Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 41
Pædagoger skal forstyrre børns leg
Leg er pædagogernes ansvar. Derfor er det en falliterklæring, når institutioner hiver teenage-drenge ind for at sætte gang i legen. Horsens har taget konsekvensen og er i gang med at uddanne landets ti første legepiloter.
Af: Lotte Edberg Loveless
I Horsens har pædagogerne påtaget sig ansvaret for at lære børnene at lege. I det treårige projekt 'Bevægelse i leg - leg i bevægelse', som er udviklet af pædagog John Stensberg fra Børnehaven Flintebakken, er ti pædagoger fra fem institutioner i gang med at uddanne sig til legepiloter. Deres opgave er at sætte gang i fælleslege i institutionerne.
Men hvorfor lære børn at lege?
Er de ikke pr. definition selv eksperterne?
"Det er en fordom, at børn bare automatisk leger. Men fællesleg kræver struktureret indlæring. Den er pædagogen nødt til at tage ansvar for, når det gælder små børn," siger John Stensberg.
En stor del af legekulturen er smuldret de senere år. Børnene går i aldersopdelte institutioner, og de små lærer ikke længere af de store. Legen har også fået hård konkurrence fra tv, computer og elektroniske spil.

"Meget leg er i dag baseret på en aftalekultur. Børnene bliver kørt hen til vennerne og leger sammen i små grupper. Der er ikke længere samme legefællesskab på villavejen eller i gaden, og i børnehaverne er regellegene ofte skrumpet ind til en håndfuld," siger John Stensberg.
Han mener, at mange pædagoger i tråd med '90-ernes selvforvaltningskultur har en romantisk forestilling om legen som ukrænkelig.

"Vi observerer og støtter, sidder i sandkassen og drikker dukkekaffe og spiser sandkage og får i det hele taget lidt en gårdvagtfunk-tion, hvor fokus er på at dæmme op for konflikter. Men vi skal turde forstyrre børn-
ene. Både pigen, der altid vælger de stillesiddende aktiviteter, og drengen, der hele tiden kører mooncar. Vi skal udfordre dem positivt med leg og bevægelse," siger John Stensberg.

En million til lege. "Jeg har fået en ny leg, John." Begejstringen bobler ud af pædagogen, der med legepladsens friske

efterårsluft hængende i jakken stikker næsen ind på personalestuen.
Vi er i Børnehaven Flintebakken i Horsens. Her er John Stensberg pædagog, og det var ham, der på en weekend udviklede projektet, hvis omdrejningspunkt er uddannelsen af legepiloterne.
Både Horsens Kommune og det daværende Familie- og Forbrugerministerium har taget imod konceptet med kyshånd og givet det kontant følgeskab af en million kroner.

Det treårige projekt er i dag halvvejs, og idémanden er selv menig deltager og projektkoordinator. Det primære er gennem fælleslege at give børnene bevægelsesglæde. De oplagte sidegevinster er øget sundhed, styrket socialt sammenhold og en livskraftig legekultur.
Selv om flyvercertifikatet endnu ikke er i hus, har piloterne allerede øst af erfaringerne. På Flintebakken er legepilot-tanken i dag en indarbejdet del af kulturen. Hvert personalemøde indledes med, at alle leger en ny fællesleg, som mandagen efter introduceres til børnene.

Også de andre børnehaver i Horsens har profiteret - blandt andet af en Store Legedag i september, mini-workshopper og foreløbig tre fyraftensmøder. Når projektperioden udløber, vil der ligge et legekatalog med 40 nye og 100 gamle lege, som legepiloterne har støvet af og tilpasset børnehavegruppen og nutidens pædagogik.

