Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 06
Efteruddannelse: Gammel bagage til nye opgaver
Pædagoger efterlyser viden. De mener ikke, at de ved nok til at efterkomme krav om bedre kvalitet i det pædagogiske arbejde. En undersøgelse af 84 udviklingsprojekter viser, at langt de fleste af dem handler om at give pædagogerne et kompetenceløft.
Af: Vibeke Bye Jensen
Pædagoger mangler viden til at kunne klare mange af de nye opgaver, som de bliver stillet overfor. Det viser rapporten "Tilgange til udvikling af dagtilbud" fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
EVA har kigget nærmere på en lang række udviklingsprojekter, der skulle øge den pædagogiske kvalitet i dagtilbud. De fleste af projekterne viser, at pædagogerne skal have mere viden, før de kan løfte opgaverne. Mange føler sig efterladt med forældet teoretisk gods i bagagen, især når de skal arbejde med udsatte børn, men også når de skal arbejde med "normale" børn.

Bente Jensen, lektor ved Learning Lab Denmark på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, har forsket i daginstitutionernes mulighed for at bryde den negative sociale arv.
Hun mener, at pædagogernes ønske om mere viden er forståelig.
"Fra at institutioner skulle være et forebyggende tilbud og især varetage børnenes trivsel og have med omsorg og leg at gøre, skal pædagogerne fra de pædagogiske læreplaners indførelse i 2004 arbejde mere med læring og pædagogik. Og med dagtilbudsloven i 2007 har den yderligere fået en tand i retning af, at de skal arbejde fokuseret med udsatte børn i et læringsperspektiv. Dertil kommer strukturelle forandringer som kommunesammenlægninger, institu-tionssammenlægninger, områdeledelse og besparelser. Så pædagogerne står over for nogle kæmpe-udfordringer," siger hun.

Forældet bagage. Bente Jensen har i rapporten fra EVA vurderet pædagogers behov for et kompetenceløft i forhold til arbejdet med de udsatte børn. Hun kan se på projekterne - og på sin egen forskning, at pædagoger har brug for viden om, hvad der karakteriserer udsatte børn, hvad de særligt har brug for, og hvilke metoder de skal bruge. Pædagogerne har især behov for viden, når de skal arbejde sig væk fra individorienteringen og hen mod mere inkluderende pædagogik.
"Det sidste kræver, at man er i stand til at tænke alternativt, nyt og kreativt og ikke bare stivner i en individualisering af problemerne - fejlfindingen, som man jo foretager, når man arbejder med screeninger," siger hun.
Bente Jensen mener, at pædagoger ikke er uddannet godt nok til de nye udfordringer. Når pædagoger efterlyser viden om børns almindelige udvikling, kunne noget tyde på, at de har forældede teorier med sig i bagagen.

"De pædagoger, jeg interviewede i forbindelse med mit forskningsprojekt i 2005, gav udtryk for, at de havde gamle teorier med sig - Eriksson, Freud og andre typer stadieteorier, som fokuserer på, at børn udvikler sig i et bestemt tempo og ud fra bestemte regler. Og har man ikke andet, føler man vel, at man kommer til kort, hvis man skal tænke innovativt og arbejde mere inkluderende," siger hun.

Bente Jensen skriver i rapporten, at pædagogerne skal have tid til at tilegne sig ny viden og kompetencer for at kunne agere på nye måder.
"Mange føler sig overhældt med projekter fra kommunerne og fra staten, og jeg er da spændt på, hvornår pædagogerne slår bak og står af. Man kan ikke forlange ejerskab og udvikling, hvis man kommer med syv projekter på én gang. Hvis vi som samfund gerne vil bidrage til kvalificering af det pædagogiske arbejde og det pædagogiske personale, må der bakkes op om de pædagoger, der arbejder hårdt på udvikling," siger hun.

Ikke tid nok til teorierne. John Gulløv, der er formand for seminariernes Rektorforsamling hører også, at pædagoger ønsker at blive klædt bedre på til udfordringerne. Han mener, at der ikke er tid nok til teori på seminarierne og kan sagtens følge pædagogernes oplevelse af at stå med gammel bagage i kufferten, når de møder de nye udfordringer.

"Problematikken omkring normalitet og afvigelse er meget mere mangfoldig, end det vi kan nå at gennemgå på grunduddannelsen. Og så er den teoretiske baggrund for at kunne arbejde med for eksempel inkluderende pædagogik meget ny. Det vil sige, at kun de, der har gået på seminarium i de seneste fem-l otte år, har fået det socialpsykologiske og antropologiske aspekt med i bagagen," siger han.
Men rapporten siger også noget om det pædagogiske arbejdsmarked, som ikke er blevet mindre mangfoldigt i de senere år. I det daglige handler det om at få hverdagen til at fungere sammen med børnene. Men de opgaver og emner, der giver den politiske opmærksomhed, er der, hvor der kræves specialviden.

"Og det er formentlig den modsætning i det pædagogiske arbejde, som undersøgelsen udstiller. Desuden er det svært at vide, hvor i landet man vil møde de forskellige udfordringer: Hvor er der brug for særlig viden om fedme, og hvor er der brug for særlig viden om seksuelt misbrug? Det gør uddannelsesindsatsen sværere at håndtere," siger han.

