Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 15 Børn&Unge som e-paper
Pædagogers ledighed falder
I år er der færre ledige pædagoger, end der var sidste år. Nu er ledigheden blandt pædagoger på niveau med resten af arbejdsmarkedet.
Af: Vibeke Bye Jensen
Juni i år var der 2.197 fuldtidsledige pædagoger. Det er et fald på 10 procent i forhold til samme periode sidste år. Ledighedsprocenten for pædagoger ligger nu på knap fire procent, hvilket er det samme som ledigheden på arbejdsmarkedet generelt.
Det er især de unge pædagoger under 30 år, der stadig plages af arbejdsløshed. Deres ledighed ligger på knap 8 procent, og således udgør de unge en fjerdedel af alle ledige pædagoger. Og tendensen til arbejdsløshed blandt unge pædagoger er stigende.
De ældre over 50 år udgør 28 procent af de ledige, og også her har der været en stigende tendens i ledigheden over de seneste år. Men i perioden fra juni 2015 til juni 2016 er ledigheden blandt de ældre faldet med 9 procent.

Stadig bekymrende. Siden starten af 2013 har 1.287 pædagoger måttet forlade dagpengesystemet. I 2016 har indtil videre 226 personer mistet dagpengeretten.
Lasse Bjerg Jørgensen, formand for BUPL-A, mener, at det er positivt, at ledigheden samlet set er faldet for pædagogerne.
»Men når det er sagt, er det vigtigt at være opmærksom på, at det samlede ledighedstal er mere nuanceret. For det er bekymrende, at arbejdsløsheden stadig er relativt høj for dem, som er under 30 og over 50 år, samtidig med at der fortsat er mange arbejdsløse pædagoger, som mister deres dagpengeret,« siger han.

Fakta
Ledige pædagoger i juni 2016 .............................. 2.197
Ledige pædagoger i juni 2015 .............................2.442

Kilde: Danmarks Statistik.