Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 21 Børn&Unge i pdf-version
Interview. Jagten på den gode kvalitet
God kvalitet har svære vilkår, når pædagogerne ikke har tid til at være sammen med børnene, mener Grethe Kragh-Müller. I en ny bog undersøger hun kvalitet i dagtilbud og giver sit bud på, hvad der giver børn en god barndom i dagtilbud.
Af: Vibeke Bye Jensen
Er flere pædagoger lig med kvalitet i daginstitutioner? Er det mere plads eller en bedre pædagoguddannelse? Eller er kvalitet, at børnene er parate til skolen, eller at de bare trives i deres hverdagsliv?
Ifølge Grethe Kragh-Müller, der er cand. psych. og lektor på Aarhus Universitet, og som netop har fået udgivet bogen ’Kvalitet i daginstitutioner’, indeholder god kvalitet alle elementerne. Men overordnet er pædagogisk kvalitet, at børnehaven er på en sådan måde, at børn på samme tid kan udvikle de færdigheder, de har brug for, og kan leve et godt børneliv.
Hun har villet finde ud af, hvordan mulighederne og begrænsningerne for at udvikle kvalitet er, når der både er indført pladsgaranti og skåret i antallet af pædagoger, hvilket samtidig skal honorere højere krav til deres arbejde.
»Den dobbeltbevægelse betyder, at pædagogerne skal lave mere. Men hvordan er det muligt, at øge kvaliteten, når der er færre ressourcer at gøre godt med i hverdagen?« spørger hun.

Normeringer og uddannelse. Forskningen viser nemlig, at normeringer og pædagogernes uddannelse påvirker kvaliteten allermest. Normeringer er vigtige, for der skal være omsorg for de voksne, som skal have omsorg for børnene. Så pædagoger skal ikke fare rundt som fluer i en flaske og blive stressede og udbrændte, fordi de har for meget at se til, mener Grethe Kragh-Müller.
»Man bliver stresset, når man ved, hvad der er godt for børns udvikling, og man så ikke kan gøre det. Vi må blive ved med at fortælle politikerne, hvilke konsekvenser dårlige normeringer har,« siger hun. Om pædagoger har en universitets- eller seminarieuddannelse er ikke så vigtigt. Det er indholdet i uddannelsen, der tæller, viser forskning. »Daginstitutionspædagoger skal vide en masse om børns udvikling, hvad børn kan på forskellige alderstrin, hvordan de forstår, tænker, lærer, og hvad man kan forvente af dem. Det er et rigtig stort problem, at udviklings­psykologien er faldet ud af uddannelsen, og at de studerende ikke har nok musik, ­bevægelse og værkstedsfag. For pædagoger skal jo komme med noget, så de kan sætte gode aktiviteter i gang med børnene,« siger hun.
Grethe Kragh-Müllers bog tager udgangspunkt i en undersøgelse af to forskellige børnehaver i Danmark og én i USA. I alle tre institutioner har hun observeret pædagogikken og spurgt pædagoger, forældre og børn om, hvad kvalitet er for dem.
»Undersøgelsen viser, at børnehaveliv kan tilrettelægges meget forskelligt. Og de tre måder at gøre det på har både muligheder og begrænsninger. Den viser også, hvordan kvalitet hænger sammen med de samfundsmæssige betingelser,« siger hun.
Grethe Kragh-Müller har derfor også besøgt daginstitutioner i Sverige, Holland, Italien, Tyrkiet, Kina, USA, New Zealand og Australien.
»Kvalitet skal ses i en kulturel sammenhæng. Det er noget forskelligt, som børn i USA, Kina og Danmark skal kunne, men derfor kan man godt lære af hinanden. Jeg har set, at vi ikke er så forskellige, som vi måske går og tror,« siger hun.

På tværs. Blandt andet går det på tværs af kulturerne, at børn skal udvikle en god forankring i sig selv for at kunne være i stand til at vælge til og fra i et meget komplekst samfund. De skal udvikle sociale færdigheder for at kunne begå sig sammen med andre. De skal kunne omstille sig, fordi udvik­lingen sker så hurtigt, og så skal de være kreative, for at kunne finde på nye ting og være
innovative. »Jeg var i Shanghai for at se på børnehaver, og i Kina har man formuleret nye planer for børnehaverne, som er meget anderledes end før. Nu vægter man også det sociale og den personlige udvikling og kreativitet, som tidligere har karakteriseret den vestlige kultur,« fortæller Grethe Kragh-Müller.

