Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 30
Alt for søde børn
Hvis sukker blev opfundet i dag, ville det være på listen over forbudte stoffer. Alligevel har alt for mange børn i Danmark et overforbrug af sukker, som bringer dem i fare for at få blandt andet adfærds- og indlæringsproblemer. Midtbyens Ungdomsskole møder disse børn og gør noget ved deres problemer
Af: Stine F. Mathiasen
Maja er seks år. Hun lever stort set af yoghurt, chokolade og kakaomælk. Ingen bemærker, at Maja dagligt konsumerer 200-300 gram sukker, hvilket svarer til cirka 70 kilo om året, tre-fire gange hendes kropsvægt. Maja får herved 50 procent af sin energi fra sukker, hvor myndighederne anbefaler højst ti procent. Mineraler og vitaminer får hun til gengæld meget lidt af, højst 20 procent af de anbefalede mængder. Den sukkerholdige kost har gjort hende overvægtig og rastløs. Hun græder meget, bliver let syg, har koncentrationsbesvær og må derfor gå børnehaveklassen om. Derefter oplever Maja et utal af skoleskift, inden hun i 8. klasse havner på en specialskole. Her opleves hun som en meget træt, opgivende pige, der på det nærmeste er invalideret af mange års fejlernæring.
Specialskolen, som Maja kom på, er Midtbyens Ungdomsskole i Århus. Her går unge mennesker med svære indlærings- og adfærdsmæssige problemer, som er blevet opgivet i folkeskolen. Skolen adskiller sig dog fra andre specialskoler og tilbud til børn og unge med adfærdsproblemer. På Midtbyens Ungdomsskole har de fokus på kosten. Frede Braüner, som blev ansat som lærer på skolen i 1985, fik hurtigt mistanke til, at langt de fleste af de unges problemer udmærket kunne skyldes dårlig ernæring, og skolen har nu stor succes med en kostordning. Der er plads til 45 elever på skolen, og da Frede Braüner startede, havde han oprindeligt forestillet sig, at eleverne ville være samme slags, som dem han kendte fra sin egen skolegang, men han opdagede hurtigt, at helt andre typer var dukket op. Det oprørske, som han forventede, var afløst af passivitet og destruktiv adfærd, og de pædagogiske principper og undervisningsmetoder, han havde med sig fra seminariet, virkede ikke.
"Vi opdagede hurtigt på Midtbyens Ungdomsskole, at det, der gik igen med eleverne, var deres meget dårlige kostvaner, og det var sådan set på tværs af sociale skel," siger Frede Braüner.
Han mener, at langt de fleste børn, som har adfærdsmæssige problemer, kan hjælpes ved at få en sundere kost. Han fremhæver især sukkeret som den store synder. Det samme gør ernæringsekspert Sisse Fagt fra Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning.
"De danske børn får generelt alt for meget sukker. Og sukkeret mætter, så børnene ikke spiser noget af det, de hellere skulle. De får en masse tomme kalorier, som ikke giver andet, end at de mætter, og det tager også plads op for de vigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Det skubber simpelthen næringsstofferne ud af kosten."

I en sørgelig stand. Som nævnt er de børn, Frede Braüner får ind på sin skole, opgivet i folkeskolen. Lige som Maja i indledningen har de ofte været igennem utallige skoleskift. De har tykke og tunge sagsmapper med sig og har været igennem utallige samtaler med skoleledere, psykologer, socialrådgivere og mange andre. Der er blevet kigget på deres skolegang, på deres familieforhold, på deres sociale omgangskreds. Men der er ikke en eneste gang blev set på deres kostvaner.
"Generelt så er de unge, som til sidst kommer til os, meget trætte, uoplagte, har en meget kort lunte, er i dårlig kondition både fysisk og psykisk, har svært ved at klare en hel dag, kører hurtigt trætte, brokker sig meget, er ukoncentrerede, rastløse og har ufattelig lidt overskud til andre mennesker. De er i en sørgelig stand for et ungt menneske," fortæller Frede Braüner og forklarer videre, at det alt sammen er symptomer på et ustabilt, lavt blodsukker, der skyldes et for stort indtag af sukker.
"Det gør, at man opgiver dem i folkeskolerne, for det er svært at håndtere dem. Det er svært at have rum til den gruppe børn, for de fylder ufatteligt meget, så de unge har fået meget skældud, mange bebrejdelser, og man har forsøgt mange steder, på mange skoler. Man giver op hvert eneste sted og prøver igen med samme metoder, som man har brugt før, men man ser ikke, at børnene ikke spiser og ikke spiser rigtigt," siger han.