BUPL kræver efteruddannelse. Allan Baumann, faglig sekretær i BUPL's forretningsudvalg, er enig i, at der kan være et behov for mere viden blandt pædagoger.
"Grunduddannelsen giver et vist niveau, men vi ved også, at mange pædagoger har et reelt behov for en kontinuerlig efter- og videreuddannelse og en vis grad af specialisering. De er ofte selv interesseret i mere viden, fordi de er ambitiøse i forhold til deres profession, så det er ikke kun noget, som andre pådutter dem. Problemet kan være, at mange i deres søgen efter viden falder for det første, det bedste koncept eller løsningsforslag, som ikke nødvendigvis er vidensfunderet og konkret funderet i institutionernes behov," siger han.
Allan Baumann mener, at pædagoger er særligt dårligt stillede med hensyn til at få ny viden, fordi de får så lidt efter- og videreuddannelse.
"Vi prøver at skaffe ret til mere efter- og videreuddannelse til pædagogerne, og ud-over lønnen er det et af hovedkravene til overenskomstforhandlingerne. Desværre ser det ikke ud til at arbejdsgiverne er specielt villige til at betale. Det kan jo virke absurd, når konklusionerne i denne evaluering er mere end et vink med en vognstang til kommunerne om, at der skal sættes ekstra ressourcer af til mere efteruddannelse til pædagogerne," siger han.

Evaluering af projekter
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har fået til opgave at evaluere de 84 projekter, der er givet penge til gennem puljen "Bedre kvalitet i dagtilbud". Første delrapport kom 22. januar 2008, og her er hovedresultatet, at "i mange af de kommuner, som har fået tildelt midler til udviklingsprojekter, oplever man en asymmetri mellem de eksisterende pædagogiske kompetencer og den bredere vifte af opgaver, som dagtilbuddene i dag skal varetage".

I 2009 kommer den endelige evalueringsrapport. I den første rapport har man dels kortlagt projekternes faglige hypoteser for, hvordan kvaliteten kan forbedres. Dels har to forskere - Bente Jensen og Lejf Moos - kommenteret og perspektiveret de faglige hypoteser omkring "udsatte børn" og "ledelse". Den fortsatte evaluering vil basere sig på 21 af projekterne, som er udvalgt til nærmere casestudier.
Udover evalueringen af projekterne om udsatte børn, som er omtalt i artiklen, er der også evalueret på indsatsområderne ledelse, kost, ernæring og bevægelse samt skov-, natur- og idrætstilbud.

5 forklaringer på pædagogers manglende viden
Lise Ravn Jeppesen er fællestillids-repræsentant i Assens. Hun er tæt på pædagogers daglige arbejdsvilkår, og derfor har vi spurgt hende, hvorfor pædagoger halter bagud med viden.

1. Er det rigtigt, at pædagoger ikke er vidensmæssigt klædt på til de nye opgaver?
"Ja, det kan jeg jo høre fra mine kolleger, at de ikke er. De er usikre på, om de kan løfte opgaverne, som kommer i en lind strøm, uden at de får mulighed for at dygtiggøre sig ordentligt til dem."

2. Er den pædagogiske grunduddannelse for dårlig?
"Nej, det mener jeg ikke, at den er. Men for mange er kommet ind på uddannelsen med et for ringe fundament. Det er for svært for dem at løfte opgaven."

3. Hvad skal der til for, at pædagoger føler sig bedre
klædt på rent vidensmæssigt?
"Der skal være bedre muligheder for at kompetenceudvikle sig hele tiden, så man kan følge med de mange opgaver. Videreuddannelse, videreuddannelse - det skal bøjes i neon, at det er det, der er brug for."

4. Hvor meget oplever du, at pædagogerne i din kommune halter bagefter med efter- og videreuddannelse?
"Der er jo 2.800 kroner pr. fuldtidsansat om året til efteruddannelse, og uanset hvor mange timer, man er ansat, koster et kursus jo det samme. Så det er rigtig, rigtig ringe."

5. Hvor halter pædagogerne i dit område mest bagefter med ny viden?
"At være rustet til at kunne rumme de udsatte børn. Læreplanerne spøger stadig mange steder, kan jeg høre ude omkring, fordi tiden til at få det implementeret ikke har været der. Pædagoger er nogle meget samvittighedsfulde medarbejdere, og de bliver frustrerede og syge af ikke at kunne magte det. Det her hænger også sammen med, at kravene til kompetencerne øges, samtidig med at man skærer i normeringerne - og det gør, at overskuddet til at løfte opgaverne bliver meget mindre. Og så det at opgaverne kommer i en lind strøm. Man når ikke at få sat det ene skib i søen, før det næste krav kommer."

Penge til bedre kvalitet
I 2006 afsatte regeringen 190 millioner kroner til ansøgningspuljen "Bedre kvalitet i dagtilbud". Puljen blev øremærket til udviklingsprojekter, der skal forbedre kvaliteten inden for fire områder:
• En forbedret indsats i forhold til udsatte børn.
• En styrket ledelseskompetence i dagtilbud.
• Understøttelse af god kost, ernæring og fysisk aktivitet i dagtilbud.
• Fremme af skov-, natur- og idrætstilbud.
Der blev givet midler til 84 udviklingsprojekter, som løber over kortere eller længere tid 2006-2009. Der er bevilget penge til 44 projekter om udsatte børn, 13 om ledelse, 16 om kost og ernæring og 11 om skov, natur og idræt.

Ny viden for de få
BUPL's medlemsundersøgelse viste, hvor meget tid pædagoger bruger eller har mulighed for at bruge på efteruddannelse:
• Pædagoger bruger syv dage om året på kompetence- og uddannelsesaktiviteter. Lederne bruger 15 dage.
• Fem procent af pædagogerne deltager 19 dage eller mere om året på efter- og videreuddannelse, mens de resterende 95 procent kun har to dage i gennemsnit.
• Pædagogers deltagelse i uddannelse betales i stort omfang af arbejdsgiveren.
• Pædagoger er den største erhvervsgruppe, der søger ind på kandidatuddannelserne på DPU.
• Det er regeringens mål, at alle ledere skal have gennemført en diplomuddannelse i 2015.