Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 17
Udsatte børn: Fagfolk skal forstå hinanden
Kommunikationen mellem pædagoger og socialrådgivere skal være bedre. Et forsknings- og udviklingsprojekt skal gøre underretninger forståelige hos begge parter. Det kan betyde, at udsatte børn får hurtigere hjælp.
Af: Vibeke Bye Jensen
Både pædagoger og socialrådgivere i kommunernes forvaltninger bekymrer sig om børn med særlige behov. Men er det altid det samme, de bekymrer sig om, og forstår de hinandens sprog og begrebsverden? Det ser ud til at være en udfordring mange steder og er ofte en hindring for, at udsatte børn får hjælp så tidligt og så hurtigt som muligt.
Ofte er kommunikationen mellem pædagoger og socialrådgivere og ikke mindst de underretninger, som pædagogerne skal skrive, med til at gøre det tværfaglige samarbejde besværligt. Det skal et nyt redskab lave om på.
Anne Marie Villumsen, cand. psych. aut. og underviser på socialrådgiveruddannelsen i Århus er med penge fra servicestyrelsen i gang med forsknings- og udviklingsprojektet 'Potentielt udsatte børn - kvalificering af det forebyggende tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning'.
Hendes forventning er, at projektet vil give både pædagoger og socialrådgivere et redskab til bedre observationer af børnene og bedre underretninger. Redskabet skal efter planen være færdigt i starten af 2010.
"Både pædagoger og socialrådgivere mangler noget, der kan hjælpe med at afgøre, om de har en bekymring om et barn eller ej. Jeg hører pædagogerne sige, at de har behov for systematik og for dokumentation i arbejdet med observationer og underretninger. Det redskab, vi udvikler her, skal gerne give dem det," siger hun.
Pædagoger og socialrådgivere i to østjyske kommuner har i en periode arbejdet med skemaer til observationer og en forbedring af underretningerne. I den mindste af de to kommuner, som er anonyme, har pædagogerne i den integrerede institution, hvor Ulla Jakobsen er leder, været glade for initiativet.
"Indtil nu har vi har skrevet underretninger, som vi nu bedst kunne. Det her er mere uddybende samtidig med, at der er en sammenfatning, som er baseret på vores observationer. Fordi vi skal observere intenst, er vi kommet til at tænke på omstændigheder ved barnet, som vi måske ikke tidligere har tænkt over," siger hun.
I institutionen, der huser 60 nul- til seksårige børn, har pædagogerne blandt andet brugt en halv personaledag til at skrive underretninger sammen på basis af deres observationer.
"Underretningerne er blevet mere fagligt underbyggede, mere konkrete og nemmere at lave. Vi ved, hvad vi skal skrive, og socialrådgiverne ved, hvad de får, i stedet for at vi skriver en hel masse om en eller anden problematik, og så har vi kun fået det halve med alligevel," siger hun.

Pædagoger vil inddrages. Ulla Jakobsen håber, at redskabet vil betyde et bedre samarbejde med socialrådgiverne.
"Det vil være godt, hvis det kan føre til, at socialrådgiverne vil inddrage os mere, for vi har en stor viden om udsatte børn. Men ofte er det bare sådan, at vi sender en underretning ind, og så hører vi ikke mere," siger hun.
For børnenes og familiernes skyld håber Ulla Jakobsen, at nye underretninger kan betyde hurtigere sagsgange.
"Hvis socialrådgiverne får en underretning, hvor de kan se, at vi har lavet observationer af barnet, vi har snakket med familien, og vi måske også har sat pædagogiske foranstaltninger i gang, behøver de jo ikke at starte forfra, men kan bruge vores materiale. Det har vi ikke indtryk af, sker i dag," siger hun.

Når nok er nok. Projektleder Anne Marie Villumsen håber, at redskabet vil styrke den pædagogiske faglighed, fordi pædagogerne på baggrund af deres observationer bedre kan foretage en reflekteret vurdering af deres bekymringsniveau.
"Det er den fælles faglige refleksion, man foretager i personalegruppen, der afgør, om man skal gå videre med den bekymring, man har, og hvilken indsats man vil lave," siger hun.
Pædagogerne skal med denne måde at observere på hele tiden forholde sig til, hvordan de selv reagerer og agerer på det, de ser. Det hjælper dem til at sætte pædagogiske tiltag i gang i forhold til barnet, fordi de bedre kan se, hvad der virker, hvad der ikke virker og dermed også, hvad der er brug for i relation til det enkelte barn.
"De finder ofte ud af at prøve noget andet - en anden strategi - for at se, om det så giver et andet resultat eller en ændring i barnets adfærd," forklarer hun.
Anne Marie Villumsen vil også med projektet støtte pædagogerne i en afklaring og bevidstgørelse af, hvornår de skal gribe ind - hvornår nok er nok.
"Pædagogerne er enormt fagligt kompetente, men de er måske ikke så trænede i at sætte ord på deres faglighed eller lave systematik i den. Analysen mangler, og den kan man bedre lave, når man samler trådene og ser det hele billede," siger hun.

Et redskab til praksis
I forsknings- og udviklingsprojektet 'Potentielt udsatte børn - kvalificering af det forebyggende tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning' har pædagogerne i en mindre og en stor kommune i Østjylland i en periode forsøgsmæssigt foretaget observationer af børn mellem tre og seks år. Det er børn, som de bekymrer sig om, og som måske skal have støtte for at få et bedre liv. Observationerne skriver pædagogerne ind i et skema, som forsker Anne Marie Villumsen har udviklet, og derefter har pædagogerne meldt tilbage, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Idéen er, at observationerne til sidst skrives ind i ét skema, som samtidig er den underretning, pædagogerne sender videre til socialrådgiverne, hvis deres bekymringer viser, at der skal sættes særlige foranstaltninger i værk.
Seks socialrådgivere fra de to kommuner er i færd med at læse nogle konstruerede underretninger, der er lavet som dem, pædagogerne ville sende ind. De skal vurdere, om det, som pædagogerne har skrevet, giver de informationer, de har brug for. Meningen er, at der efter diverse justeringer skal ligge et færdigt observations- og beskrivelsesredskab, som kan bruges af pædagoger og socialrådgivere i hele landet.