Relationer er kvalitet. I de tre undersøgte daginstitutioner, ’Little Bears’ i Tennessee, USA, Christianias børnehave og børnehaven Anemonen i København – har pædagoger, forældre og børn peget på, at relationer er det vigtigste for at skabe god kvalitet.
De amerikanske pædagoger vægter rela­tioner mellem børn og voksne højt, fordi kendskab til børnene hjælper dem til at kunne tilrettelægge gode læringsmiljøer. På den måde kan de træde ind i børnenes nærmeste udviklingszone og beskytte deres leg og tage nye ting med ind i den.
»I Danmark går vi mere ind for, at rela­tionen er vigtig for relationens egen skyld og for at støtte børnenes selvudvikling. Og fordi de danske pædagoger er så fokuserede på relationen, er danske børn mere selvstændige end de amerikanske. Jeg mener alligevel, at vi kan lære af amerikanerne her, for relationen er måske ikke bare dig og mig sammen, det er også dig og mig sammen om noget fælles tredje,« siger Grethe Kragh-Müller.
I Danmark har der været meget fokus på anerkendende relationer, og det er godt, for det betyder meget for børns selvudvikling. Men pædagogerne skal måske sætte sig mere ind i, hvad begrebet betyder, og hvordan man skal handle, hvis man skal være anerkendende, mener Grethe Kragh-Müller.

Omsorg er kvalitet. Omsorg topper også listen over, hvad der er kvalitet i de tre institutioner. Desuden vægtes muligheden for at tilrettelægge aktiviteter, ud fra hvad børnene er optagede af, og at det kan foregå i mindre grupper.
I de danske institutioner er det, at man kan tage børnene på ture ud af huset også et kvalitetsparameter. Det er pædagogerne i den amerikanske børnehave meget misundelige over, for de har ikke mulighed for det af sikkerhedsgrunde.
Børn skal både have fysisk og psykisk omsorg. De skal røres ved og trøstes, de skal lyttes til, have opmærksomhed og anerkendes som dem, de er, mener Grethe Kragh-Müller. »Derfor er det en god idé, at pædagogerne hjælper børnene med udvikling af selvregulering. Det er vigtigt at hjælpe børn, der er kede af det og bange, for børn kan ikke stressregulere af sig selv. Kvalitet i den pædagogiske omsorg handler om at ville barnet noget, at man synes, at det er sjovt at være sammen med børn og at vise dem noget nyt om den verden, de er ved at lære at kende,« siger hun.

Børn skal være børn. I nordisk sammenhæng har der altid været lagt vægt på, at børn skal have et godt børneliv. Og at børn skal have lov til at være børn. Det børnesyn mener Grethe Kragh-Müller, vi skal holde fast i og værne om, for det er under pres fra andre kulturer, som har et mere skoleagtigt syn på daginstitutioner.
»Det skal ikke kun handle om, hvad børn skal blive til engang i fremtiden. Vi ved, at det er svært at opnå udviklingsfremmende relationer til børn, hvis den voksne hele tiden har fokus på, hvad barnet skal kunne engang i fremtiden, og ikke på, hvordan barnet har det lige nu. Der skal være en kvalitet i barndommen for dens egen skyld,« siger hun. Derfor er det godt, at danske pædagoger har fokus på børns leg, at børn undersøger og eksperimenterer, og at de kommer ud på ture, mener Grethe Kragh-Müller. »Men vi skal have diskuteret, hvad børn lærer af leg, og hvordan vi får udviklet rigtig gode legemuligheder. Vi kan ikke bare tro, at de får en god leg ud af det, hvis vi giver dem fri. Børn med gode sociale kompetencer kan, men risikoen er, at alt for mange går formålsløst rundt,« siger hun.

Rundkreds. Grethe Kragh-Müller kan ud fra undersøgelsen i de tre børnehaver og fra hendes mangeårige gang i daginstitutioner se, at i danske børnehaver leger børnene enten selv, eller også har de voksne iværksat aktiviteter, som ofte er undervisningsprægede.
»Men børn lærer dårligt gennem undervisning. Derfor er det ikke optimalt, at læring finder sted i en rundkreds, hvor børnene skal lære om sund mad, farver, årstider eller tal. Der kan let ske det, at pædagogen får mere fokus på at gennemføre sin aktivitet end at sørge for, at der er fælles udfordringer og gode, hensigtsmæssige relationer,« siger hun. Grethe Kragh-Müller mener, at en del børn har brug for mere hjælp, end de kan få i mange danske daginstitutioner.
»Nogle af de børn, jeg har interviewet, fortæller mig, at de ikke trives. For når børn siger til mig, at det bedste ved børnehaven er, når de skal hjem, eller at det bedste ved børnehaven er vuggestuen, så er der noget galt,« siger hun.

