Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 17
Arbejdsmiljø. Giftig cocktail presser pædagogerne
Høje følelsesmæssige krav, søvnbesvær og manglende overblik placerer pædagoger blandt bundskraberne i en ny ­undersøgelse af 54 faggruppers arbejdsmiljø. En giftig cocktail af for mange arbejdsopgaver og for få hænder til
at løse dem får skylden.
Af: Trine Vinther Larsen & Kåre Kildall Rysgaard
Manglende søvn, mental træthed, følelsesmæssig involvering, konflikter med kollegerne, uoverskuelige opgavemængder, stress og hurtig nedslidning.
Det er nogle af de arbejdsmiljøproblemer, som pædagoger i højere grad end resten af arbejdsmarkedet trækkes med i det daglige. Og i en sådan grad, at faggruppen kommer ind på en sjettesidste plads i en ny opgørelse over 54 faggruppers arbejdsmiljø.
Dataene er indsamlet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Børn&Unge har lavet et særudtræk for pædagoger. Billedet, der tegner sig, overrasker ikke, men vækker stor bekymring i BUPL.
»Forskningen sætter tykke streger under det, vi allerede ved. Pædagoger får flere og flere opgaver, men færre hænder til at løse dem. Det presser selvfølgelig arbejdsmiljøet i institutionerne i bund,« siger Mette Aagaard Larsen, der er medlem af forretningsudvalget i BUPL.

Alarmerende søvnbesvær. Selvom problemerne er velkendte, er de ikke desto mindre alarmerende. Mette Aagaard Larsen hæfter sig særligt ved, at 14 procent af pædagogerne i undersøgelsen ikke kan sove om natten, og at ’træthed og søvn’ er det område, hvor pædagogers arbejdsmiljø ligger dårligst placeret.
»Her ringer alarmklokkerne virkelig højt. Vi ved, at er man først derude, hvor man ­ligger vågen om natten på grund af arbejdet, er det tegn på alvorlig stress, og man er tæt på at knække. Det er stærkt bekymrende,« siger hun.
Hun påpeger, at problemerne har stået på i årevis og efterlyser øjeblikkelig handling fra de ansvarlige politikere.
»Det er et vink med en vognstang til ­politikerne om at tilføre flere penge til ­området. Daginstitutionerne har fået 500 millioner kroner til bedre normeringer, og det er katastrofalt, at ikke engang de penge er udmøntet endnu. Problemerne kan ikke ­løses med omorganisering af opgaverne, innovative konsulentfirmaer eller små indsatser i det daglige. Det kan måske hjælpe, men der skal mere grundlæggende vilkårsændringer til,« siger Mette Aagaard Larsen.
En giftig cocktail. Tættere på daglig­dagen i landets vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger, genkender også pædagog Pia Villesen billedet af et presset arbejdsmiljø. Hun er fællestillidsrepræsentant for cirka 500 pædagoger ansat i Holstebro Kommune, og hovedårsagen til pædagogers bundplacering i arbejdsmiljø kalder hun ’en giftig cocktail af reducerede ressourcer og øgede krav’.
»Dokumentationsarbejde, forældresamarbejde, observation, praktiske opgaver, administrative opgaver og elektroniske skemaer, der skal udfyldes her og der. Det er der blevet meget mere af de seneste 10 år. Og det er ikke, fordi pædagogerne ikke vil de nye opgaver og initiativer, men opgaverne kommer konstant i en lind strøm, og der følger ikke ressourcer og tid med. Når man normalt er to i en børnegruppe og en går fra til administrative opgaver, så stresser det. Det samme gælder, når man skal bruge sine pauser på det,« siger Pia Villesen.
Pædagogerne bliver også stressede af, at de mange opgaver stjæler tiden fra børnene, som er kernen i pædagogisk arbejde, forklarer Pia Villesen
»Mange oplever at gå hjem med bekymringer og dårlig samvittighed, fordi man ikke synes, man har gjort nok. Man ved jo, hvad der er optimalt for børnene, og så er det svært at ­nøjes og bare sige, at i dag gjorde jeg det bedst mulige under de givne forhold,« siger hun.
Pia Villesen genkender NFA-undersøgelsens resultater om, at pædagoger er langt mere ­følelsesmæssigt involveret i arbejdet end ­andre faggrupper – ikke mindst når det handler om inklusion.
»Det spiller helt sikkert ind. Pædagoger vil gerne løfte opgaven, men frustreres over, at ressourcerne ikke flyttes med over fra special­området til de dagtilbud, som nu skal varetage opgaven,« siger hun.
Arbejdsmiljøår i 2014. BUPL sætter fokus på arbejdsmiljøet i 2014, hvor også Arbejdstilsynet fører særligt tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø i blandt andet daginstitutioner. Mette Aagaard Larsen opfordrer pædagoger til også selv at tage tyren ved hornene, men hun mener, at politikerne først og fremmest skal etablere bedre rammevilkår.
»Normalt kan man forbedre arbejdsmiljøet ved at sikre medarbejderne indflydelse på beslutninger og involvering i tilrettelæggelsen af arbejdet. Men her viser NFA-undersøgelsen jo, at pædagoger er godt stillet, og det er ­faktisk bare endnu mere bekymrende, fordi de alligevel bonner negativt ud på de andre parametre. Der noget riv-rav-ruskende galt,« siger hun.

