Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 16
Klub og skole i tæt parløb
Hver femte københavnske klub har pædagoger, der arbejder i skolen. Arbejdet med inklusion har klubberne taget til sig uden ekstra ressourcer, viser en ny undersøgelse.
Af: Steffen Hagemann
Et bredt, formaliseret samarbejde omkring skole og kriminalitetsforebyggelse karakteriserer klubberne i Storkøbenhavn.
88 procent af klubberne har et formelt samarbejde med skolen, og hver femte klub har pædagoger, som deltager i undervisningen omkring børn med særlige behov.
Det viser en undersøgelse af klubberne i 12 kommuner i Stor­københavn, som godt 70 klubledere har deltaget i. Undersøgelsen er udført af BUPL Storkøbenhavn.
Søren Olsen, leder af Bredalparkens Fritidscenter i Hvidovre, er en af de klubledere, som har deltaget i undersøgelsen. I hans klub har de også et formaliseret samarbejde med de fire skoler, som leverer børn til klubben, men pædagogerne er ikke formelt med i undervisningen.
"Men vi er det alligevel ofte," tilføjer han.
Pædagogerne bliver især involveret, hvis der er problemer i en klasse, og det er ganske typisk. Undersøgelsen viser, at 64 procent af klubberne træder til, når en klasse har særlige problemer, mens 82 procent af klubberne kommer på banen, hvis en enkelt elev har særlige problemer.
"Når det sociale samspil i klassen ikke fungerer, kan vi tilbyde pædagogisk hjælp. Vi har viden og erfaring med konflikthåndtering. Det har skolelærere også, men vi har fokus på de relationer, der ikke er en del af undervisningen," siger Søren Olsen.

Klubber mod kriminalitet. Det kriminalitetsforebyggende arbejde har alle dage været en af hjørnestenene i klubarbejdet. Derfor er det måske ikke så overraskende, at klublederne betragter det som vigtigt. Det afspejler sig også i, at mange klubber er faste deltagere i SSP-samarbejde og lokale netværk. Netop det gode SSP- og netværkssamarbejde bliver fremhævet af flere klubledere i undersøgelsen.
Klublederne har høje tanker om klubbernes kriminalitetsforebyggende indsats. Næsten 100 procent mener, at der ville være mere kriminalitet, hvis der ikke fandtes klubber. Fire ud af fem mener, at klubberne kan bidrage til at sænke kriminaliteten yderligere.
I Bredalparkens Fritidscenter er det forebyggende konkret i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner, påpeger Søren Olsen.
"Vi har en relation til mange af dem. Hos os har de en voksen at spille bold med og mod. Medspil på den måde, at man er det lyttende øre, og at den unge føler sig forstået, hørt og anerkendt."
Modspil er ikke løftede pegefingre, understreger han, men snarere et velment råd om, at den unge har gang i noget dumt.
Det sker også, at nogle af de unge, der har været på vej ud i uføre, kommer tilbage til klubben og siger tak til pædagogerne, fordi de gjorde en forskel og fik de unge på en bedre kurs.
"Det er der, man som klubpædagog bliver rigtig stolt," siger Søren Olsen.

Inklusion i klubberne. Alle 12 kommuner arbejder med inklusion, og i 70 procent af klubberne har det medført konkrete pædagogiske mål for inklusionsarbejdet. Men stort set ingen af klubberne har fået tilført ekstra ressourcer til inklusion, viser undersøgelsen.
I Bredalparkens Fritidscenter arbejder pædagogerne også med inklusion. Beslutningen kommer fra Hvidovre Kommune.
"Vi er lige begyndt, så vi er ret usikre på, hvad det betyder. Men vi har fået at vide, at det ikke er en spareøvelse," siger Søren Olsen og peger på, at klubben i forvejen rummer børn med Asperger og ADHD.
"Som udgangspunkt har klubber altid arbejdet inkluderende. Det er det brand, vi har: Vi medregner alle," siger han.
Resultaterne af undersøgelsen bliver fremlagt den 23. september på en klubkonference, som BUPL Storkøbenhavn arrangerer.