Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 01 Børn&Unge som e-paper
Danmarks mest ansvarlige kollega. Noget godt må jeg jo have gjort
2.550 ansatte fra forskellige brancher kæmpede om fire kollegiale hædersbevisninger i stor konkurrence, udskrevet af HK. Blandt vinderne var der kun én mand: pædagog Rasmus Vendelbo.
Af: Kurt Balle Jensen
Da pædagog Rasmus Vendelbo ved et stort arrangement i Cirkusbygningen i København blev udråbt til landets mest ansvarlige kollega, var han ikke til stede. Han stod hjemme i værkstedet i Engesvang ved Ikast med olie på fingrene, twist i baglommen og hovedet nede i motoren på sin rallycrossbil.
»Mine kolleger Steffen og Kirsten var taget derover. Det var ikke noget for mig. Men de holdt mig løbende orienteret over telefonen,« fortæller Rasmus Vendelbo, der er 25 år.
Blandt de mange indstillede kandidater blev der fundet fire vindere, og det blev altså en pædagog, der fik titlen som Danmarks mest ansvarlige kollega.
»Ja, noget godt må jeg jo have gjort,« siger Rasmus Vendelbo beskedent. Vi møder ham i en hyggelig landsbyskole i Bruunshåb få kilometer fra Viborg. Her er Rasmus skolepædagog, men oprindelig ville han faktisk have været automekaniker.
»Men da jeg blev ældre, besluttede jeg at blive pædagog, fordi jeg gerne ville arbejde med handicappede. Jeg har en storebror med Downs Syndrom, og det påvirkede mit valg. Da jeg manglede et par uger af uddannelsen på Ikast Pædagogseminarium, så jeg imidlertid et opslag her fra Møllehøjskolen, og det, syntes jeg, så spændende ud,« fortæller han.
Det er godt tre år siden, og det har været tre gode år, hvor skolereformen kom midt i det hele og påvirkede arbejdet.
»Vi arbejder i årgangsteams, de fleste bestående af tre lærere og to pædagoger, og det er en god model,« mener Rasmus Vendelbo, der dog har én indvending mod reformen:
»Jeg synes, børnene får for lidt tid i fritteren. Det er ærgerligt. Der er altså nogle børn, der har brug for mere frittertid, end de får nu.«

Engagement og ro. Det var lærer Kirsten ­Sørensen, der indstillede Rasmus Vendelbo til konkurrencen. Hun skrev i sin begrundelse, at han har evnen til at gøre en indsats lige præcis der, hvor behovet er. Hvis der opstår et problem i hverdagen, er det for ham blot en opgave, der hurtigt kan løses. Derudover mener læreren, at Rasmus Vendelbo har et kæmpe engagement, kan bevare roen og tager ansvar for, at gruppen og teamet fungerer godt, så kerneopgaven løses. Og så er han loyal over for sine kolleger.
»Jeg synes jo ikke, det specielt er mig, der har fået skulderklappet. Jeg synes, det er et skulderklap til stedet her og til den måde, vi gør tingene på,« siger han.
Har du klare holdninger til, hvad der kan forventes af en god kollega?
»Jeg synes jo, at vi alle har ansvar for, at dagligdagen fungerer så godt som muligt, og at vi alle har det godt på jobbet. Det kræver, at man kan træde til, hvor der er brug for det, og at vi sammen finder løsninger, hvis der opstår problemer,« siger Rasmus Vendelbo, og det er netop disse holdninger, han fik hæder for som ansvarlig kollega.
Han har dog samtidig en fornemmelse af, hvorfor hans lærerkollega har ment, at han skulle hædres som god og ansvarlig kollega.
»I sommer skulle vi med 1. årgang lave et indslag til en sommerkoncert i en fyldt hal, og vi øvede i tre måneder. Det var en udfordring, for det er jo vigtigt, at børnene bagefter er stolte og har haft en god oplevelse med at optræde for 500-600 tilhørere. Og det gik rigtig godt,« husker han.
Midt i snakken bliver vi afbrudt af en kollega, der spørger ham, om han kan træde til på 2. årgang, fordi en lærer er syg. Egentlig skulle han have haft forberedelsestid, men han nikker bare, selvfølgelig, sådan er det, han skal nok tage sig af det.
Men hvad tænkte han, den aften hjemme i værkstedet i Engesvang, da der kom en sms fra Cirkusbygningen om, at han var blevet udnævnt som landets mest ansvarlige kollega?
»Nå, jeg tænkte, at det var da godt nok, og så arbejdede jeg videre,« siger Rasmus Vendelbo.
Der skal mere til at ryste ham.