Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 32
Kommunen sagde det var overgreb
Pædagog Adam Westfeldt Johansen tænkte ikke videre over det, da han i marts 2009 forsøgte at afværge et slag fra en seksårig pige i en daginstitution i Brøndby Kommune. Men kommunen tolkede hændelsen som magtanvendelse og kvitterede med en fyreseddel. Adam Westfeldt og BUPL er rystede over sagens forløb.
Af: Jesper Nørby
De færreste kommuner vil have siddende på sig, at de ikke tager hånd om kommunens børn. Når der indløber en klage mod en pædagog, forsøger de kommunale chefer derfor ofte at få lukket sagen så hurtigt som muligt. Hvis det betyder, at pædagogen ryger med ud ad døren i farten, er det et acceptabelt offer.
Det fik den 53-årige pædagog Adam Westfeldt Johansen at føle i marts 2009, hvor en hektisk mandag skulle vise sig at blive hans sidste som pædagog i Skovsatellitten i Brøndby Kommune, som giver børn fra kommunens daginstitutioner mulighed for at komme ud i naturen.
Mandag den 16. marts 2009 har Adam Westfeldt Johansen netop fulgt en gruppe børn tilbage til deres institution efter en dag i skoven. I løbet af dagen har han haft flere mindre sammenstød med en seksårig pige.
"Hun er skilsmissebarn, og den mandag var det skiftedag, så hendes humør var meget svingende," fortæller han fra sit hjem i Ishøj, hvor han bor med sin kone, som også er pædagog, og parrets to teenagebørn.
Sommeren er gået på hæld, og både hændelsen og det efterfølgende sagsforløb er kommet på så god afstand, at han nu kan berette, hvad der skete den dag i marts.

'Du brækker min arm'. Adam Westfeldt Johansen har taget hånd om den konfliktsøgende pige i løbet af dagen. Da han er på vej gennem garderoben i institutionen, hvor pigen hører til, slår hun ud efter ham.
"Jeg griber ud efter hendes højre arm for at afværge slaget. Det er ren refleks," fortæller han.
Han reagerer dog for langsomt. Pigens slag når at ramme ham på hoften, inden hans hånd griber om hendes arm.
"Hun siger 'av, av, du brækker min arm'. Og så kigger jeg jo lige på den. Og hun siger ikke 'av', da jeg tager fat i armen for at se, om der er noget galt. Jeg spørger, om hun kan bevæge den, og det kan hun. For mig at se var der ikke noget i vejen," erindrer han.
Adam Westfeldt Johansen går ind på stuen og fortæller kort, hvad der er sket. Pædagogen på stuen går ud i garderoben og beder pigen om at holde op med at græde.
Da der nu er en voksen til at tage hånd om pigen, går Adam Westfeldt Johansen ned på den anden stue for at fortælle om dagens forløb. Her sidder pigens mor imidlertid og snakker med stuens pædagog. Moderen ved intet om hændelsen, og Adam fortæller, hvad der er sket, samt at pigen har været grænsesøgende dagen igennem.
"Jeg siger til hende: 'Jeg har måske skadet dit barn', selvom jeg er sikker på, at der ikke er sket noget, og at pigen spiller på det. Og det ordvalg skulle jeg aldrig have brugt. Men jeg gør det også lidt i spøg, fordi jeg ikke mener, der er sket noget," fortæller han.
Moderen reagerer i første omgang ikke voldsomt, men går ned til pigen. Adam Westfeldt Johansen tænker ikke videre over det og tager hjem, eftersom hans arbejdsdag er slut.
Senere ringer moderen tilbage til institutionen, fordi hun har fundet mærker på pigens ene arm. Institutionens leder snakker med moderen og forsikrer hende om, at der vil blive taget hånd om sagen.

Sagen anmeldt. Tidligt tirsdag morgen ringer institutionens leder til Skovsatelliten og taler med Adam Westfeldt Johansens daglige leder.
På baggrund af telefonsamtalen skriver Skovsatellitens leder en redegørelse, som hun afleverer på kommunen.
Adam Westfeldt Johansen finder først ud af, at sagen er blevet anmeldt til kommunen, da han møder på arbejde i institutionen tirsdag formiddag. Her møder Skovsatellitens leder op og fortæller ham, at han skal til en tjenstlig samtale om torsdagen. Hun beder ham samtidig om at sygemelde sig indtil da.
Adam bliver på intet tidspunkt bedt om selv at give en redegørelse af forløbet. Han er rystet over sagens udvikling. Det samme er hans kolleger, som også har opfattet episoden med pigen som en hverdagsting.
Onsdag, to dage efter hændelsen med pigen, får han af sin leder at vide, at den tjenstlige samtale er blevet flyttet til om fredagen, og at sagen er overgået til Brøndby Kommunes fagchef, Jack Christensen.