Kvalitetsmålinger. Det har altid været til debat, om pædagogisk kvalitet kan måles. Grethe Kragh-Müller er meget betænkelig ved at måle kvalitet ved at teste og vurdere børn med forskellige skalaer. »Vi piller helt inde i børnenes private, følelsesmæssige liv, når vi vurderer, om de er dygtige nok til at regulere deres følelser eller dygtige nok til at sætte sig i andres sted. Det er også problematisk at måle på forskellige ting, når vi ikke vurderer, om børn overhovedet har haft mulighed for at udvikle det. Vi kommer til at diagnosticere og vurdere børn ude af en enhver kontekst,« siger hun.
Grethe Kragh-Müller er sammen med andre i gang med at finde en metode til at måle på børnenes udviklingsbetingelser i institutionerne. En metode, som både pædagogerne og andre kan bruge med henblik på at skabe udvikling og forandring.
»Vi ved, hvad der skal til for at skabe gode udviklingsmiljøer for børn, hvor de kan lære, trives og vokse. Ud fra det vil vi beskrive, hvad pædagogerne skal kigge efter, når de for eksempel arbejder med børns følelsesmæssige og sociale udvikling. Og hvad man kan kigge efter, når man har arbejdet med det i et stykke tid. Det skal være et redskab, som sætter ord på det, pædagoger godt ved, men som de måske nogle gange mangler ord for at præcisere. Hvis de bliver klar på det, kan de bedre udvikle deres pædagogik,« siger hun.

Ingredienser til god pædagogisk kvalitet
Hvis kvaliteten i danske daginstitutioner skal være bedre, mener Grethe Kragh-Müller, at den skal bestå af følgende ingredienser:
Gode normeringer
Pædagogerne skal have mere tid sammen med børnene. Bedre normeringer er også omsorg for de voksne, der skal give børnene omsorg og udvikle dem. Er de for stressede eller udbrændte, er det svært at klare opgaven.
Godt uddannet personale
Skal pædagogerne udvikle børn, skal de vide, hvad de kan gøre både teoretisk og praktisk. Det kræver en uddannelse, hvor de lærer om børns udvikling på de forskellige alderstrin. Og hvor de øver sig i at omsætte teori til praksis.
Omsorg
Omsorg handler om at lytte til børnene, anerkende dem og være opmærksom på dem. Omsorg er også at hjælpe børnene med udvikling af selvregulering og især at hjælpe dem, der er kede af det og bange.
Anerkendende relationer
Anerkendelse betyder noget for børns selvudvikling. Derfor er det vigtigt, at pædagoger sætter sig ind i, hvad begrebet betyder, og hvordan man skal handle, hvis man vil være anerkendende.
Gode udviklingsmiljøer
Pædagogerne i en institution skal have tid og mulighed for at diskutere sig frem til en fælles udviklings- og læringsforståelse. Det er vigtigt for, at børnene får de bedste udviklingsbetingelser.
God plads til børns lege
De ofte begrænsede fysiske rammer betyder, at børnene render rundt og kommer i konflikter, fordi de overskrider hinandens legeområder. Børn har også brug for mulighed for at lege i fred i en lille gruppe.
Rigeligt,spændende legetøj
I danske daginstitutioner, er der ofte for lidt legetøj, og børnene skændes om retten til det. Rigeligt legetøj får børn til at fordybe sig meget mere i legen.
Rigelige, spændende materialer
Materialer til kreative aktiviteter skal være varierede og i større mængder. De skal være tilgængelige for børnene, fordi det inspirerer dem at have adgang til materialer af enhver art.
Udeliv
Det gode udeliv er meget højt prioriteret af forældre og pædagoger. Børnene prioriterer det på den måde, at de elsker at være ude, når bare de ikke skal det. Danske pædagoger er gode til at tage børn med på ture. Men måske kan de blive bedre til at fokusere på kommunikationen med børnene, mens de viser dem verden.

Grethe Kragh-Müllers nyeste bog
'Kvalitet i daginstitutioner' er udgivet på Hans Reitzels Forlag.
Bogen er på 267 ­ sider og vejl. pris er 275 kroner.