40 procent for meget. Frede Braüner har researchet indgående om kost og adfærd og har meget praktisk erfaring fra sine 18 år blandt de unge. Han mener, at problemerne ikke kun findes blandt hans elever. Mange urolige børn kunne få det bedre, hvis der blev kigget på deres kost:
"Jeg vil påstå, at mellem halvdelen og en tredjedel af alle børn er fejlernærede i en grad, som giver både fysiske og adfærdsmæssige symptomer."
Hans påstand underbygges af undersøgelser fra Fødevaredirektoratet. En undersøgelse fra Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF) fra januar 2004 understreger, at danskerne får for meget sukker. Undersøgelsen med den "simple" titel: "Udviklingen i danskernes kost 1985-2001 med fokus på sukker og alkohol samt motivation og barrierer for sund livsstil" slår fast, at danske børn i gennemsnit får 40 procent mere sukker end den maksimalt anbefalede mængde på 10 procent af energien. Den viser også, at tre ud af fire børn spiser for meget sukker. Over halvdelen af sukkeret kommer fra slik, kager og is. Mere end en tredjedel kommer fra sodavand og forskellige slags saftevand. 15 procent af alle børn drikker sodavand næsten hver dag, og 30 procent spiser slik og chokolade næsten hver dag. Stigningen fra 1985 er voldsom.
"Det værste er måske næsten, at der også er en stigning blandt dem, der får virkelig meget sukker. Blandt drengene er det næsten fordoblet, og det betyder, at de får over 20 procent af deres energi fra sukker. Den tunge ende er blevet større," siger Sisse Fagt fra DFVF.
Samtidig er der også sket en stigning i børn med indlærings- og adfærdsmæssige problemer. Siden folkeskoleloven af 1958, hvor det blev pålagt kommunerne at tilrettelægge specialundervisning til elever, der af en eller anden grund ikke kunne følge den almindelige undervisning, er specialundervisning i omfang eksploderet og blevet en kvantitativ succes, mens det i høj grad kniber med at fremvise kvalitative resultater. I skoleåret 2000/01 modtog 8.636 børn vidtgående specialundervisning. Det tal var i skoleåret 2002/03 steget til cirka 10.000. På bare to år er tallet altså steget med 15 procent. Ifølge Frede Braüner er det slet ikke anderledes undervisning, der skal rette børnene op. Det er anderledes tankegang og kost.
"Hvis et barn for eksempel er uroligt og rastløst, så finder man en eller anden forklaring på det. Det kan måske skyldes, at det har haft en problematisk opvækst, og hans forældre har behandlet ham forkert. Det er de traditionelle forklaringer, men det er forkert. De får en adfærds-diagnose proppet nedover sig, selv om problemerne skyldes noget fysisk," siger han og fortsætter:
"Inden for mit område og det pædagogiske område tænker vi psykologisk. Vi har en psykologisk forklaring på alt. Det er vi opdraget til. Men det er absurd, at man ikke kan se, at børn har brug for at få noget mad," siger Frede Braüner.

