Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 13
Ekstraordinær kongres; Formændene må blive hjemme
Hovedbestyrelsen er også i det nye BUPL lukket land for formændene for de lokale fagforeninger
Af: Ivan Enoksen
Tredje gang var ikke lykkens gang. Sidste uges ekstraordinære BUPL-kongres gjorde, som to tidligere kongresser har gjort: Nedstemte forslag om, at formændene for de lokale fagforeninger skal have sæde i BUPL's landsledelse, hovedbestyrelsen.
Denne gang var der endda to modeller at vælge imellem. En, der gjorde formændene til fødte medlemmer, og en anden, der lod det være op til de enkelte fagforeninger selv at afgøre, om de ville have deres formand siddende i hovedbestyrelsen.
Retstilstanden er herefter uforandret den, at fagforeningsformænd - og i øvrigt også fagforeningernes kasserere - ikke kan vælges til hovedbestyrelsen. Den historiske begrundelse for bestemmelsen, som så vidt vides er enestående i fagbevægelsen, er ønsket om at undgå magtkoncentration i den øverste ledelse.
Debatten og afstemningerne viste, at det ønske stadig er spillevende blandt BUPL's tillidsfolk.

Enklere beslutningsgang. John Nyborg, formand for BUPL Vejle Amt, som stillede forslaget om at gøre formændene til fødte medlemmer af hovedbestyrelsen, begrundede det med, at der med den nuværende ledelsesstruktur går mange, lange og nogle gange også unødvendige debatter forud for beslutningstagning.
"Ofte behandles samme sag i forretningsudvalget, på formandsmødet og i hovedbestyrelsen. Vores rationale er, at beslutningsgangen bliver enklere og mere effektiv, hvis formændene sidder i landsledelsen," sagde John Nyborg.
Ib Marquardsen fra BUPL Vestsjælland, som stod bag forslaget om, at formændene kan, men ikke skal sidde i hovedbestyrelsen, havde sympati for Vejle-forslaget, men fandt, at det havde en afgørende svaghed.
"Vores forslag gør valget af hovedbestyrelsesmedlemmer til et anliggende for det lokale demokrati, og det indsnævrer ikke, som Vejles, adgangen til magtens korridorer ved på forhånd at reservere en stor del af pladserne i hovedbestyrelsen til formændene," påpegede Ib Marquardsen.

Langsomt led. Tonny Andersen fra BUPL Nordjylland ville ikke vide af hverken det ene eller det andet forslag.
"Jeg kan se argumenter for og imod, men min afvejning har resulteret i et nej tak. Grunden er den principielle, at det fører mod en uheldig magtkoncentration. Desuden minimerer det formændenes muligheder for at træde i karakter i deres lokalområde, hvis de også skal passe arbejdet i hovedbestyrelsen," sagde Tonny Andersen.
Peder Michael Munk Pedersen, BUPL Fyn, erklærede sig enig.
"Jeg synes, at hovedbestyrelsen skal være det langsomme og diskuterende led i vores ledelsesstruktur, mens forretningsudvalget skal være det mere handlingsrettede. Hovedbestyrelsen skal også fortsat være stedet, hvor meninge medlemmer har mulighed for at præge BUPL's udvikling."
Birthe Scheel, som er formand for BUPL Frederiksberg, fandt, at der var en god del dobbeltmoral i afvisningen af at have formænd i hovedbestyrelsen.
"De kan med de nuværende regler godt være suppleanter, og det benytter de sig af til at give møde, når der er noget på dagsordenen, som de synes er vigtigt."

Mavefornemmelse. Oprindelig anbefalede hovedbestyrelsen faktisk forslaget om formændene som fødte medlemmer, men den anbefaling blev frafaldet, da flertallet i hovedbestyrelsen skiftede fra et snævert ja til et ligeså snævert nej.
Blandt "konvertitterne" var Margit Dam fra BUPL Afdeling 5. Først var hun for, siden var hun imod.
"De andre gange, vi på vores kongresser har behandlet forslag, som ville give formændene adgang til hovedbestyrelsen, har jeg stemt imod på grund af faren for magtkoncentration. Men denne gang lod jeg mig overbevise om, at det nok var praktisk at give formændene fast sæde i hovedbestyrelsen. Når jeg endte med at vende tilbage til mit oprindelige standpunkt, var det, fordi min mavefornemmelse sagde, at det var det rigtig at gøre."
Formanden for BUPL Århus Kommune, Henning Truelsegaard, sagde, at der sikkert var formænd, som ønskede sig i hovedbestyrelsen, men at han ikke selv var iblandt dem.
"Mine ressourcer bruges bedre på den demokratiske debat med medlemmerne hjemme i Århus, og i øvrigt gør vores
repræsentanter i hovedbestyrelsen et glimrende arbejde," konstaterede Henning Pedersen.



