Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2019 Nr.: 05 Børn&Unge som e-paper
Kedelig udvikling fortsætter: Færre pædagoger får efteruddannelse
Stadig færre pædagoger får en efter- eller videreuddannelse, viser nye tal. Det er et udtryk for, at pædagogerne er pressede i disse år, lyder det fra BUPL, som nu kæmper for at vende udviklingen.
Af: Simon Johansen
Efter og videreuddannelse er stadig en mangelvare blandt mange af landets pædagoger. En ny opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at uddannelsesaktiviteten hos pædagoger i dag er knap 20 procent lavere end for fem år siden. Opgørelsen dokumenterer, hvor mange pædagoguddannede personer, der har taget diplomuddannelser på professionshøjskolerne fra 2012 til 2017.
Udviklingen bekymrer Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg og politisk ansvarlig for uddannelse. For selvom tallet er steget en lille smule det seneste år, ligger det stadig markant lavere end for fem år siden, og det er trist, mener Lasse Bjerg Jørgensen. 

En af forklaringerne på den generelle nedgang er, at personer med en uddannelse på professionsbachelorniveau i 2014 mistede retten til at få SVU, som er statens voksenuddannelsesstøtte til efter- og videreuddannelse. 

Fond hjælper. I 2013 oprettede BUPL og en række samarbejdspartnere Den Kommunale Kompetencefond. Målet med fonden er blandt andet, at det skal være nemmere at rejse penge til efter- og videreuddannelse. 

»Fonden skulle råde bod på den negative udvikling, og den har da også sikret, at flere tusinde pædagoger har fået ordentlig efter- eller videreuddannelse med vikardækning,« siger Lasse Bjerg Jørgensen. 

»Men at niveauet alligevel stadig ligger lavt trods flere overenskomstsikrede midler, siger desværre, at kommunerne har valgt at spare på deres del af efter- og videreuddannelse,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Han mener, at staten holder kommunerne i en så økonomisk stram snor, at kommunerne tvinges til at fokusere på andet end uddannelse, for eksempel vedligeholdelse af bygninger og veje.

»Samtidig er der opstået en udviklingsmæthed ude i institutionerne. Når man kombinerer alle de nye initiativer og koncepter, som kommunerne ruller ud som skal-opgaver, med besparelser og lave normeringer, så er der ikke tid til at tage på efteruddannelse. Og hvis man endelig tager afsted, betyder det jo bare, at ens kolleger skal løbe endnu stærkere,« siger Lasse Bjerg Jørgensen. 

Når man ser på de pædagoger, som får en efter- og videreuddannelse, er det ofte de samme kurser, som bliver valgt, påpeger BUPL’s hovedkasserer.
I Odense Kommune har social inklusion eksempelvis længe været populært, og 70 procent af de odenseanske pædagoger har taget et kursus i netop social inklusion.

Politisk styring. Der er en tendens til, at kompetenceudvikling bliver mere og mere styret af politiske reformer, mener Lasse Bjerg Jørgensen.

»Når en ny pædagogisk vind blæser, så er det ofte de kurser, som kommunerne prioriterer og giver penge til. Det skal Kompetencefonden også være med til at rette op på,« som mener, at det styrker motivationen, hvis pædagogerne selv får lov til at vælge deres efteruddannelse.

»Samtidig er der brug for en bredere palet af viden. Det er fint, hvis nogle pædagoger bliver gode til at arbejde med sprog, men der er også behov for folk, der kan noget kreativt som musik og sang,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Han mener, at udviklingen er et udtryk for, at pædagogerne generelt er pressede i disse år, og at langt flere skal efter- og videreuddannes.  

»Det er en skam, for pædagogfaget er en ­profession, som kræver den nyeste viden og forskning. Det er et kæmpe behov, og derfor er udviklingen så bekymrende,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Kerneopgaver prioriteres. I Kommunernes Landsforening (KL) mener man ikke, at udviklingen er så problematisk, som BUPL siger. Michael Ziegler, der er formand for Løn og Personaleudvalg i KL, mener ikke, det er et problem, at mange pædagoger får de samme efteruddannelser.

»Det er min klare oplevelse, at kommunerne meget målrettet vælger efter- og videreuddannelse, som taler ind i pædagogernes kerneopgaver, og som kobler sig til det, der foregår i praksis i de kommunale daginstitutioner,« siger han.

Selvom hovedparten af pædagogerne får efter- og videreuddannelse via de diplomuddan­nelser, som professionshøjskolerne tilbyder, så findes der også andre tilbud, påpeger Michael Ziegler.

»Derfor deler jeg ikke BUPL’s bekymring i forhold til, at andelen af pædagoger, der efter- eller videreuddanner sig, i perioder har været let faldende – for så at stige igen,« lyder det fra Ziegler, som henviser til, at tallet er lidt højere i den seneste opgørelse i forhold til året forinden.

»Som sagt prioriterer kommunerne, at kompetenceudvikling tager udgangspunkt i kerneopgaven og foregår i praksis. Valget af efter- og videreuddannelse er en vigtig, strategisk prioritering, som den enkelte leder har et ansvar for,« fastslår Michael Ziegler.

Udviklingen skal vendes. Lasse Bjerg Jørgensen er glad for, at Michael Ziegler anerkender behovet for efter- og videreuddannelse.

»Men jeg er fortsat bekymret for nedgangen i de kompetencegivende uddannelser, som tallene viser,« fastslår han. 

»Der har efterhånden udviklet sig et stort marked for kurser udenfor professionshøjskolerne, hvilket er lidt af en jungle og uforholdsmæssigt dyrt. Det er vigtigt, at den efter- og videreuddannelse, som udbydes, holder et højt kvalitetsniveau og er i samklang med pædagoguddannelsen og den viden, der er
på feltet,” siger Lasse Bjerg Jørgensen og lover, at man i BUPL vil kæmpe for at vende udviklingen.