I Madordningen. I 1997 tog de hånd om problemerne på Midtbyens Ungdomsskole i Århus. Nu skulle der andre boller på suppen, så at sige. Og i hvert fald flere boller på bordet.
Igennem 15 år blev Midtbyens Ungdomsskole drevet uden nogen form for madordning. Man forventede, at eleverne, som i folkeskolen, selv sørgede for at spise morgenmad og medbringe madpakke. Men dette var aldrig tilfældet. Ikke flere end en håndfuld spiste morgenmad hjemmefra, og eleverne kompenserede i stedet med sodavand og kager fra bageren. Det var almindeligt, at eleverne tiggede franskbrød hos lærerne, der, for at få ro, ofte gav efter. Elevernes yndlingspålæg var sukker. Desuden indtog eleverne store mængder kaffe og te, typisk tilsat en ordentlig bunke sukker -- nogle gange halvt sukker og halvt kaffe.
I 1991 tog skolen konsekvensen af dette og indførte frokost på skolen, og i 1997 kom der også morgenmad på menuen. Lærerne møder tidligere end eleverne og dækker et fint morgenbord, der blandt andet består af havregryn, mysli, rosiner, sukker (dog med begrænsninger nu), mælk, rugbrød og marmelade. Samtidig indførte skolen også et forbud mod sodavand og slik for eleverne, når de var på skolens område.
"I starten var der nogle af eleverne, der brokkede sig. En del af dem havde jo nærmest benyttet en halv liter cola som et sukkerdrop i løbet af dagen, men i løbet af ganske få uger, var det bare en kæmpesucces. Børnene spiste med, og alle var tilfredse med det, og vi kunne mærke, at eleverne ændrede sig radikalt," forklarer Frede Braüner.
At eleverne nu fik rigtig mad flere gange om dagen betød en stor forandring f r miljøet på skolen:
"De blev nogle helt andre personer at være sammen med. Vi oplevede små mirakler blandt børnene. Der var nogle, som vendte 180 grader, fordi de fik noget andet mad. Det gav en helt anden og behagelig stemning på skolen, og niveauet steg simpelthen."
Elevernes symptomer forsvandt langsomt. De kunne bedre koncentrere sig, var ikke trætte hele tiden og viste pludselig motivation for undervisningen.
"I det øjeblik man giver børn mad, så fungerer de bedre fra den ene dag til den anden. Man kan bare forestille sig resultatet, hvis man selv lod være med at spise i to dage. Så ville man ikke fungere godt. Og der er også en effekt på længere sigt. Eleverne vokser rent fysisk, deres humør vokser, de får mere og mere energi og bedre kondition, og man mærker, at deres indlæringsevne stiger betragteligt. Nu kan vi pludselig arbejde med problembørnene, hvilket var umuligt før."
Lidt over halvdelen af pengene kommer fra midler fra eget budget, men resten kommer fra elevbetaling. Eleverne betaler for maden en måned forud svarende til otte kroner per dag. Der er megen administration forbundet med ordningen, men elevbetalingen fastholdes ifølge Frede Braüner af flere grunde: Den er økonomisk nødvendig, den signalerer, at maden er vigtig og værdifuld, og den er med til at fastholde forældrene opmærksomhed på børnenes kost.
Ifølge Frede Braüner er Midtbyens Ungdomsskoles madordning et godt eksempel på, hvordan man kan gøre et godt stykke forbyggende arbejde i forhold til børn og unges fejlernæring. Daginstitutioner, skoler og SFO'er bør have obligatoriske madordninger. Også selv om det måske kan betyde lidt ekstra udgifter.
"Man skal jo bruge endnu flere ressourcer senere hen på at rette op på de her problemer igen. Man får en masse børn, der trives dårligt i skolen, og man får flere og flere børn, der bliver anbragt, og flere og flere urolige børn, der skal bruges ressourcer på. Regningen for skoleboder med kakaomælk og franske hotdogs og SFO'er med cola og slikboder kommer senere," siger Frede Braüner.
Han er ikke i tvivl om, hvor vi er på vej hen, hvis ikke der bliver gjort noget.
"Skrækscenariet kender vi jo alle sammen fra USA. 60-70 procent af befolkningen er fede, og fem millioner børn får Ritalin mod DAMP og urolig adfærd. Man bruger flere og flere ressourcer på at behandle den gruppe, der falder fra. Vi er på vej til akkurat det samme. Vi er bare nogle år bagefter," siger Frede Braüner.

Færre grønne næser i børnehaven. Frede Braüner og Midtbyens Ungdomsskole får de børn og unge, som allerede er fejlernæret og opgivet andre steder. Men selvfølgelig er det muligt at forhindre, at det når så vidt. Red Barnets Børnehave i Horsens er måske mest kendt for "Nutella-balladen" omtalt i Børn&Unge i 2002 (nummer 34 og 38). Den blev udløst, da institutionen i forbindelse med, at de blev opmærksom på, at mange af deres adfærdsmæssige problemer måske kunne skyldes børnenes kost, forbød slik og sukker. Og dermed også Nutella-madderne i madkassen. Det blev til en stor sag i medierne, men institutionen stod ved deres forbud, og i dag er kostpolitikken godt implementeret blandt både børn, forældre og medarbejdere.
Red Barnets Børnehave i Horsens ligger i et socialt belastet område, og de svage familier kunne direkte læses i børnenes madpakker.
"Deres madpakker bestod meget af slik. Utroligt meget. Vi kunne godt have børn, der havde et sammenklappet rundstykke med en trøffel imellem i madpakken til frokost. Også var det Kindersnitter, yoghurter og Petit Danone. Og de børn, der havde morgenmad med, havde udelukkende guldkorn, chocopops og andre sukkerprodukter med," forklarer tidligere souschef i institutionen Elma Nordfoss.
Hun forklarer, at den sukkerholdige morgenmad betød, at børnene var meget urolige og larmende fra morgenstunden af. De havde svært ved at koncentrere sig i længere tid af gangen, og det var tydeligt, at deres blodsukker styrtede op og ned i løbet af dagen.
Den usunde kost viste sig også på andre måder:
"Vi havde utroligt meget snot og allergi i huset. Vi kan egentlig ikke bevise det, men vi synes ikke, at vi har så meget af det mere. Vi har ikke så mange snotbørn, der altid går med grønne næser mere," siger Elma Nordfoss.
I 2002 indførte institutionen morgenmad, knækbrød eller en friskbagt bolle om formiddagen med vand til og frugt også med en bolle om eftermiddagen. Børnene får nu jævnt fordelte måltider hele dagen, og morgenmaden består nu for eksempel i stedet af havregrød. Samtidig blev slik og saft altså forbudt.
Forandringen er tydelig:
"Børnene blev hurtigt mere rolige og koncentrerede, og de kunne også bedre huske en besked. Der blev også væsentligt mindre larm i huset," siger Elma Nordfoss og forklarer videre:
"Det betyder for institutionen, at vi kan fordybe os mere i tingene og have flere med af gangen. Før hen hvis vi skulle lave noget med fordybelse, så kunne det maksimalt lade sig gøre med tre eller fire børn, hvor vi nu kan have flere. Vi har lige afsluttet et cirkusprojekt med de store børn, der skulle i skole. Det var en fornøjelse med 20 unger, som man bare kunne snakke til, og der var ingen konflikter. Det gør jo også vores hverdag en del nemmere."

