Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 16 Børn&Unge som e-paper
FORSKNING: Seks vigtige tendenser, der rammer institutioner
Forskningsprojektet ’Institutionernes fremtid’ definerer seks væsentlige tendenser og forandringer, som rammer det pædagogiske område. Under hver tendens kommer forskeren bag, Peter Ø Andersen, med forslag til reflektionsspørgsmål, som I kan bruge hver især eller sammen.
Af: Marie Bille
1. Forældresamarbejde
Pædagoger har magten
Pædagoger er i høj grad blevet normgivere for, hvordan forældre skal opføre sig overfor deres børn. Det er ikke en negativ magtudøvelse, men udtryk for en positiv anerkendelse af pædagogers viden og kompetencer. Det er på mange måder en styrkeposition, men pædagoger har svært ved selv at få øje på den magtposition, som de besidder i forholdet til forældrene.
Pædagoger beskriver selv, at forældrene stiller mange krav. Forskningen peger på, at pædagoger videregiver relativt ensidigt institutionsprægede opfattelser af, hvordan børn skal være.
Hvad tænker du om din egen rolle og de forvent­ninger, du og institutionen stiller til forældrene?

2. Digitalisering
Et uoverskueligt område
De nye teknologier giver udfordringer i institutionerne, hvor både initiativer, regulering og kontrol er vanskelige at overskue. Undersøgelser viser, at personalet i daginstitutioner i store træk er ­fraværende, når børn spiller computerspil. Og når de er med, har de svært ved at bruge de didaktiske tilgange, som de normalt bruger. Der er brug for en åben tilgang til den øgede digitalisering, som rummer nye potentialer for læring.
Hvordan udfordrer IT-relaterede medier din og din institutions forståelse af børns læring?

3. Rum og arkitektur
Institutionerne vokser
En gennemgående tendens er, at små institutioner bliver nedlagt, og der bygges større som erstatning. Det er omdiskuteret, hvorvidt store institutioner er en fordel, eller om de mindre institutioners overskuelighed er væsentlig. Under alle omstændigheder er det vigtigt at forholde sig til arkitekturen og indretningen af institutionerne. En diskussion om, hvordan børn og personale bliver grupperet og opdelt i hverdagen, og en refleksion over betydningen af de fysiske omgivelser for pædagogiske muligheder i praksis.
Hvordan vurderer du, at din institutions arkitektur, organisering og indretning fungerer?

4. Dokumentation og evaluering
Kontrol eller tillid
Pædagoger oplever, at meget dokumentation og evaluering bærer præg af kontrol, der tager tid og er svær at gøre meningsfuld. Dokumentation fremstilles ofte som en aktivitet, der skal synliggøre arbejdet, men så enkelt er det ikke. Dokumentation påvirker det, man vil dokumentere. Pædagoger må stille sig selv spørgsmål om, hvad, hvordan, hvorfor og hvornår de vil dokumentere. De dominerende målrationelle evaluerings- og dokumentationsformer repræsenterer et fravalg af mange andre måder at gøre det på.
Hvordan virker evaluerings- og dokumentationsvirksomheden i din institution?

5. Evidens
Metodernes indtog
En del kommuner pålægger institutionerne at arbejde ud fra bestemte pædagogiske metoder og modeller, som fx DUÅ (De utrolige År), PALS, SMTTE, Barnets Kuffert, Kompetencehjulet, LP-modellen osv. Der findes kun sporadisk viden om, hvad de mange modeller fører med sig, og hvordan de bruges i hverdagen. Tiltroen til metoderne er i mange kommuner stor, og den er sandsynligvis tiltagende. De evidensbaserede programmer bliver ofte sat i modsætning til ’det professionelle skøn’.
Hvordan har evidensbølgen påvirket det pædagogiske arbejde i din institution, og hvordan håndterer I den?

6. Bæredygtighed og kvalitet
Kvalitet i et børneliv
Bæredygtige institutioner er en prioritet i en del kommuner, men det står ikke lysende klart, hvad bæredygtighed reelt dækker over. Nogle arbejder også mod en hverdag med mere ro og mindre stress. Den øgede opmærksomhed på ’børns velbefindende’ giver mulighed for at stille spørgsmål til, hvad der karakteriserer kvalitet i børns liv.
Hvordan forholder I jer til bæredygtighed i din institution: Som et individuelt didaktisk anliggende, som børn skal opdrages til og undervises i? Eller handler det om, hvordan barndommen skal forandres set i et bredere og længere fremtidsperspektiv?

Kilder: De seks tendenser er beskrevet uddybende i rapporten ’Daginstitutioner - tendenser og muligheder’ samt i den kortere diskussionspjece af samme navn. Begge med afsæt i forskningsprojektet ’Institutionernes fremtid – tendenser og forandringer i institutioner og institutionaliseringsprocesser.

Du finder materialet på bupl.dk/tendenser