Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 20
Hjerneforskning - den lille forskel sidder i hovedet
Hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til, siger hjerneforsker med nyudgivet bog. Hun foreslår, at pædagogerne erkender piger og drenges forskellige hjernemæssige udvikling, for dermed udvikler de sig bedst.
Af: Mads Louis Orry
Det ene øjeblik en skinger falset, det næste sekund en brummende bas. Frustrationerne er mange for teenagedrengene med hormonerne som en lænke om benet. Men de stopper ikke med stemmeføringen.
En overflod af testosteronen giver drengene problemer med at sidde stille og gør, at de tit ikke passer ind i uddannelsessystemet. På samme måde er pigerne alt for behagesyge over for autoriteter, fordi hensynet til den sociale balance vejer tungere end hensynet til dem selv. Det betyder, at direktørstillingerne senere ryger i drømmenes affaldsspand til fordel for omsorgsjob.
Sådan ville det ikke gå, hvis man tog mere hensyn til, hvordan børnehjernerne er indrettet, mener hjerneforsker, psykolog og mor til to, Ann-Elizabeth Knudsen.
Hun er aktuel med bogen "Seje Drenge og Superseje Piger" om kønnenes forskellige hjernemæssige udvikling i livets første år. Bogen er en opfølgning på "Pæne Piger og Dumme Drenge" fra 2002.
Ann-Elizabeth Knudsen efterspørger, at drenge og piger bliver behandlet forskelligt, så de i sidste ende får de samme muligheder for at lære i skoleårene.
"Som læringssituationen ser ud nu i dagtilbud og skoler, taber vi rigtig mange drenge på gulvet. På samme måde uddanner pigerne sig stadigvæk til omsorgsfag. Hvis de endelig bliver læger, bliver de sjældent forskere."
En af mulighederne er ifølge Ann-Elizabeth Knudsen, at man i perioder deler børnehavegrupper og skoleklasser op i drenge og piger, så kønnene adskilt kan modtage læring på deres egen måde.
Ann-Elizabeth Knudsen mener, at pædagoguddannelsen bør indeholde undervisning i hjernen, fordi man i dag ved mere end nogensinde før om, hvordan den opfører sig. Hun tror på, at en indsigt i børnenes øverste etage kan forhindre, at pigerne står tilbage med et uudnyttet potentiale, fordi de trækker sig i kampens hede, mens drengene lider i skoletiden på grund af testosteron-stress.

Ny forskning."Det handler ikke bare om drenges og pigers intelligens. Ved at kigge ind i hjernen på børnene får du en begrundelse for, hvorfor de opfører sig, som de gør. Hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til, og derfor skal man vide noget om, hvad hjernen kan og hvornår," siger hun.
Drenges problemer med at fokusere i læringsprocesserne, når uret tikker, og børnebenene sitrer af stress og uforløst energi, giver dem problemer. Nok løber flest mænd med lederstillingerne, men igennem de unge skoleår sakker mange drenge agterud. Tre fjerdedele af eleverne i specialklasser, på læseværksteder og læsegrupper er drenge. De fylder senere op i produktionsskolerne og de tekniske skoler, fordi deres hjernemæssige potentiale som børn ikke blev forstået rigtigt, mener hjerneforskeren.
"Drengene har problemer med evnen til at koncentrere sig. Deres uro skyldes det testosteron, der skal omsættes, og det bliver tolket som et bevidst forsøg på at ødelægge læringprocessen. Men det er det ikke," siger Ann-Elizabeth Knudsen.
Hun foreslår, at pædagoger og lærere hvert kvarter giver drengene et frirum på tre til seks minutter til at få de små grå på plads igen. I indskolingen er der nemlig markant forskel på, hvilken koncentrationstid hjernen giver piger og drenge.
"Når drengene koncentrerer sig, opsparer de testosteron. Det omsættes så igen, når de når grænsen for koncentrationsevnen. Derfor får de skældud, når de ikke kan sidde stille, og der ville en pause være god," siger Ann-Elizabeth Knudsen. I pausen kan barnet lave en øvelse som for eksempel at finde et billede, der passer på den bog, som han lige har læst eller kigget i.
"Når barnet bladrer i billedbogen, så oplever han ikke, at det er noget, som pædagogen har arrangeret, så han bedre kan koncentrere sig. Oplevelsen er nemlig relevant."
Øvelserne kan ifølge Ann-Elizabeth Knudsen hjælpe drengene til at få en bedre oplevelse med læring og dermed give dem en god start på et liv med uddannelse.
Ann-Elizabeth Knudsen anbefaler endvidere, at lærere og pædagoger giver drengene en større mulighed for at "lære med fingrene". Drenge forstår bedst ved at røre og prøve ting af, forklarer hun.

