Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 34
Vind tillid
En udvidelse af arbejdet, som den pædagogerne i Børnenes Hus har lavet,
kan ikke lykkes, hvis det daglige arbejde med børnene ikke er i orden. Desuden skal forældrene accepteres i rollen som forældre, hvis det skal blive legitimt at stille spørgsmål til deres forvaltning af rollen
Af: Vibeke Bye Jensen
Det vigtigste for forældre til børn i daginstitution er, at deres barn får den bedste omsorg, er trygge og leger godt med de andre børn. Vil man udvide sin opgave med forældrerådgivning, må man sikre sig, at børnearbejdet fungerer og har en høj kvalitet, også fra forældrenes synspunkt. Ellers får man aldrig etableret kontakt til de forældre, der kan have glæde af rådgivningen. Det mener psykolog Jørgen Steen Christensen, som har hjulpet pædagogerne i Børnenes Hus i Randers med at få det rette fokus på deres forældrerådgivning.
"Hvis forældrene synes, at man klarer arbejdet med deres barn godt, kan man opnå den tillid, der kan føre til, at de tillader pædagogen at komme tæt på familien. Samtidig med at man viser forældrene, at man gerne vil snakke med dem, må man også være parat til at afvise dem, hvis man ikke har tid. Man må sige, at det ikke kan blive lige nu, fordi man står med nogle børn, som man rent faktisk synes er vigtige, og som man har en vigtig opgave i forhold til. Den grænse skal man kunne sætte for at blive troværdig som en, der også kan komme ind på privatområderne," siger han.
Desuden mener Jørgen Steen Christensen, at institutionens organisation, pædagogernes færdigheder i at lytte og snakke med forældrene - også om vanskelige ting - er vigtige elementer, hvis man skal lykkes med en opgaveudvidelse, som det er gjort i Børnenes Hus. Det er også en nødvendigt, at man etablerer netværk både i institutionen og til andre lignende institutioner.
Med daginstitutionens primære opgave in mente har han trukket nogle arbejdsformer og metoder fra dagbehandlingsområdet over i daginstitutionen.
"Vi har lavet en kombination af at omstrukturere daginstitutionens organisation og tage erfaringer fra dagbehandlingen, uden at det bliver egentlig dagbehandling. I Børnenes Hus er det forældrerådgivning. Det er to parter, der arbejder sammen om barnet med den forskel, at det er legitimt at stille spørgsmål til forælderens måde at forvalte rollen på. Der flyttes ikke noget ned i institutionen, det er opgaven, der udvides," siger han.

Forældre skal vide besked. Jørgen Steen Christensen mener, at det kan være svært at sige, hvilke organisatoriske ændringer, man skal lave for at klare en udvidet opgave. Det afhænger helt af opgaven, medarbejdernes kompetencer og forældrenes behov. Men det er meget vigtigt at få etableret tid og rum til sparring og refleksion.
"Når en medarbejder skal bevæge sig ind i et lukket rum med en forælder, for slet ikke at snakke om at bevæge sig ind på forældrenes enemærker med en opgave og ikke bare som besøgsven, så skal der være et sted hjemme i organisationen, hvor man kan arbejde videre med det. For det kan ofte være voldsomme ting, man oplever, og som man har brug for at vende med kollegerne. Man kan kalde det at læsse af, reflektere, sparring eller andet, og det må ikke foregå hen over hovedet på børnene," siger han.
Det er også nødvendigt, at man finder den rigtige ledelsesstruktur. For en leder i en institution med en udvidet opgave kan ikke holde til ret længe, at der foregår ting ude på stuerne eller ude i familierne, som hun ikke kender til.
Jørgen Steen Christensen mener også, at det er nødvendigt at få forældrene til at opfatte sig som en gruppe, der skal arbejde sammen med personalet. Personalet er en gruppe, der snakker sammen og forholder sig til den samme kultur. For at medarbejdere og forældre kan arbejde sammen, er man nødt til at sørge for, at forældrene ikke kun ser sig selv som enkeltstående individer.
"Vil man udvide samarbejdet med forældrene, må man have alle med. I Randers holdt vi meget tidligt et stort forældremøde, hvor vi fortalte hvilke tanker, vi havde om den nye opgave. Der blev også nedsat en forældregruppe, en såkaldt udviklingsgruppe. Forældrene er nødt til at have nogle buffere i forhold til personalet. Det giver dem en følelse af, at de bliver taget alvorligt som gruppe," siger han.

