Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 10
Vi slår en handel af med ilden
Børn, der tilhører den persiske minoritet i Danmark, er ikke i centrum, når institutionerne fejrer højtider. Mens påsken står for døren, holder iranere nytår.
Af: Marie Bille
Tre små bål lyser op i mørket. Bag dem står alle børnene i en kø. Så springer de. Hop, hop, hop, hen over flammerne. De mindste bliver båret over på armen af deres far eller mor. Nogle af de største kaster sig så ivrigt over bålet, at de rammer de brændende trækævler, så gnisterne springer om benene på dem.
Det er 'glødende onsdag', den sidste onsdag i det iranske kalenderår, der bliver fejret i Verdens­KulturCentret på Nørrebro i København. Arrangementet er for børn og deres­familier og en del af en iransk kulturuge op til det iranske nytår, der i år bliver fejret den 20. marts. Den persiske kalender er baseret på observationer og ikke på regler. Et nyt år starter derfor ved forårsjævndøgn, som er fastsat ved præcise astronomiske observationer fra Teheran.
Shahram Beyk står ved bålet med sin kone, som har deres lille datter på armen. Han fortæller, at det er en gammel iransk tradition at springe over bålet natten til den sidste onsdag på året. Man synger en lille sang, når man hopper over bålet. ' Zardieh man az tu, sorkhie tu az man'. Det betyder noget i retning af 'mit gule til dig, dit røde til mig'.
"Den gule farve indikerer vinterens bleghed og sygdomme, den røde farve symboliserer blodets brusen og en friskhed, ligesom når du har friske røde kinder," siger han.
"Man laver en handel med ilden, når man hopper over. Man giver sit gule væk og får det røde igen."
Fejringen af glødende onsdag og nytår betyder meget for Shahram Beyk, også efter 22 år i Danmark.
"Det er en del af kulturen, uden den er man jo fortabt. Lige meget hvor man bor i verden, må man prøve at bringe sin kultur videre," ­siger han.
En mand klædt i rødt fra top til tå går, eller nærmest danser, rundt mellem børnene, mens han synger på persisk. Han har en tamburin i den ene hånd, og med den anden knipser han rytmen med fingrene. Han er 'Haji Firooz', en iransk nisse, der kommer med feststemning på glødende onsdag.
"Han synger om at bringe glæde og hygge," forklarer Shahram Beyk.
"Når han knipser med fingrene, symboliserer det, at han bringer glæde og fest til alle iranere."
Festen trækker ind i VerdensKulturCentrets festsal. Der er tæt pakket med børn og voksne, og snakken går på persisk og dansk. Der bliver serveret den traditionelle iranske suppe med spinat, linser, kikærter og nudler. Haji Firooz træder op på scenen bagerst i lokalet og begynder at synge. Han synger og knipser, og børnene svarer igen med den samme sang fra salen og knipser op til ham.
En anden person klædt helt i hvidt og med et stort hvidt kunstigt skæg træder op på scenen. Det er Amoo Nourooz, som kommer med gaver til børnene på glødende onsdag. Alle børnene flokkes omkring ham, da han og Haji Firooz deler tusser, sjippetove og lommelygter ud.
Leily på syv år har fået en pose med gule og grønne chokoladeæg af Haji Firooz.
"Jeg ved ikke, hvorfor jeg fik påskeæg. Det er vel tilfældigt," siger hun.
Men helt tilfældigt er det måske ikke. Ægget har en symbolsk betydning i fejringen af det iranske nytår, fortæller Leilys mor Minoo Kohan.
"Ægget er et symbol på forår og liv. Vi maler dem på alle mulige måder op til nytår," siger hun.

Fest uden religion. Det betyder meget for Leily og hendes familie at fejre glødende onsdag og nourooz, det iranske nytår, fortæller Leilys far, Vahid Vahedi. Han kom til Danmark som flygtning fra Iran i 1986.
"Vi fejrer det hvert år derhjemme eller med venner som nu. Det er en god tradition, som vi gerne vil give videre til vores børn," siger han.
Nytåret er ikke en religiøs fest, men en ældgammel tradition, der eksisterede lang tid før, islam kom til Iran. Derfor bliver det fejret af alle iranere på tværs af forskellige religiøse tilhørsforhold.
Det er også en af grundene til, at fejringen af nourooz betyder meget for iranere, der er bosat i Danmark, fortæller Vahid Vahedi.
"De er jo netop flygtet fra det religiøse styre, så de er meget sjældent religiøse muslimer," siger han.
Musikken bliver skruet op. Nu er scenen fuld af kvinder og børn, der danser til tonerne af den traditionelle iranske musik. Flere og flere kommer til, især grupper af unge begynder at strømme ind i salen.
Det traditionelle program er overstået, men festen er slet ikke slut endnu.