Højre eller venstre? Efter opfordring fra sin tillidsmand kontakter Adam Westfeldt BUPL Storkøbenhavn, hvor han får jurist Dagny Knag som sagsbehandler. Fredag tropper de to op til møde på Jack Christensens kontor.
"Tonen var hård og kontant. Det, jeg havde gjort, var et voldsomt fysisk overgreb, sagde Jack. Det mente jeg jo ikke selv, at det var," fortæller Adam.
Han havde været ansat som pædagog i Brøndby Kommune i 12 år og havde aldrig før fået anmærkninger fra kommunen.
Pigens mor har i sin klage påpeget, at pigen harrøde mærker på sin venstre arm. Adam Westfeldt Johansen er imidlertid hundrede procent sikker på, at det er pigens højre arm, han har grebet om.
"Jack Christensen sagde, at den slags gjorde man bare ikke i Brøndby Kommune, og at det var fyringsgrundlag. Men da jeg fortalte, at det var den anden arm, jeg havde haft fat i, var det selvfølgelig noget, der skulle undersøges," fortæller han.
Han har dog ikke hørt yderligere fra kommunen om en sådan undersøgelse. ?
? Børn&Unge ville gerne have haft en kommentar fra fagchef i Brøndby Kommune, Jack Christensen, men han udtaler sig ikke om specifikke personalesager.

Et kram kan være fyringsgrund. Der går en uges tid, uden at Adam Westfeldt Johansen hører fra kommunen. På foranledning af sin leder ringer han til Anja Gade, personalechefen i Brøndby Kommune. Her får han at vide, at der vil komme en indstilling til afskedigelse.
"Hun sagde, at det var en voldsom hændelse, og at med de nye retningslinjer i Brøndby Kommune var selv et pædagogisk kram nok til, at man kunne blive fyret. Fordi det kan blive misforstået," fortæller han.
Anja Gade, kan dog ikke over for Børn&Unge bekræfte denne udlægning af telefonsamtalen.
Efter samtalen ringer Adam Westfeldt Johansen til sin tillidsmand for at videregive oplysningerne.
"Jeg blev virkelig rystet på hele fagets vegne. For det har voldsomme konsekvenser, hvis man for eksempel ikke kan trøste et barn, som har slået sig, ved at give det et kram."
Herefter hører han ikke mere fra kommunen, før han modtager en indstilling til afskedigelse.
"Der stod, at de havde haft en samtale med de to institutionsledere, og at det ikke havde ændret på indstillingen. Men jeg fik ikke at vide, hvad der var blevet snakket om," fortæller han.

Aldrig set noget lignende. Adam Westfeldt Johansens sagsbehandler, Dagny Knag fra BUPL Storkøbenhavn, er forbløffet over sagens forløb. I de 12 år, hun har siddet med afskedigelsessager, har hun aldrig før været ude for, at en kommune har meldt så bastant ud i en sag, hvor hændelsesforløbet er så uklart.
"Jeg har kun oplevet noget lignende i sager, hvor en pædagog direkte har slået et barn. Og det er jo overhovedet ikke det, vi er ude i her. Adam går jo knap nok for vidt efter mine begreber," siger sagsbehandleren, som mener, at kommunen på forhånd havde truffet en urokkelig beslutning om, at han skulle fyres.
Ifølge Dagny Knag har kommunen intet gjort for at dokumentere, at Adam Westfeldt Johansens forklaring ikke holder. Heller ikke, selvom der tydeligvis er modstridende udsagn, blandt andet om, hvilken af pigens arme, han har grebet fat om.
"De siger sådan set, at selvom de tager hans forklaring for pålydende, så er han stadig gået for vidt. De læser hans udlægning, som om han har fikseret barnet," fortæller Dagny Knag, der er rystet over kommunens konklusion.
"Da jeg læste Adams udlægning af sagen, virkede den meget lidt voldsom. Det virker som sådan noget, der kan ske, når man er i nærheden af børn. Det har ikke været tilsigtet, at det skulle gøre ondt på barnet. Der er jo ikke tale om en straf, men om et forsøg på afværgelse. Og jeg ville da være meget nervøs for at være pædagog, hvis der ikke var plads til uheld," siger hun.