Behagesyge piger. På samme måde som drengene spænder ben for sig selv ved at lade testosteronen tage over, oplever Ann-Elizabeth Knudsen, at også pigerne løber panden mod en mur. Den består af manglende selvværd, hvilket kommer til udtryk i pigens daglige forhold til autoriteter som eksempelvis pædagogen. Muren kan blive nedbrudt, men det kræver en opmærksom pædagog og lærer.
"Jeg ville ønske, at pigerne var bedre til at sige fra. De løser en given opgave, fordi de gerne vil have, at pædagogerne skal synes om dem", siger Ann-Elizabeth Knudsen.
Ifølge Ann-Elizabeth Knudsen er den gennemsnitlige pige meget opmærksom på, hvad andre tænker om hende. Det betyder meget for hende at gøre den voksne glad, uanset om det er pædagogen, læreren, pædagogmedhjælperen eller forældrene. Hun vælger det sociale frem for sig selv.
"Pigerne er meget fokuseret på veninderelationer. Det er de allerede før skolen. Meget mere end de er fokuseret på læring. Det handler om, hvem der er populære, og hvem der ikke er populære," siger Ann-Elizabeth Knudsen, som fortæller, at piger rent hjernemæssigt er bedre til at overskue de komplekse sammenhænge, som veninderelationer består af.
Alligevel kan filmen knække for pigerne, når de kaster sig ud i intriger og jaulosidramaer, som hun mener, at pædagogerne skal hjælpe dem med at tackle.
"I modsætning til drengene er pigerne relationsafhængige. Det drejer sig alt sammen om, hvem der vil være sammen med hvem. Relationsafhængigheden er både god og dårlig. Man kan tænke, at det er fint nok, fordi sociale kompetencer og indlevelsesevne holder samfundet sammen. Men det gør også pigerne sårbare. De skal hjælpes til at forstå de langstrakte tabsprocesser, og hvad der sker, når den populære pige ikke vil lege," opfordrer Ann-Elizabeth Knudsen.
Hun mener, at pigernes afhængighed spænder ben for deres vej til de store lederstillinger. Til gengæld er hun god til arbejdsformer, hvor hun skal beskrive og tage sig af andre menneskers liv.

Opdel kønnene. Ann-Elizabeth Knudsen ser gerne, at kønnene bliver delt op i dagtilbud og skoleklasser for eksempel en måned ad gangen. Samtidig bør børnene deles op efter lærings- og hjernemæssig udvikling, siger Ann-Elizabeth Knudsen:
Hvis man som pædagog fortæller samme historie til to børn på samme måde, så vil der altid være forskel på, hvor meget hver barn har fået fat på af historien, understreger Ann-Elizabeth Knudsen.
"Det handler om biologi og om et neuralt netværk, der er arveligt betinget. Så kan man have alle de rigtige pædagogisk kvaliteter, uden at det rykker børnene lige meget. Og den viden om, hvad børn har med i deres hjerner, bliver vi nødt til at få styr på, så vi sørger for, at de rykker så meget, som de kan," siger hun.
Efter at piger og drenge har været opdelt over et stykke tid, hvor de har lært på deres egen måde - drenge med fingrene i jorden og pigerne ved at snakke med hinanden - kan man samle børneflokken igen. Ann-Elizabeth Knudsen mener, at kønnene derved kan møde hinanden mere stimuleret og lære af hinandens nyfundne viden.


