Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 18 Børn&Unge som e-paper
Inspiration. Børn kan rumme meget, så længe man bruger det rigtige sprog
Når man taler med børn om alvorlige emner som psykisk sygdom, er det især vigtigt, at man tilpasser sproget til deres alderstrin, mener psykolog Johanne Bratbo.
Af: Sidsel Welden
Jo tidligere man taler med børn om psykisk sygdom og lærer dem, at de voksne også kan have det svært, jo bedre,« siger Johanne Bratbo, som er projektleder og psykolog i den officielle landsindsats EN AF OS. En indsats, der kæmper for at skabe mere rummelighed og nedbryde fordomme om psykisk sygdom i samfundet.
Hun går derfor ind for, at man har en åben dialog med børn allerede i børnehavealderen, når det gælder psykisk sygdom. Uanset om det er hos børnene selv eller hos deres forældre.
Men det kan være svært at navigere i, hvor åben man må være, og hvordan man finder den rigtige balance, når man taler om noget så sårbart med børnehavebørn.
»Børn begynder virkelig at udvikle deres sprog i treårsalderen. Det er her de for alvor begynder at kunne mærke sig selv og får et sprog for følelser. Så allerede der kan man åbne for dialog og være med til at give børnene et sprog til at tale om de her ting. Men hver situation er forskellig. Har en mor eller far en depression, kan man bruge ord som ’trist’ og ’ked af det’. Hvis en forælder lider af angst, og der derfor er bestemte ting, som forældrene undgår, skal man sørge for, at den ængstelse ikke overføres til barnet. Det gør man ved at fortælle, at mor eller far lige nu har rigtig meget at tænke på, og derfor kan der komme forstyrrelser i deres hverdag,« forklarer hun.

DROP DIAGNOSESNAK. Det er ikke nødvendigt at sætte børnene ind i de forskellige diagnoser. Ifølge Johanne Bratbo skal de kun vide nok til, at de ikke skal bekymre sig om, hvorvidt det er dem, der er noget galt med.
»Det nytter ikke noget gå ind i diagnoser, når man taler med små børn. De skal kunne identificere sig med følelserne, for at det giver mening for dem. Hvis en forælder er indlagt, kan man for eksempel forklare børnene, at der lige nu er nogle andre voksne, der hjælper mor eller far til at blive glad igen,« fortæller Johanne Bratbo.
Hun påpeger også vigtigheden i, at børnene ved, at de har voksne, de kan og må tale med .
»Pædagoger kan være med til at åbne op, så børn ikke føler skam. Hvis de ved, at det ikke er hemmeligt, at mor eller far har det svært, vil de også turde henvende sig til pædagogerne, når de er kede af det eller har spørgsmål. Tryghed avler tillid. Så når børnene får et sprog til at tale om de svære ting, vil de føle, at de har andre voksne, der kan hjælpe dem. Og det har en stor betydning for deres udvikling,« siger Johanne Bratbo.

EN AF OS er en national kampagne, der frem til 2020 vil kæmpe for at afstigmatisere psykisk sygdom.

EN AF OS er blevet bygget af et bredt partnerskab, der kalder sig ”Den fælles indsats.” Den består blandt andet af: Psykiatrifonden, Sundhedsstyrelsen og TrygFonden.

EN AF OS vil skabe et bedre liv for de mennesker, der har psykiske lidelser. Det vil de gøre ved at udbrede viden om emnet og skabe større forståelse på skoler og arbejdspladser.