Sagen afsluttet. Da Adam Westfeldt Johansen har modtaget indstillingen til afskedigelse, tager Dagny Knag til forhandlingsmøde med kommunen. Adam er ikke med.
Dagny Knag og repræsentanterne fra Brøndby Kommune kan ikke blive enige, og hun kontakter derfor BUPL's hovedkontor, som overtager sagsbehandlingen.
Herefter bliver sagen afsluttet i løbet af tre uger. Afskedigelsen bliver lavet om til en fratrædelse uden anmærkninger, og Adam Westfeldt Johansen får ni måneders løn.
Selv mener han, at fratrædelsesaftalen sender et tydeligt signal.
"Kommunen har købt sig fri. Og de har købt sig billigt fri. Men for mig ville prisen for at køre sagen videre være for høj. Ikke bare for mig personligt, men også for min familie. Det er jeg ikke sikker på, at vi ville kunne klare," siger han.


Kommuner overreagerer

Hvis en pædagog har haft bare en lille smule fat i et barn, er kommunerne ofte hurtige til at melde ud, at han eller hun skal fyres. Men det er der sjældent reelt grundlag for, fastslår BUPL's advokat.

Jeres børn er ikke små engle. Sådan burde kommunerne sige til forældrene, mener Michael Berner, der er advokat i BUPL. Men det gør kommunerne ikke. Tværtimod. Hvis en pædagog har været nødt til at bruge sin fysik for at hindre barnet i at gå amok, vil kommunerne helst melde kraftigt fra og fyre pædagogen øjeblikkeligt uden løn.
"Vi ser alt for mange kommuner, der overreagerer i disse situationer. Jeg tror, at de er bange for at lægge sig ud med forældrene. De er bange for at tage et standpunkt og sige: 'Jeres små poder opfører sig engang imellem noget grænseoverskridende',"
mener han. Kommunerne er ganske enkelt mere bange for forældrene end for at skulle fyre en pædagog.
"Kommunerne frygter, at forældrene går til pressen, hvor kommunen vil blive hængt ud som nogen, der tilhører en sort fortid. Det betyder, at de nemt kommer helt ud ad den anden tangent, hvor børnene bliver nogle små afguder, der ikke må få krummet et eneste hår på deres hoveder. Derfor tør kommunerne ikke sige, at ude i den grumsede virkelighed, hvor børnene opfører sig stærkt grænseoverskridende, der er det forståeligt, at en pædagog indimellem holder hårdt fat i et barn," siger han.
BUPL har flere gange været i retten med den type sager og har for det meste vundet, fortæller Michael Berner. Der findes to forskellige typer sager, nemlig strafferetslige sager og civile retssager. I strafferetslige sager anklager en kommune en pædagog for vold mod et barn og forlanger fængselsstraf. I civile retssager anklager BUPL kommunerne for uretsmæssig fyring og kræver en økonomisk godtgørelse til pædagogen.
"Vi har vundet de sager ud fra en betragtning om, at daginstitutionspædagoger i et vist omfang kan anvende fysisk magt for at forhindre børn i at komme galt af sted," siger Michael Berner. Han vurderer, at kommunerne ofte godt ved, at de vil tabe en sag, hvis de skrider til en fyring, men kommunernes image er vigtigere.

Få problemer med pædagoger. Karsten Thystrup, kontorchef for Personalejuridisk Kontor i Kommunernes Landsforening (KL), mener, at kommunerne og BUPL generelt er gode til at blive enige den type sager:
"Jeg synes, der er stille på afskedigelsessiden for pædagoger for øjeblikket. Jeg kan konstatere, at vi har rigtig mange afskedigelses- og bortvisningssager med pædagogmedhjælpere og social- og sundhedsassistenter, men der er faktisk ret stille på BUPL's område for tiden," siger han og forklarer, at KL først hører om en afskedigelsessag, hvis kommunerne og BUPL ikke kan blive enige lokalt. Han bekræfter, at mange sager løses ved lokale forhandlinger.
Karsten Thystrup vil stærkt fraråde både BUPL og pædagogerne fra at anlægge en pædagogisk praksis, hvor man i et vist omfang anerkender, at der kan anvendes fysisk magt over for børn.
"Det er klart, at både forældre og kommuner reagerer, hvis det oplyses, at et barn har været udsat for fysisk magtanvendelse, og det retlige udgangspunkt vil normalt være, at fysisk magtanvendelse berettiger arbejdsgiveren til at hæve ansættelsesforholdet," siger han.
Han er dog enig i, at enhver sag skal undersøges til bunds, før der handles, så der ikke handles overilet. Selvom BUPL vinder en sag, og pædagogen får en normal fratrædelse, kan det nemlig sagtens ødelægge pædagogens karriere.
BUPL's advokat, Michael Berner, skitserer konsekvenserne.
"Vi lever i en tid med referencer. En ny arbejdsgiver vil kontakte den gamle arbejdsgiver, og den gamle arbejdsgiver vil være forpligtet til at fortælle baggrunden for, at ansættelsesforholdet blev bragt til ophør. Så det vil klæbe til pædagogen, og det kan blive meget vanskeligt at finde andet job," siger Michael Berner.