Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 20 Børn&Unge som e-paper
Pædagoger skal tale mere om familieformer
Psykologer råder pædagoger til at tale med børn om de mange familieformer, man kan vokse op i. Vi skal vænne os til at udfordre børns forståelse af familiebegrebet, mener de.
Af: Signe Skelbæk
Danmarks Statistik har registreret 37 forskellige familieformer i Danmark. Det betyder, at forskellige familietyper i langt højere grad bør være et samtaleemne blandt pædagoger, mener de to psykologer Anna-Katherine Højland og Christina Stenstrup. Helt konkret skal pædagogerne udfordre børns forståelse af, hvordan familier og forældre også kan se ud, siger de.
Landets fertilitetsklinikker oplever en stigende efterspørgsel på at få hjælp til enten at blive forældre som par, få insemination med donorsæd eller få opsat donoræg.
Derfor vil et stigende antal børn vokse op i familietyper, der ikke ligner den klassiske kernefamilie. Og pædagoger har et stort ansvar for at forholde sig til, hvordan man i institutionen griber det an og italesætter det overfor både børn og forældre.
»Flere og flere forældre vil have vanskeligheder med at reproducere sig. Det er omkostningsfuldt for familierne både socialt, økonomisk og ikke mindst psykisk. Derfor er nøgleordet for pædagogerne at gå nænsomt og ydmygt frem, når de taler med familierne,« siger Anna-Katherine Højland.

Spørg til historien. Alligevel er det vigtigt, at pædagogerne forsøger at få en dialog med forældre til eksempelvis donorbørn. Både Anna-Katherine Højland og Christina Stenstrup oplever, at langt de fleste forældre er åbne om deres familiedannelsesforløb, men nogle kan stadig have en svær ubearbejdet bagage med sig fra den periode, hvor de ikke vidste, om de nogensinde ville få børn.
»Nogle af dem, der opsøger os, har været i fertilitetsbehandling i 8-10 år og har forsøgt utallige gange med massevis af nederlag og skuffelser til følge. Derfor kan det være svært for nogle familier at åbne sig, men her er det vigtigt, at pædagogerne har tid til at lytte og spørge ind til, hvilken historie de skal viderebringe i institutionen, og ­hvilken historie barnet har fået,« siger Anna-Katherine Højland.

Tal om familietyper. Begge psykologer understreger, at pædagoger hele tiden bør have fokus på at tale om eksempelvis donorbørnenes familier, men uden at familierne kommer til at fremstå særligt specielle.
Pædagoger skal i stedet opfordre børn til at huske, at en familie er der, hvor man er ønsket og elsket, og at forældre er dem, der altid passer på én. Uanset om man bor alene med sin far, har en donorfar og har to mødre eller noget helt tredje.
»Tal også med børnene om de familiekonstellationer, som I ikke har i institutionen.
Pointen er at åbne børnenes øjne for, at der er mange måder at være familie på. Pædagoger har et rigtig stort ansvar for at illustrere de mange familieformer, fordi det har en betydning for børnenes identitetsudvikling meget tidligt i livet,« siger Christina Stenstrup.

Spørg personalegruppen. Det kan være svært at vurdere, hvordan man taler om de forskellige former for forældre, når der både findes bonus-, pleje-, donor- og biologiske forældre. Begge psykologer opfordrer derfor til, at personalegruppen diskuterer, hvilke termer der skal gøre sig gældende i institutionen, for at ingen børn føler sig forkerte.
»Jeg er fortaler for, at man taler om ­tingene, som de er og får dem ned i børnehøjde. Børn ved jo godt, at der skal en mor og en far til at få børn, og derfor kan det være forvirrende at kalde noget for en donor, når det i et børneperspektiv måske lige så godt kan hedde bio­logisk eller genetisk far,« siger Anna Katherine Højland.
»Vigtigst er det at have en løbende ­dialog med forældrene om, hvordan man i fællesskab håndterer, at barnet kommer fra en utraditionel familieform. Hvis man som pædagog husker at gå nænsomt frem i samarbejdet med forældrene, så kan det ikke gå helt galt,« siger hun.

Læs om familieformer: kortlink.dk/p65t

Om eksperterne
Begge psykologer er specialister i familiedannelse, spæd- og småbørn, sårbarhed og tilknytning.
Anna-Katherine Højland
Autoriseret klinisk psykolog. Specialist i klinisk børnepsykologi, jordemoder.
Christina Stenstrup
Ph.d., autoriseret klinisk psykolog.Desuden cand.merc. i organisationspsykologi.