Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 10
Overgreb: Kommunernes hemmelige handleplaner
De fleste kommuner har en plan for, hvordan man handler, hvis en daginstitution rammes af anklager om pædofili. Men mange daginstitutionsledere kender ikke til kommunens planer, viser ny undersøgelse foretaget af Børn&Unge.
Af: Jesper Nørby
Hovedparten af de danske kommuner har en handleplan for, hvordan man forholder sig, hvis en pædagog bliver anklaget for seksuelle overgreb på børn.
Til gengæld kender mange af daginstitutionslederne, som ellers er en central brik i de fleste kommuners planer, ikke noget til kommunernes planer. Det viser en ny rundspørge blandt 79 ledere, som Børn&Unge har foretaget i samarbejde med BUPL's politisk/økonomiske team.
33 procent af lederne vidste ikke, om deres kommune havde en handleplan. Endnu 33 procent sagde nej til, at deres kommune havde en handleplan, selvom adskillige af disse ledere arbejder i kommuner, som rent faktisk har en sådan plan. Kun de sidste 34 procent kunne bekræfte, at der i deres kommune var en handleplan.
Søren Serritzlew er kommunalforsker og lektor ved Aarhus Universitet. Han påpeger, at omgivelserne ofte stiller krav til kommunerne om, at de skal følge bestemte procedurer, hvilket sætter pres på kommunerne. Det kan medføre, at de udfører procedurer på skrømt.
"På dette område kunne det for eksempel komme til udtryk ved, at kommunerne nedskriver en handleplan, så tingene formelt er i orden, men at de ikke gør det store for at kommunikere planen ud til medarbejderne," forklarer han.
Men ledernes manglende kendskab til kommunernes planer kan også skyldes, at planerne sjældent tages i brug.
"Mange ledere kan jo arbejde i en årrække uden nogensinde at opleve en anklagesag. Så måske er grunden til, at lederne ikke kender til kommunens plan, at de aldrig har haft brug for den," påpeger Søren Serritzlew.
Det behøver ikke nødvendigvis være et problem for ledernes daglige arbejde, at de ikke har kendskab til planerne, vurderer Søren Serritzlew. Men det sætter større krav til lederne, hvis anklagen en dag kommer.
"Det betyder, at lederne selv skal kontakte kommunen og hente informationer om en eventuel handleplan. Men det tror jeg også, at langt de fleste ledere vil gøre i sådan en situation," siger Søren Serritzlew.

God personaleskik. Mange kommuner oplyser, at de lægger deres handleplaner ud på kommunens intranet, hvor de er tilgængelige for medarbejderne. Her fører handleplanerne dog ofte en hemmelig tilværelse, uden at institutionslederne kender til deres eksistens.
I Tønder Kommune har man dog taget skridt til at sikre, at byens institutionsledere kender kommunens handleplaner.
"Det er vigtigt, at vores personale er klædt på, også i 'fredstid'. De skal vide, at der er en handleplan for, hvad de skal gøre, hvis der skulle ske noget," siger Carina Scheelke, som er dagtilbudschef i Tønder Kommune.
Hun påpeger, at det kan give lederne tryghed i deres hverdag, at de ved, hvordan de skal forholde sig.
"Og så er det god personaleskik, at man har drøftet de her ting på forhånd. Også fra børnenes synspunkt," siger hun.

Vigtigt med dialog. Når Tønder Kommune nedskriver handleplaner, sendes de ud til daginstitutionerne via nyhedsbreve, og planerne gennemgås for daginstitutionslederne på fælles ledermøder.
Carina Scheelke har indtryk af, at mange af daginstitutionslederne er glade for kommunens initiativer.
"I forbindelse med medarbejdersamtalerne hører vi fra mange af lederne, at de føler sig godt klædt på, og at der en god dialog," fortæller hun.
Netop dialogen er vigtig for dagtilbudschefen. Den sikrer, at pædagogerne og kommunens folk ved, hvor de står.
"Man ved, at der er rygdækning, og at vi alle sammen har forholdt os til situationen. Det er jo lige så vigtigt, at vi i kommunen ved, hvilke forventninger der er til os, som det er, at institutionslederne ved det," fortæller hun.

Tønder-sagen i baghovedet. I 2006 rystede Tønder-sagen, hvor en far blev dømt for at have misbrugt og prostitueret sine to mindreårige piger, hele Danmark.
Selvom Tønder Kommunes indsats med handleplanerne er iværksat efter Tønder-sagen, lægger dagtilbudschef Carina Scheelke vægt på, at den tragiske sag ikke har dannet baggrund for kommunens indsats.
"Indsatsen har ikke været fremlagt på baggrund af, at 'nu skal vi sørge for, at det her aldrig kan ske igen'. For jeg tror desværre, at det kan ske i enhver kommune og til hver en tid," siger hun.
Hun lægger dog ikke skjul på, at der i kommunen er stor fokus på øjeblikkeligt at tage hånd om overgrebssager i fremtiden.
"Det er svært at sige, om vi havde været lige så opmærksomme på området, hvis Tønder-sagen ikke havde været her. Men jeg håber det. For det synes jeg, vi skylder hinanden," siger hun.

Slår tilværelsen i stykker. I Kommunernes Landsforening (KL) påpeger formanden for Børne- og Kulturudvalget, Det Radikale Venstres Jørn Sørensen, at det er vigtigt, at kommunerne har handleplaner. De skal sikre, at man kan handle forsvarligt og undgå panik, hvis en medarbejder bliver beskyldt for overgreb.
"Anklagen er så alvorlig, at den fuldstændig slår tilværelsen i stykker for den medarbejder, som bliver udsat for den. Også selvom den pågældende leder eller pædagog ved, at anklagen er fuldstændig grundløs," siger han.
Desuden vurderer han, at det giver lederne en tryghed i deres hverdag, hvis de ved, kommunen har en handleplan på området.
Alligevel mener Jørn Sørensen ikke, det er et problem, at kun en tredjedel af lederne kender til handleplanerne. Lederne i daginstitutionerne har nemlig rigeligt at se til, selv uden diskussionen om handleplanerne.
"I virkelighedens verden er der jo 117 forskellige ting, som en institutionsleder skal forholde sig til hver dag," siger han og påpeger, at lederne kan kontakte kommunerne, hvis de vil kende handleplanernes specifikke indhold.
Eftersom anklager forekommer sjældent, vurderer Jørn Sørensen, at der er fordel i, at lederne prioriterer det daglige arbejde i institutionerne og betror arbejdet med handleplanerne til medarbejderne på rådhuset.
"Jeg tror i højere grad, det er vigtigt, at kommunens HR-afdeling har fokus på planen og kan tage den frem fra skufferne, hvis der bliver brug for den. Det er her, kompetencen virkelig skal være. For så kan man fra kommunens side tage hånd om lederne og daginstitutionerne, hvis der sker noget."

Har din kommune en handleplan?
Børn&Unge har spurgt en række af landets største kommuner, om de har en specifik plan for, hvordan de skal reagere hvis de ansatte bliver beskyldt for overgreb mod børnene. Her kan du se, hvem der har en handleplan.

Københavns Kommune Ja
Århus Kommune Ja
Aalborg Kommune Ja
Odense Kommune Ja
Esbjerg Kommune Nej
Vejle Kommune Ja
Randers Kommune Under udvikling
Frederiksberg Kommune Ja
Viborg Kommune Under udvikling
Kolding Kommune Ja
Silkeborg Kommune Ja
Herning Kommune Ja
Roskilde Kommune Ja
Næstved Kommune Ja
Sønderborg Kommune Nej
Slagelse Kommune Nej
Gentofte Kommune Ja