastsat af det offentlige eller ved aftale mellem parterne, forudsat at aftalen mellem parterne er tilstrækkelig klar med hensyn til fastsættelse af bidragets størrelse og løbetid.
Der kan i tilfælde, hvor børnebidraget er aftalt til et større beløb, end statsamtet ville have fastsat, og hvor hustrubidraget er aftalt til et lavere beløb, ske begrænsning af fradragsretten.
Det kan oplyses, at normalbidraget til børn i alt udgør 10.980 kroner for 2001.
Gaver til almenvelgørende foreninger m.v. er fradragsberettiget, når gaven til den enkelte institution er større end 500 kroner. Summen af de fradragsberettigede gaver reduceres med 500 kroner. Det højeste fradrag i alt udgør pr. 5.000 kroner pr. år.

Andre regler
Ejendomsværdiskat
Hovedregel:
Af boligværdien af egen ejendom betales en særskilt skat på 10 promille af værdien op til 2.894.000 kroner, og 30 promille af det overskydende beløb.
Ejendomme der er anskaffet senest 1/7 1998:
Satserne nedsættes til henholdsvis 8 og 28 promille. Derudover gives et fradrag på 4 promille, dog højst 1.200 kroner, hvis ejendommen har været omfattet af reglerne om standardfradrag efter de hidtidige regler.
For pensionister er reglerne afhængige af indkomstens størrelse, idet der såfremt disse indkomstgrænser ikke er overskredet, gives et nedslag på fire promille af beregningsgrundlaget. Dog maksimalt 6.000 kroner pr. helårsbolig og 2.000 kroner for en sommerbolig.
Der er fastsat visse grænser for stigningen i ejendomsværdiskatten, idet denne maksimalt kan stige med 2.400 kroner fra et år til det næste, dog skal en stigning på 20 procent altid accepteres.
For pensionister og efterlønsmodtagere er den maksimale stigning fastsat til 500 kroner, men også her skal en stigning på 20 procent minus 900 kroner accepteres. Fradraget på 900 kroner bortfalder ved ejerskifte.
Aktieindkomst
Aktieudbytte samt visse aktieavancer beskattes som aktieindkomst. Aktieindkomst under 38.500 kroner (for ægtefæller 77.000 kroner) beskattes med 28 procent. Overskydende aktieindkomst beskattes med 43 procent.
Avance på aktier ejet i mindre end tre år - se under kapitalindkomst. De aktieavancer, der skal medtages som aktieindkomst, vedrører alene salg efter mere end tre års ejertid.
1. Gevinst ved salg af ikke-børsnoterede aktier er skattepligtig aktieindkomst.
Tab kan fratrækkes i anden aktieindkomst. Er skatteværdien af aktieindkomsten herefter negativ, kan den modregnes i skatten af anden indkomst.
2. Gevinst ved salg af børsnoterede aktier er skattefri, hvis beholdningen af børsnoterede aktier over en tre-årig periode ikke har oversteget 121.400 kroner (kursværdi).
Tab er ikke fradragsberettiget.
Gevinst ved salg af børsnoterede aktier er skattepligtig aktieindkomst, hvis beholdningen over en tre-årig periode har oversteget 121.400 kroner (kursværdi). Tab kan modregnes i gevinst på børsnoterede aktier, der har været ejet i mindst tre år i de pågældende og de efterfølgende fem indkomstår.
Skattesatser
Bundskat 2001: 6,25 procent.
Mellemskat 2001: 6 procent af personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der tilsammen overstiger 177.900 kroner.
Topskat 2001: 15 procent af personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der tilsammen overstiger 276.900 kroner.


Tidsfrister
Selvangivelse:
Lønmodtagere, pensionister m.fl. med fortrykt selvangivelse: 1. maj i året efter indkomståret.
Øvrige skattepligtige personer og samlevende ægtefæller, hvis den ene har frist til 1. juli samt førnævnte lønmodtagere og pensionister m.fl., der fravælger den fortrykte selvangivelse: 1. juli i året efter indkomståret.
Restskat
Hvis der skal betales restskat for 2001, kan beløbet indbetales til skattevæsenet inden den 1. juli 2002. På den måde undgår man at betale et tillæg på syv procent. Tillægget er ikke fradragsberettiget. Der kan dog ikke undgås tillæg for beløb, som overstiger 40.000 kroner. Beløb herover kan indbetales med et tillæg på 2 procent før 15. marts 2002. Hvis man helt vil undgå tillæg for restskat over 40.000 kroner, skal indbetaling være sket inden udgangen af indkomståret.
Den del af restskatten, der ikke er indbetalt efter ovennævnte regler, forfalder i øvrigt til betaling på følgende måde: Restskat på indtil 14.600 kroner opkræves med tillæg af 7 procent sammen med skatten for 2003.
Restskat på mere end 14.600 kroner opkræves med kr. 14.600 plus 7 procent sammen med skatten for 2003 og resten med tillæg af 7 procent i tre rater i månederne september, oktober og november 2002.
Overskydende skat
Overskydende skat tilbagebetales med et skattefrit tillæg på 2 procent i løbet af sommeren 2002. Hvis der ønskes hurtigere tilbagebetaling, skal anmodning herom være fremsat inden udgangen af indkomståret.
Såfremt der efter 1. oktober 2002 foretages ændring til 1. årsopgørelse, opkræves eller tilbagebetales et ekstratillæg på 0,6 procent pr. påbegyndt måned.


Gaveafgift
Ægtefæller kan hver for sig yde gaver efter nedenstående skema til:
Ægtefælle. Bundgrænse: Ubegrænset. Afgift: 0,00%
Forældre og børn og disses børn o.s.v., samt afdøde børns ægtefælle
Bundgrænse: 46.800 Afgift: 15,00%
Svigerbørn. Bundgrænse: 16.400. Afgift 15,00%
Stedforældre og bedsteforældre. Bundgrænse: 46.800. Afgift: 36,25%
Plejebørn. Bundgrænse: 46.800. Afgift: 15,00%
Samlevende i min. 2 år. Bundgrænse: 46.800. Afgift: 15,00%
Andre (herunder søskende) Almindelig skattepligt