Forældrerollen skal accepteres. Forældre-personalesamarbejdet handler om barnet. Der skal ikke være tvivl om, at det, man samarbejder om, er barnets ve og vel. Forældrene ser på institutionen gennem barnet, og den måde, barnet er på i institutionen, giver personalet et billede af forældrene. De billeder skal man kunne udveksle, det er det, samarbejdet går ud på. Så snart man går over i en anden type relation, hvor det handler om forældrene og ikke om barnet, så får pædagogerne problemer, for det er de ikke vant til, mener Jørgen Steen Christensen.
"Man skal fokusere på forældrene, for at de kan hjælpe deres barn. Barnets forældre skal respekteres som værende forældre. Man skal vise den mor, man vil i kontakt med, at man er sikker på, at hun forvalter sin rolle bedst muligt med de forudsætninger, hun har. Der er ingen forældre, der med vilje vil skade deres barn. Den store forskel fra almindeligt forældrearbejde til det, de laver i Børnenes Hus, er, at det er legitimt at stille spørgsmål til forældrerollen," siger han.
De fleste forældre vil til sådan et spørgsmål svare, at de godt kunne være bedre. Ifølge Jørgen Steen Christensen er det næste spørgsmål: Er det noget, vi kan kigge på? Skal vi snakke om det? Og er det noget i den måde, vi er institution på, som vi kan gøre bedre?
"Ikke før man accepterer forælderen som forælder, kan man bevæge vedkommende over i rollen som en, der modtager hjælp. Hvis man som pædagog alene forholder sig til, hvordan den enkelte forælder forvalter sin forældrerolle, så kommer man efter min erfaring længst," siger han.
Men man skal også kunne sige, at man ikke vil se moren være skæv eller fuld, når hun kommer for at hente sit barn, og at man ringer til sagsbehandleren, som man skal, hvis det sker. Det kan ikke diskuteres.
"Man skal være klar på grænserne, for ellers bliver man slumsøster eller veninde, og det er slet ikke det, det handler om."

Holdninger mere end metoder. Vil man lave en udvidelse af arbejdsopgaven som i Børnenes Hus, må man have hjælp udefra til at få færdigheder i at klare samtaler af forskellig sværhedsgrad med forældrene. Men Jørgen Steen Christensen mener ikke, at der må implementeres arbejdsopgaver, som pædagogerne ikke selv kan klare.
"Hvis der er metoder, der kun kan lade sig gøre ved hjælp af ekstra ressourcer udefra, så mislykkes de. Arbejdsgange og organisation skal installeres, og der skal tilføres ekstern konsulentbistand ind imellem, derudover skal det være selvbærende," siger han.
Derfor har pædagogerne i samarbejde med Jørgen Steen Christensen øvet sig med psyko-drama, hvor man også kommer rundt om værdier og grænsesætning. Pædagogerne har øvet sig i at kontakte forældre med vanskeligheder og i at snakke om de svære ting med forældre, der ikke altid er så nemme at snakke med, fordi de går i forsvar.
"Det handler om træning af færdigheder, som nogle hurtigt kan lære, mens andre ikke kan. Noget af det sværeste for pædagogerne har været, hvordan de kan være tro mod, hvad de synes er godt for børn og alligevel varetage et godt arbejde med forældrene. Hvis man tror, at man kan overføre sine egne måder at løse problemer på til de her forældre, så kan man ikke hjælpe dem. Det var et chok for nogle af medarbejderne, at det handler om deres holdninger til arbejdet, mere end det handler om metoder," siger han.

Jørgen Steen Christensen er uddannet arbejds- og organisationspsykolog. Har været syv år i Albertslund Kommune som psykolog med særlig fokus på daginstitutionerne. 10 år på behandlingshjemmet Egevang i Københavns Amt. De sidste 10 år har han været selvstændig konsulent på udviklingsprojekter i firmaet Proces Aps, som han har sammen med en anden psykolog. Jørgen Steen Christensen er blandt andet tilknyttet Eksperimentalinstitutionen på Amager, hvor han sammen med leder Lene Lind har stået for de ansattes uddannelse.