Racerbiler. På Flintebakkens legeplads er der denne formiddag 45 unger, som er helt klar til blive 'forstyrret'.
"Hvad skal vi lege," råber en pædagog.
"Lynet McQueen," gjalder børnene som med én mund.
To af børnehavens drenge og John Stensberg har stået fadder til legen, og selvom den er én af de 'nye' er den allerede en klassiker blandt børnene. Inspirationen er hentet fra filmen 'Biler' og har navn efter filmens hovedperson.
"Så sætter vi gang i motoren," råber pædagogen, og straks genlyder luften af drønet fra 45 små motorer og syv store, der gasser op for legen.
"Kom så alle mine biler," lyder instruksen og alle bilerne ræser op ad bakken på den kuperede legeplads.

"Hold motoren i gang," hepper pædagogen, og snart hopper de små biler, mens de sammen tæller. Da de når ti, kører de ned ad bakken igen. Her leger pædagogerne først for børnene. Som en slags teater gennemspiller de engageret fangelegen, hvor to sheriffer jager de uartige biler. Imens sidder børnene for foden af bakken og hepper og griner.
Da de får grønt lys, springer børnene op for at være med. Noah og Malou bliver valgt til sheriffer og triller hen i garagen - et gammelt bildæk, som de står med den ene fod i midten af.
"Er I klar til at drille dem? Kom så gasser vi op," råber John Stensberg.
De fleste er i fuld gang - alene eller med en pædagog i hånden. Andre melder sig ind og ud - sidder lidt og kigger og er med, når de er klar. Men ingen fortrækker til sandkasse eller klatrestativ.

"Hvis jeg bliver fanget, kommer I så og hjælper mig," spørger John Stensberg to børn, der hidtil har kigget på fra en bænk.
Øjeblikket efter lader han sig fange i nærheden af dem, og børnene springer leende ned fra bænken og suser hen til John, der står og venter med spredte ben. For at kunne køre igen skal bilen have olie, så børnene, smider græs ind mellem Johns ben. Bagefter giver de ham et let puf med rumpen og råber 'Ka Chow' - Lynet McQueens yndlingsudtryk i filmen.

Legemagi. Det er helt bevidst, når legepiloterne tager afsæt i film, spil og figurer som Pokemon og Ninja Turtles.
"Vi bruger det, børnene i forvejen er optaget af, som benzin til at sætte krop og bevægelse på og skabe en fortællende ramme. Vi gør legen en lille smule farlig, men med en grundlæggende præmis om, at vi hjælper hinanden," fortæller John Stensberg om de nye lege, der vokser ud af spontane situationer på legepladsen.
"I begyndelsen er det ret kaotisk. Kunsten er, at du som pædagog mærker, hvornår du skal styre, og hvornår du skal give slip. Og at du frem for alt anerkender børnenes ressourcer og den viden, de har fra legetøj og spil, som værdifuld."

Effekten af fælleslegene er stor.
"Børnene griner automatisk, når de løber og hopper. Glæden ved at bevæge sig lyser ud af dem. De får en helt anderledes fortrolighed med deres krop og mærker, at hjertet banker, og de bliver forpustede og varme. Fordi vi er sammen og ligeværdige i legen, opstår der en magi, som løfter os alle og bryder mure ned. For eksempel når en stor, vild dreng løber med en af de små piger i hånden."

Bagdøre. Legepiloterne og Flintebakken arbejder meget med pædagogiske bagdøre. Et begreb, som en af gruppens konsulenter, Grethe Sandholm fra Peter Sabroe Seminariet i Århus, har introduceret.
"Pædagogen er garant for, at reglerne i legen er bøjelige. En macho-agtig dreng kan synes, det er hårdt at blive fanget, en forsigtig nystartet kan synes, det er for overvældende at kaste sig ud i vrimlen. Via vores faglighed kan vi give dem helle, når de har brug for det, og udfordre dem, når de er klar," siger John Stensberg.

