Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 04
Pædagoger under pres; Der er for meget pres på pædagoger
Arbejdsbetingelserne er for nogle pædagoger så belastende, at de ikke kan holde arbejdet ud længere, siger arbejdspsykolog Janne Hertz. "De mange afskedigelsessager handler om, at man bliver ved med at presse pædagogerne," siger hun
Af: Steffen Hagemann
Nedskæringer, vanskelige børn og forældre og dårligt fysisk arbejdsmiljø, især støj, slider pædagoger op. Det vurderer arbejdspsykolog Janne Hertz fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus, hvor pædagoger er en af de faggrupper, der hyppigst kommer for at få hjælp.
"Der er for meget pres på pædagoger," siger Janne Hertz.
"De pædagoger, jeg ser, er typisk sygemeldte, og det er de typisk, fordi de konkrete arbejdsmæssige betingelser er så belastende, at de ikke kan holde det ud længere. Der er tale om en faglig udmattelse," siger Janne Hertz og understreger, at hun angiveligt kun ser de pædagoger, der har det dårligst, på Arbejdsmedicinsk Klinik.
Men hun kan godt forstå, at mange pædagoger har svært ved at honorere alle de krav, der stilles til dem.
"Det er en gruppe, som i den grad har været ude for, at normeringen bliver forringet og forringet og forringet. Samtidig får de dårligere og dårligere og mere behandlingskrævende børn ind, som der ikke er plads til i det psykiatriske system, hvor der ikke er muligheder for støttepædagog eller specialpædagogisk indsats. Det vil sige, at de tit er ude for, at de på en stue sidder med børn, der er behandlingskrævende, og som ikke en gang er udredt, så de ved ikke en gang som pædagoger, hvordan de skal forholde sig til den her aggressive dreng, der spytter, bider og sparker og er verbalt aggressiv. Så de skal bruge meget tid på enkelte børn og har ikke tid til at gøre det arbejde, som de egentlig er sat til," siger Janne
Hertz.
"Så jeg synes egentlig, at de mange afskedigelsessager handler om, at man bliver ved med at presse pædagogerne, og selvfølgelig gør det, at der så bliver sygemeldinger. Det er logik for burhøns," fastslår Janne Hertz.
Hun ser især pædagoger, der arbejder med børn i alderen 0-6 år, og hun vurderer, at det skyldes, at det er meget mere kaotisk at arbejde med små børn.
"Og der er meget støj, og det er en meget væsentlig angivet faktor. De kan simpelthen ikke holde lydniveauet ud," siger Janne Hertz.
Samtidig er pædagoger også presset af forældrenes og politikernes krav, mener hun.
"Forældrene bliver mere og mere krævende. De er mere opmærksomme på, at deres børn skal have det godt, og de har vanskeligere ved at forstå, at der også er tale om en gruppe, der skal fungere. Og pædagogerne oplever også mere og mere central styring. Den næste trussel er, at de skal til at lave individuelle læreplaner for de 3-6-årige børn," siger Janne Hertz og påpeger, at tilsammen bliver presset på pædagogerne simpelthen for stort.
"Der er tale om en generel faglig udtrætning. Udbrændthed er en vanskelig diagnose, så den vil jeg helst ikke bruge, men de har nogle belastningsreaktioner, og det er akkumulerede belastninger af alt det, jeg lige har nævnt," siger Janne Hertz.
Symptomerne på belastningerne er typisk, at pædagogerne bliver irritable, de mister overskuddet og lysten til at gå på arbejde. De trækker sig fra aktiviteter uden for arbejdet, så arbejdet invaderer deres privatliv, fremhæver hun.
"Og til sidst kan de ikke mere. I mange tilfælde kan de udvikle depressive symptomer. Det er dem, jeg ser mest, og det fører jo til fyringssager, for mange kommuner indkalder tidligt til indledende samtale om fraværet, hvor pædagogerne skal svare på, om de vil vende tilbage til arbejdet eller ej. Og det kan være vanskeligt at svare på," siger Janne Hertz, der gætter på, at hvis man i stedet for at skære ned på daginstitutionerne gav pædagogerne bedre arbejdsvilkår, så ville pengene hurtigt tjene sig hjem, fordi der ville være færre sygemeldinger.



Afskedigelsessager i BUPL
04_2004_afsked.pdf