Lavt blodsukker
Spiser man ikke mad i en længere periode, er det forståeligt, at blodsukkeret daler. Men det lyder umiddelbart omvendt og ulogisk at kalde lidelsen lavt blodsukker, netop når der indtages meget sukker. Her er en simpel forklaring:
Sukker optages direkte i blodbanerne i modsætning til "langsomme" kulhydrater som fra for eksempel groft brød. Ved indtagelse af "langsomme" kulhydrater sker der en naturlig forøgelse af sukkerindholdet i blodet og dermed en afbalanceret insulinproduktion. Insulinen har til opgave at give adgang til cellerne, så blodsukkeret kan komme ind. Indtager man høje sukkerdoser, sættes en høj insulinproduktion i gang, mange "døre" lukkes op, store mængder sukker transporteres ind i cellerne, og koncentrationen af sukker i blodet falder hurtigt. Hermed får man lavt blodsukker.
For at undgå det store ubehag, som lavt blodsukker medfører (tab af koncentrationsevne, rysten på hænderne, irritation osv.), tilføres der atter store mængder sukker, for eksempel via sodavand. Blodsukkeret vil herefter stige voldsomt, hvorefter det hurtigt vil falde igen, og en ond cirkel er i gang.
Et vedvarende højt forbrug af blandt andet sukker kan sandsynligvis få bugspytkirtelen til at gå på konstant overarbejde med en overproduktion af insulin til følge, der bevirker, at personen vil lide af lavt og ustabilt blodsukker døgnet rundt.

Kilde: Frede Bräuner, "Kost, Adfærd, Indlæring".



Anton - Et eksempel fra børnehaven
Anton, der er fire år, kommer hver dag drønende med fuld fart ind i børnehaven. Han er dominerende, tromler de små ned og støjer kraftigt. Senere på formiddagen bliver han meget træt og falder ofte i søvn hen over frokostbordet, hvor han næsten intet spiser. Om eftermiddagen orker han ikke længere at lege, men går smågrædende rundt og slår og bider børn, der kommer ham nær. Hjemme får han ofte lov til at springe aftensmaden over og spiser i det hele taget meget franskbrød, slik og sukkerprodukter. Anton søger desperat kontakt til pædagogerne. Han vil en hel masse og melder alligevel fra, når det kommer til stykket.
Pædagogerne forsøger gennem samtaler med forældrene at løse problemerne. Man anvender en traditionel indfaldsvinkel: "Hvordan oplever I ham derhjemme? Er der noget, der trykker ham? Hvad gør ham glad?" Og så videre. Men denne fremgangsmåde giver ingen positive resultater.
Frede Bräuners kommentar:
Det viser sig, at Anton spiser to portioner guldkorn til morgenmad, hvilket forklarer den aktive start på dagen. Når blodsukkeret falder, falder Anton også sammen.

Symptomer på lavt og ustabilt blodsukker
Her er nogle af de mest iøjnefaldende fysiske og psykiske symptomer, der sættes i forbindelse med lavt, ustabilt blodsukker og sukkeroverfølsomhed, og som ses i dagligdagen hos mange børn og unge. Det skal understreges, at symptomerne kan have anden årsag, blandt andet væskemangel, som mange børn og unge lider af, for væske er ikke cola og sodavand.