Af samme grund er han heller ikke udelt begejstret for, at nogle institutioner bruger teenage-drenge til at sætte gang i tag-fat og andre fælleslege.
"Det er en falliterklæring. Vi må med hele vores faglighed og vores pædagogiske refleksioner tage ansvaret for den opgave. Dermed ikke sagt, at det ikke i nogle sammenhænge kan være fint at bruge skolebørn. Vi skal bare være meget bevidste om, hvad de skal - og kan - og hvad vi pædagoger skal."
Det er ikke bare billedet af legen som ukrænkelig, der afholder pædagoger fra at involvere sig i legen.

"Vi har måttet sande, at det i lige høj grad handler om, hvorvidt de voksne gider hoppe, kravle og lege med. Vi er rollemodeller, og det betyder alt, at vi selv tør eksperimentere med vores kropslighed," siger John Stensberg.
Men også pædagoger kan have brug for en bagdør og helle.
"I begyndelsen sagde flere på Flintebakken: 'Jeg er ikke én, der leger". Én tilbød at være den, der gik på toilet med børnene og trøstede, dem der faldt. Og det var helt fint. Men i dag er alle med."
Flintebakkens leder, Betina Martinussen, er helt sikker på, at børnehaven har valgt rigtigt ved at investere timer i at sende tre pædagoger på pilotskole.
"Legepiloterne gør en kæmpe forskel. Vi er blevet nysgerrige og har set vigtigheden af at lege og bevæge sig. Vi har fået et fælles fokus og en ny faglighed. I dag er det sjovt at være ude. Det var det ikke altid før," siger hun.
"Vores børn bevæger sig også mere alsidigt og udnytter helt klart vores rum mere nu. Hvis man virkelig vil relationen til børnene, er legen et oplagt sted at starte. Du får et rigtig godt indblik i deres sociale kompetencer og indbyrdes relationer. Projektet ligger i direkte forlængelse af vores kerneværdier - nærvær i børnehøjde og anerkendende relationer," siger Betina Martinussen.

Det har været afgørende for hende at tænke projektet ind som en integreret del af børnehavens hverdag. Det er lykkedes. Og pædagogerne gør det ikke bare for børnenes skyld.
"Det er svært ikke at have et fællesskab med dem, du leger med. Vi har fået nogle helt nye kropslige oplevelser sammen, som smitter af på arbejdsmiljøet. I dag er det ikke længere bare legepiloternes projekt. Alle er inddraget og har ejerskab til projektet - også når de taler med andre pædagoger ude i byen," siger Betina Martinussen.


Bevægelse i leg - Leg i bevægelse

3-årigt projekt finansieret af Horsens Kommune og Familie- og Forbrugerministeriets pulje til forbedring af kvaliteten i dagtilbud.

Ti pædagoger deltager i projektet. De kommer fra fem Horsens-børnehaver med i alt 419 børn.

Strukturen er bevidst flad med en pædagogisk konsulent fra kommunen som projektleder, og man har valgt selv at udvikle uddannelsen fra bunden frem for at lægge den ind under en etableret uddannelsesinstitution. Legepiloterne arbejder tæt sammen med kommunens fysioterapeut.

En stor del af uddannelsen foregår som hjemmeopgaver i de respektive børnehaver, men cirka syv gange årligt mødes piloterne til to dages netværksmøde på Horsens Uddannelsescenter. Piloterne udveksler nye fælleslege skabt på legepladserne i tæt parløb med børn. Og eksterne konsulenter holder oplæg - blandt andet bevægelseslærer Grethe Sandholm fra Peter Sabroe Seminariet i Århus og forsker Carsten Jessen fra Syddansk Universitet, som har skrevet ph.d. om børns leg og digitale medier.
Vidensdelingen til de øvrige børnehaver i Horsens sikres blandt andet gennem et legekatalog, der kommer til at rumme 40 nyudviklede og 100 gamle fælleslege i opdateret form - tilpasset aldersgruppen 3-6 år. Herudover vil erfaringerne blive delt via workshopper, foredrag, Store Legedage og en kommende hjemmeside. Piloterne vil også lege og fortælle om legepædagogik i områdets børnehaver.

Projektet skal evalueres af Danmarks Evalueringsinstitut.