Ny struktur - kort fortalt

Blandt de væsentligste forslag til ny struktur for BUPL, som var til behandling på den ekstraordinære kongres, blev følgende vedtaget:
• 12 fagforeninger i stedet for 22
• Hovedbestyrelsen består af forretningsvalget, to medlemmer fra hver fagforening, dog kun et medlem fra BUPL Bornholm, samt to medlemmer fra studiesektionen.
• Forretningsudvalget består af forbundsformand, forbundsnæstformand, hovedkasserer og fire faglige sekretærer.
• Fagforeningerne skal - som noget nyt - vælge en næstformand og har i en overgangsperiode frem til 2010 mulighed for at vælge to næstformænd.
• Formand, næstformand og kasserer for en fagforening vælges direkte på den lokale generalforsamling.
• Det økonomiske tilskud til fagforeningerne beregnes som et fast beløb på 450.000 kroner om året til Bornholm, en fast sats per kommune på 75.000 kroner om året til alle øvrige fagforeninger, mens den resterende del af den samlede ramme fordeles med et ens kronebeløb per medlem.
• Den enkelte fagforenings egenkapital deles med antallet af aktive, betalende medlemmer, hvorefter medlemmet tager sin andel af formuen med sig til den nye fagforening.
• Valgte lønnede tillidsfolk, som ikke opnår genvalg på førstkommende ordinære generalforsamling i den nye fagforening, og som ikke overgår til ansættelse i BUPL, har i en periode frem til 1. juli 2007 ret til at få dækket udgifter til erhvervsrettet uddannelse. Retten bortfalder, hvis vedkommende får fuldtidsbeskæftigelse uden for BUPL.

Forslag, som var anbefalet af hovedbestyrelsen, men som ikke blev vedtaget:
• Antallet af forretningudvalgsmedlemmer sættes ned fra syv til fem.
• Ny Furesø Kommune henføres til fagforeningen, som opstår ved sammenslutning af BUPL Frederiksborg Amt og BUPL Afdeling 1.

Eneste ændringsforslag, som blev vedtaget :
Ny Furesø Kommune henføres til fagforeningen, som opstår ved sammenslutning af BUPL Afdeling 2, 3, 4 og 5.

Ændringsforslag, som blev forkastet:
• Ny Køge Kommune til fagforeningen for Midtsjælland i stedet for til fagforeningen for Sydsjælland og Lolland-Falster.
• Ringsted Kommune til fagforeningen for Midtsjælland i stedet for til fagforeningen for Sydsjælland og Lolland-Falster.
• Formændene for de lokale fagforeninger er fødte medlemmer af hovedbestyrelsen
• Fjernelse af bestemmelsen om, at fagforeningsformænd ikke kan vælges til hovedbestyrelsen.


Hatten bli'r på hovedet

Denne signatur blev mobbet på den ekstraordinære kongres. Højst ufint og helt uberettiget.
Mobberiet skyldtes, at jeg med afsæt i generalforsamlingerne forud for den ekstraordinære kongres i artiklen "Stort ja til færre og større fagforeninger" (Børn&Unge 10/2006) var kommet med en forudsigelse og lovet "stående på et ben, at æde min hat og hele øvrige garderobe, hvis den ikke holder stik."
Nu skete det lidt overraskende, at kongressen vedtog et ændringsforslag om at flytte Ny Furesø Kommune til fagforeningerne på den københavnske vestegn i stedet for til Nordsjælland. Flere delegerede insisterede på, at min dømmekraft var slået fejl, og at der ikke var nogen vej uden om. Jeg skulle æde hat.
Det blev der nu ikke noget af, og det bliver der heller ikke. Forudsigelsen gik nemlig alene på, at forslaget om at skære antallet af fagforeninger ned fra 22 til 12 ville blive vedtaget, og ikke på, om fagforeningerne kom til at se ud på en bestemt måde.
Derfor må jeg i denne sag gøre en af statsminister Anders Fogh Rasmussens standardbemærkninger til min: "Der er ikke noget at komme efter."
Hatten sidder fortsat, hvor sådan én skal sidde, nemlig på hovedet af