Her skraber pædagoger bunden
På særligt 9 områder, er pædagogers arbejdsmiljø i bund i en sammenligning blandt 54 faggrupper. Tallet i parentes angiver pædagogers placering, hvor
1 er bedst og 54 dårligst. For hvert område er angivet et eksempel på et af
problemerne inden for området, hvor pædagoger skiller sig særligt ud.

Negative handlinger og konflikter (45)
68 % af pædagogerne har det seneste år haft skænderier med nogen på arbejdspladsen. I hele arbejdsstyrken
er det 58 %.
Helbred og sygdomme (46)
19 % har haft en sygdom det seneste år som følge af arbejdet. I hele arbejdsstyrken er
det 12 %.
Mentalt helbred og angst (47)
14 % af pædagogerne har en hel del af tiden/hele tiden/eller det meste af tiden problemer med at sove om ­natten. I hele arbejdsstyrken er det 11 %.
Stress (48)
Inden for de seneste 14 dage har 18 % af pædagogerne følt sig stressede hele tiden eller ofte. I hele arbejdsstyrken er det 15 %.
Arbejdsevne (48)
12 % af pædagogerne vurderer, at deres arbejdsevne i forhold til de psykiske krav på jobbet er dårlig eller kun nogenlunde. I hele arbejdsstyrken er det 9 %.  
Overblik og Kontrol (50)
30 % af pædagogerne føler, at vanskeligheder hober sig op på jobbet i en sådan grad, at de ikke kan klare det. I hele arbejdsstyrken er det 24 %.
Tilbagetrækning (51)
26 % af pædagogerne trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de bliver 65 år. I hele arbejdsstyrken er det kun 21 %.
Følelsesmæssige krav (52)
53 % af pædagogerne bliver ofte eller altid følelsesmæssigt berørt af deres arbejde. I hele arbejdsstyrken er det 30 %.
Træthed og søvn (52)
28 % af pædagogerne er meget trætte eller udmattede ­efter en typisk arbejdsdag. I hele arbejdsstyrken
er det 21 %.

Her scorer pædagoger højt
På særligt 3 områder, går det rigtig godt med pædagogers arbejdsmiljø i en sammenligning blandt 54 faggrupper. Tallet i parentes angiver pædagogers placering, hvor 1 er bedst og 54 dårligst.

Ledelseskvalitet (3)
Pædagoger føler sig i i høj grad involveret i tilrettelæggelsen af deres arbejde og har tillid til lederens udmeldinger.
Retfærdighed (6)
Pædagoger oplever ofte at blive hørt i vigtige beslutninger vedrørende deres arbejde, og at alle behandles retfærdigt.
Støtte og samarbejde (8)
Pædagoger vurderer, at der på arbejdspladsen ofte tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter, og at man er fælles om at finde
løsninger på problemer.

Om undersøgelsen
Over 16.000 personer har deltaget i under­søgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred 2012’ fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Over 600 er pædagoger. Børn&Unges sær­udtræk viser arbejdsmiljøet på 25 forskellige om­råder. Det kan for eksempel være ’Stress’ eller ’Følelsesmæssige krav’. Hvert område ­dækkes af flere spørgsmål.
Kilde: Børn&Unge på baggrund af data fra undersøgelsen ‘Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012’ foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA