Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 12 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Husk legen i skolen
Bare fordi det handler om læsning, behøver børnene ikke hoppe bogstaver. Pædagogfagligheden skal skinne mere igennem, når pædagogerne arbejder i skolen, mener ekspert. Og så skal der være mere tid til at lege.
Af: Steffen Hagemann
På Frederiksberg skal pædagoger og lærere i indskolingen sammen sætte fokus på børnenes matematik, læse- og skriveforståelse. Det gør de i aktionslæringsprojektet ’Tidlig literacy – tidlig numeracy’, som skal ruste børnene bedre til den faglige læring. Projektet har i det forgangne skoleår kørt i 0. klasse på alle ni folkeskoler på Frederiksberg.
Nu skal projektet bredes mere ud, så de børn, der har arbejdet med det i 0. klasse, skal fortsætte i 1. klasse. På Skolen på Duevej kommer pædagogerne til at stå med ansvaret for projektet i 1. klasserne.
Det er en nærliggende beslutning, fortæller Lisbet Kjærgaard, viceskoleleder på Skolen på Duevej, når pædagogerne i det første år har vist, at de kan løfte opgaven.
»Literacy er jo det, pædagoger også kan. De er så meget på hjemmebane. Her får de lov til at folde sig ud fra nogle sider, som de nu har fået systematiseret,« siger Lisbet Kjærgaard, der selv har været med som observatør ved såvel aktionerne i klasserne som den efterfølgende supervision af pædagoger og lærere.

Samtale. Literacybegrebet dækker over en masse sproglige kompetencer, fortæller Sara Hannibal, lektor i Nationalt Videncenter for Læsning. Hun har været konsulent på projektet på Skolen på Duevej.
»Hvor man traditionelt har tænkt, at tidligt sprogarbejde i indskolingen er noget med bogstavkendskab og rim, så ligger der i literacy, at man også ser på alle de andre sproglige forudsætninger, i særlig grad talesproget. For talesproget, ordforrådet og at kommunikere med andre spiller også sammen med det at lære at læse og skrive,« siger hun.
Pædagogfagligheden skulle gerne skinne igennem i arbejdet med tidlig literacy og numeracy, siger Sara Hannibal.
»Samtale og dialog går hånd i hånd med sociale kompetencer, som de i forvejen arbejder med. Det har vi set praktiseret rigtig meget,« siger hun.

På rygraden. Det har været spændende og udfordrende at være med i projektet, fortæller Marie Straarup-Pedersen, der i det forgangne skoleår været pædagog i 0.b på Skolen på Duevej
»Vi har lagt en masse kræfter i at skabe gode forløb, både for selv at lære noget og for at udnytte den sparring og feedback, man selv kan få,« siger Marie Straarup-Pedersen.
Mens Marie Straarup-Pedersen skal have en 0. klasse igen næste år, skal hendes kollega, Ane Christoffersen fra 0.d næste år med op i 1. klasse, hvor hun skal køre projektet videre med en ny lærer.
»Jeg har arbejdet med det i et år. Den her arbejdsform har jeg på rygraden nu, og det kan vi bygge videre på,« siger hun.

Her er der sprog. Pædagoger og børnehaveklasselærere har været gennem en stor udvikling i løbet af året, mener Sara Hannibal, og aktionerne blev mere kreative og spændende i løbet af året.
»Jeg synes, de skal tænke mere på, hvordan de får løftet det kreative og nysgerrigheden. For rim-memory er jo ret kedeligt set med mine øjne. Det finder børnene hurtigt ud af, hvordan man gør. Det er sjovere at finde på noget sammen, udvikle noget sammen,« siger Sara Hannibal.
Hun nævner en aktion i Ane Christoffersens klasse, hvor børnene skulle arbejde med story cubes – terninger med billeder på, hvor børnene skulle slå med terningen fire gange og blive enige om en historie ud fra de fire billeder, der kom frem.
»Børnene skulle forhandle om den historie. De skulle forhandle om, hvad de skulle tegne, og hvordan tegningerne skulle blive til en historie, og de skulle blive enige om, hvem der skulle fortælle hvad for de andre. Der er rigtig meget sprog i det, meget udforskning, meget nysgerrighed og samarbejde,« fremhæver Sara Hannibal.
Viceskoleleder Lisbet Kjærgaard har også glædet sig over den udvikling, der har været i pædagogernes og børnehaveklasselærernes aktioner. Der er kommet meget mere fokus på pædagogfagligheden i løbet af året, fortæller hun.
»Når pædagoger kommer ind i skoleverdenen, og specielt, når der er observatører på, tror de, at ’nu skal vi lege skole, og så gør vi det så skolet som muligt’,« siger Lisbet Kjærgaard og understreger, at hun trækker det firkantet op.
Også Sara Hannibal synes, at skoledagsordenen kom til at fylde meget i begyndelsen.
»Vi ville gerne have, at de brugte mere af deres kendte pædagogfaglighed og mindre af skolefagligheden. Vi ville gerne se meget mere helt almindelige pædagogiske aktiviteter – noget, hvor man var mere nysgerrig og afprøvende,« siger hun.
I løbet af året er der blevet mindre skole og mere pædagogfaglighed.
»Vi er kommet et sted hen, hvor det er blevet mere åbent. Pædagogerne behøver ikke længere at hoppe bogstaver og lave rimværksted, men de kan tænke sprog ind i alt, hvad de gør,« siger Sara Hannibal.

Husk legen. Der er dog én ting, der har overrasket hende undervejs.
»Det undrer mig meget, at børnene ikke har legetime i børnehaveklassen. Jeg kan ikke forstå, at de ikke har legetime, når de går så mange timer i skole,« siger hun og undrer sig også over, at alle børnene skal gøre det samme.
»Det gør man ikke i en SFO, der laver alle børnene noget forskelligt. Her skal de alle sammen gøre det samme. Så virker det lidt som velfærdsstatens fodsoldater, der bare piler rundt,« siger Sara Hannibal, der gerne så, at nogle børn kunne lege udenfor, mens andre var beskæftiget i klassen.
Projektet løber indtil december 2018. Til den tid skal det testes, om indsatsen har løftet børnene.
»Jeg tror ikke, man kommer til at kunne måle, at de læser bedre. Jeg er lidt usikker på, om det kun er et kompetenceløft for pædagoger og lærere, eller om det også skal løfte børnene. Lige nu kommer det mest de voksne til gode,« siger Sara Hannibal.

Om projektet
Tidlig literacy - tidlig numeracy’ er et projekt på folkeskolerne i Frederiksberg Kommune. Projektet skal udvikle et nyt fælles sprog om literacy og numeracy i indskolingen og kvalificere arbejdet med læse og skriveforståelse, matematisk forståelse og sprogkompetencer i den tidlige indskoling.
Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal gennem fondens folkeskolesatsning.

Literacy er evnen til at identificere, forstå, fortolke, skabe, kommunikere og planlægge ved at bruge trykte og skriftlige materialer i forskellige kontekster.

Numeracy handler om at kunne forstå
og anvende matematik i hverdagsliv, arbejdsliv og samfundsliv.