Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 19
TEMA: PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. Grader af succes
Diskussioner om læreplanerne har været heftige siden 2004 og vil helt sikkert fortsætte i fremtiden. Børn&Unge har spurgt fire aktører på området, om læreplanerne er en succes. De er ikke helt enige.
Af: Vibeke Bye Jensen
2004: Hvordan blev læreplanerne modtaget?

BUPL Allan Baumann
Faglig sekretær og medlem af forretningsudvalget
»Vi var skeptiske ikke mindst i forhold til ordet læring, som vi frygtede ville betyde, at børn helt ned i vuggestuen skulle udsættes for skoleagtig undervisning. Vi håbede dog på større anerkendelse af det pædagogiske arbejdes betydning, og det har vi fået. Men reformer ændrer ikke tingene alene, det gør mulighederne for at udføre arbejdet. Og de vilkår har ikke ændret sig til det bedre i de 10 år, tværtimod.«
KommunerneAnna Mee Allerslev (R)
Formand for KL’s Børne-og Kulturudvalg
»I kommunerne var vi generelt positive, da de pædagogiske læreplaner blev indført, fordi de lå i naturlig forlængelse af en udvikling, hvor vi i dagtilbuddene har langt større fokus på børns trivsel, udvikling og læring. Nogle havde nok en bekymring for, om læreplanernes dokumentation og evaluering ville tage for meget tid og ikke være til gavn for børnene. Men mange steder er de blevet taget godt imod.«
Landspolitikeren Karen Ellemann (V)
Socialordfører og tidligere socialminister
»Ønsket var fokus på kvaliteten af de fagprofessionelles arbejde. I begyndelsen var det udskældt, at man brugte ord som læring, og vi politikere var onde, for skulle det nu handle om, ’hvad har du lært i dag?’ Det vigtige var dog at få gjort synligt, hvad der sker i børns liv hver dag. Tiden i daginstitutionen er jo nogle utrolige år, hvor udviklingen hos det enkelte barn er ekstrem stor, og det er vigtigt at have fokus på det.«
Ministeren Manu Sareen (R)
Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
»Jeg kan huske den massive kritik, og det mener jeg, at der er en læring i. For når der kommer noget nyt, kan der være en værdi i lige at give det en chance. Og det er læreplanerne et glimrende eksempel på, for det har jo vist sig, at alle er blevet rigtig glade for dem.«

2014: Hvordan ser du på læreplanerne i dag?

BUPL Allan Baumann
Faglig sekretær og medlem af forretningsudvalget
»Læreplanerne kan siges at være en succes, fordi de har været med til at højne anerkendelsen af det pædagogiske arbejde og har flyttet fokus fra, at daginstitutioner er et sted, hvor børn passes, til et sted, hvor der sker noget væsentligt for deres udvikling. Men hvis man ikke havde skåret i ressourcerne på området, kunne man have fået endnu bedre resultater. Nu diskuterer man, hvordan børn lærer. Nogle tror, at det, man putter ind i den ene ende, kommer der et bestemt resultat ud af i den anden. Men nu ved vi, at læring kun sker ved selvaktivitet, og at det pædagogiske arbejde handler om at stille rammer til rådighed, som børn kan lære i.«
KommunerneAnna Mee Allerslev (R)
Formand for KL’s Børne-og Kulturudvalg
»Læreplanerne har været en succes, og i evalueringerne kan vi også se, at pædagoger og ledere mener, at læreplanerne har kvalificeret det pædagogiske arbejde. Dermed har planerne været med til at løfte kvaliteten i vores dagtilbud til gavn for både børn og forældre. Generelt er der lagt mere vægt på, at læring begynder, allerede fra børnene er helt små. Og så har det været en rød tråd, at dagtilbuddene skal bidrage til, at alle børn får de bedste muligheder for en god start på deres liv, uanset hvilken bagage de har med hjemmefra. Det er en af dagtilbuddenes fornemmeste opgaver, at de kan bidrage til at bryde negativ social arv.«
Landspolitikeren Karen Ellemann (V)
Socialordfører og tidligere socialminister
»De pædagogiske læreplaner har medvirket til at styrke den professionelle bevidsthed om børns udvikling. Men de har også sat fokus på den professionelle voksnes dagligdag. Det er vigtigt, at der er udviklet et fælles sprog omkring hele området, som forældre kan se sig selv som en del af. Læreplanerne er en succes, og man har opnået, hvad man ville, fordi det i dag er naturligt, at pædagoger sætter sig mål og vurderer, om de når målene. Jeg ser dog gerne, at man ikke tænker på læreplanerne som et bagudskuende afrapporteringssystem. De skal være dynamiske, noget man hiver fat i for at kigge på, om ens indsatser betyder, at man når sit mål.«
Ministeren Manu Sareen (R)
Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
»Læreplanerne har været en tredobbelt succes. For de har været gode for børnene, fordi pædagogerne har fået skærpet fokus på børns læring og tilegnelse af vigtige kompetencer. De har været gode til at sætte diskussioner i gang blandt personalet, som ser læreplanerne som et fagligt, vigtigt redskab, og så har det udviklet et fælles, fagligt sprog. For det tredje har arbejdet med planerne bygget bro til forældrene, fordi man har kunnet bruge læreplanerne til i højere grad at inddrage forældrene i det pædagogiske arbejde.«

Fremtiden: Hvad skal der ske med læreplanerne?