Fysiske symptomer:
Hovedpine
Pludselig træthed
Svimmelhed
Koldsved
Rysten
Høj puls
Ømhed i venstre side af maven ved ribbenskanten (smerter fra en overbelastet bugspytkirtel)
Vitamin- og mineral-mangel samt symptomer derfra

Psykiske symptomer:
Stor irritabilitet
Nærtagenhed
Søvnløshed
Glemsomhed
Depression
Angst
Mareridt
Grådanfald
Hyperaktivitet
Aggressivitet
Koncentrationsbesvær
Stor trang til søde sager, alkohol, kaffe og cola

Kilde: Frede Bräuner,
"Kost, Adfærd, Indlæring".


Marta - Et eksempel mere fra børnehaven
Marta er fem år og cirkler dagen lang rundt i børnehaven i et forgæves forsøg på at finde en legekammerat. Hun bliver afvist af alle og klager sin nød til personalet, der bruger meget tid på at mægle og skaffe pigen plads i gruppen. Marta spiser, i modsætning til Anton, med til frokost. Hun går tit i køkkenet og spørger efter sodavand eller saftevand, selv om hun godt ved, at det ikke findes. Hun virker rastløs og forvirret, og det er vanskeligt at komme i kontakt med hende. Om eftermiddagen virker hun træt og "vrøvlet" og bliver tit hidsig, går amok og slår de andre børn. Hun er dårlig til at lege og har svært ved at indgå i dialoger med andre. Hun leger bedst med en mindre dreng i børnehaven.

Frede Bräuners kommentar:
Marta har et stort sukker- og mælkeforbrug og er tydeligvis meget afhængig af det. Hun har fra ganske lille haft fri adgang til saftevand, sodavand, kakaomælk og slik. Denne mulighed har hun ikke i børnehaven og gennemlever derfor dagen med lavt blodsukker og stor sukkertrang. Dette forklarer hendes rastløshed og manglende koncentra-
tionsevne, der igen fortæller, hvorfor hun ikke kan indgå i lege og aflure andre børns reaktionsmønstre. Marta er ofte forkølet og har tit ondt i halsen, hvilket også kan skyldes allergi eller intolerans, sandsynligvis overfor mælk. Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer og gluten kan også være medvirkende årsag til pigens rastløshed og uro. Desuden er ringe kostvaner en væsentlig forklaring på pigens dårlige immunforsvar.


Mere om sukker
Der findes et hav af bøger om kost, ernæring og sukker. Vi har listet et lille udpluk af dem op her:

"Kost. Adfærd. Indlæringsevne"
af Frede Braüner, forlaget Klim.

"Hvad fylder vi i børnene? - 15 fagfolk om kostbehandling af urolige, aggressive, overvægtige eller skrantende børn" af Jonna Deibjerg med flere, forlaget Høst & Søn.

"Urolige unger og skrantende børn", forlag: Borgen

"Helbredsproblemer der kan lettes ved kostændring: leksikon over fysiske og psykiske symptomer",
forlaget Høst, af Jonna Deibjerg.

"Mad som medicin og blodtypekost", "Vitaminer og mineraler" og "Når naturen helbreder"
af Knut T. Flytlie, forlaget People's Press.

"Hvorfor sukker er farligt: Kom din sukkerafhængighed til livs" af Kathleen Des Maison, forlag: Aschehoug.

"Spis dig sund" af Hjerteforeningen.

"Hvalpefedt?: familiens plan mod overvægt" af Gitte Laub Hansen og Anne-Dorte Gjerulff, Forbrugernes Hus.

"Mit barn er for sødt! Kogebog til forældre, der vil spare på sukkeret" af Lotte Salling, forlaget Forum.

"Spis for livet", forlag: Aschehoug, og "100 spørgsmål til professoren - og 100 svar" af Arne Astrup, forlag: Lindhardt og Ringhof.

"Sukkers sundhedsmæssige betydning" af Niels Lyhne Andersen, Christian Mølgaard og Vibeke Barkholt,
Ernæringsrådet.

Desuden er der artikler og gode råd at finde på Frede Braüners hjemmeside: www.webkost.dk. Gode råd, artikler samt undersøgelsen "Udviklingen i danskernes kost 1985-2001 med fokus på sukker og alkohol samt motivation og barrierer for sund livsstil" findes på Fødevaredirektoratets hjemmeside: www.dfvf.dk og www.altomkost.dk