Pædagoger gør også forskel
I forbindelse med blandt andet researchen til sin nye bog "Seje Drenge og Superseje Piger" har hjerneforskeren Ann-Elizabeth Knudsen siddet mange timer som fluen på væggen i folkeskoleklasser og daginstitutioner. Her har hun set, at også personalets forudgående opfattelse af kønnene spiller ind.
"Hjerner er jo en ting, men en anden ting er køns- og kulturforventninger. Uanset om man vil det eller ej, kommer man til at stemple drengene som urolige og rastløse, men man driver rovdrift på pigernes indlevelsesevne og omsorgsfuldhed," siger Ann-Elizabeth Knudsen.
En vinterdag besøgte hun en børnehave, hvor børn og pædagoger var ved at tage varmt overtøj på.
"En pædagog, som er ved at hjælpe en pige i en flyverdragt, ser pludselig to drenge komme stormende forbi. De er allerede i gang med en vild leg, der skal fortsætte udenfor. Den ene har kun et ben på af flyverdragten, og den anden dreng løber med sin flyverdragt efter sig. Pædagogen brøler: "Stop, stop, stop. I bliver syge uden overtøj på". Hun sender pigen et indforstået blik og slipper hende," fortæller Ann-Elizabeth Knudsen.
Pigen, der kun har fået sin flyverdragt halvt på, venter, mens pædagogen griber de to drenge i kraven og giver dem tøj på. Derefter vender pædagogen tilbage til pigen, som hun giver resten af sin flyverdragt på efter endnu et indforstået blik.
"Her lærer børnene to ting: Drengene lærer, at det kan betale sig at komme på tværs. De fik, det, som de kom efter, og de fik det først, nemlig vejen til legepladsen. Deres strategi betalte sig. Hvad lærte pigen? At det bedst kan betale sig at opfylde det typiske, traditionelle, feminine mønster og vente."


6 skarpe fra hjerneforskeren

1. Hjernen hos piger er mere robust. Hvis en tre-årig dreng og en tre-årig pige faldt ned fra et træ og slog hovedet lige slemt, ville pigens hjerne i langt højere grad være i stand til at kompensere for skaderne. Drenge burde i virkeligheden udstyres med en styrthjelm, når de leger. Men vi behandler de vilde drenge og pæne piger, som om det var lige omvendt. Faktisk burde drenge tvinges til mindst en halv times træning med perleplader hver dag.

2. Piger har to fordele, hvad angår indlæring. 1. De har en meget kraftigere hjernebjælke mellem højre og venstre hjernehalvdel, som gør dem bedre i stand til at koble færdigheder fra de to halvdele. 2. De bliver ikke påvirket af kønshormonet testosteron, der hæmmer tilgangen til venstre hjernehalvdel, hvor blandt andet sprogområderne befinder sig. Hvis drenge i højere grad fik styrket finmotorikken i højre hånd, eksempelvis ved at sætte perler på en plade, vil det styrke det sproglige område i pandelappen.

3. Drenge og pigers hjerneforskelle kommer til udtryk i deres leg. Piger leger sproglige lege, eksempelvis far, mor og børn og andre rollelege. Drenge leger derimod ofte éndimensionelle lege, hvor de identificerer sig med en bestemt rolle som eksempelvis Spiderman og kommer med de udråb, der hører med til rollefiguren. Alle kan bare hoppe med på legen.

4. Drenge har sværere ved at fastholde flere sproglige beskeder blandt andet på grund af testosteron. "Gå op på dit værelse, skift strømperne og tage Folk og Røvere i Kardemommeby med ned, og husk også lige at tisse". En sådan besked vil meget ofte ende med, at drengen kommer ned med bogen og glemmer resten.

5. Drenges indlæring går via det musiske og det billedmæssige. Det er absurd, at det altid er pigerne, der synger "Lille Peter Edderkop", når det i virkeligheden er drengene, der har brug for træningen. Måske skulle institutionerne synge nogle frækkere sange, som appellerer til drengene. Ligesom de burde sætte skilte og billeder op i børnehaverne, for drenge kobler i høj grad ord og billeder. Kravlelege er også gode, fordi de styrker koblingen mellem de to hjernehalvdele.

6. Hjernen er helt frem til puberteten elastisk. Man kan træne drenges indlæring ved øvelser af finmotorikken i højrehånden, lade dem løse en masse kryds-og-tværser, lære dem fornemmelse for ord ved at fortælle til tegninger, lave mimelege og balancelege. Men hjernen er også doven. Den er indrettet med holdningen: "Væk mig, hvis der sker noget interessant". Derfor er det selvfølgelig vigtigt at komme hurtigt i gang med øvelserne.

Kilde: www.ann-e-knudsen.dk