BUPL Allan Baumann
Faglig sekretær og medlem af forretningsudvalget
»Beslutningen om, at man vil have en forandring, gør i sig selv ingen forskel. Den skal følges op af muligheder for at føre ændringerne ud i livet. Vi synes, at beskrivelserne i læreplanerne er passende, men man kan godt tage dagtilbudsloven op til revision og ændre på prioriteringen af de fire formål, som i dag er helt ligestillede. For vi er vel efterhånden enige om, at daginstitutionen er børnenes sted, og derfor bør vi skrue ned for formuleringen om, at den udelukkende er til for forældrenes skyld.«
KommunerneAnna Mee Allerslev (R)
Formand for KL’s Børne-og Kulturudvalg
»Det er naturligt at give de pædagogiske læreplaner et kvalitetstjek, set i lyset af at de har eksisteret i 10 år. Vi skal se nærmere på, om de stadig er tidssvarende i forhold til den nye viden og den pædagogiske praksis, vi har i dag. Og så skal vi tage det alvorligt, hvis medarbejderne oplever, at læreplanerne ikke har betydning for kommunerne. Men tilbagemeldingen og dialogen foregår jo oftest mellem daglige ledere, områdeledere og forvaltning. Så det er nok meget almindeligt, at den enkelte pædagog ikke oplever konkrete tilbagemeldinger fra forvaltningen.«
Landspolitikeren Karen Ellemann (V)
Socialordfører og tidligere socialminister
»Vi lagde en meget vigtig kurs i 2004, og vi er på et godt spor nu. Læreplanerne er kommet for at blive, og arbejdet med dem går godt, så der er ikke grund til at opfinde en ny dyb tallerken lige nu. Der er stor grad af tilfredshed hos forældrene. Børn, der har gået i daginstitution, er for størstepartens vedkommende i god udvikling og er dermed godt rustet til skolehverdagen. Der vil dog stadig være en mindre gruppe børn, som har vanskeligheder, og derfor må vi arbejde på, at det er inklusionsdagsordenen, der skal gennemsyre daginstitutionerne.«
Ministeren Manu Sareen (R)
Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
»Jeg har ikke aktuelle planer om at ændre de pædagogiske læreplaner fundamentalt. Men i udviklingsprogrammet ’Fremtidens Dagtilbud’ undersøges det, om man kan arbejde med faste læringsmål for børnene inden for de seks temaer. Det bliver spændende at følge det forskningsarbejde og se, hvad det kan give af udviklingsmuligheder. For 10 år siden var læreplanerne kætteriske for nogle, og det vil sikkert blive opfattet på samme måde med læringsmålene. Men vi skal følge forskningen med nysgerrighed og se, om det kan kvalificere det pædagogiske arbejde yderligere.«

10 år med pædagogiske læreplaner
2004
Loven om pædagogiske læreplaner træder i kraft pr. 1. august. Forud diskuteres heftigt om læring kontra indlæring og frygten for skoleficering af daginstitutioner.
2006
Midtvejsevaluering viser, at læreplanerne er implementeret i de fleste dagtilbud og i de fleste kommuner, og at der er en generel positiv indstilling til planerne både fra daginstitutionerne og fra forvaltningerne.
2007
Midtvejsevalueringen viser, at pædagogerne har behov for inspiration. En pjece med gode råd udgives og senere kommer inspirationsmaterialet ’Tegn på læring’.
2008
Den såkaldte slutevaluering viser, at arbejdet med læreplanerne er en succes, og at det gør en forskel og flytter den faglige bevidsthed. 93 procent af daginstitutionerne har udarbejdet en skriftlig pædagogisk læreplan.
2009
Evaluering af kommunernes arbejde med læreplanerne viser, at der er langt fra den enkelte stues dokumentation og evaluering til den version, politikerne præsenteres for. Og at der er stor forskel på, hvordan kommunerne arbejder med læreplanerne.
2012
Evalueringen ’Læreplaner i praksis’ konkluderer blandt andet, at der er store forskelle på, om pædagogerne ser læreplaner som en beskrivelse af praksis eller som et udviklingsredskab, at læreplanerne øger fokus på læring og systematik i det pædagogiske arbejde, men at de ikke bidrager til større fokus på børn med særlige behov.
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).