Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 05 Børn&Unge som e-paper
FORSKNING. Børn bruger sproget mest i legen
Ofte prøver man at støtte børns sprog i aktiviteter, som er styret af voksne, men børn bruger væsentlig flere ord, når de leger, viser nyt studie. Det peger på, at legen rummer et stort potentiale for sprogudvikling, hvis pædagoger indgår i den.
Af: Mikkel Kamp
Børn i dagtilbud bruger sproget mere, når de leger, end når de deltager i voksenstyrede aktiviteter. Det viser et feltstudie fra et dagtilbud i Odense, og som tyder på, at leg rummer et større potentiale for at udvikle børnenes sprog end styrede aktiviteter. Det siger ph.d. Justin Markussen-Brown, forskeren bag studiet.
»Børn taler mere, når de leger, end når de deltager i strukturerede aktiviteter, spiser eller lignende. Pointen med sprogstøttende samtaler er at få børn til at tænke mere abstrakt, men det gør de allerede, når de leger. Bruger vi ikke legen til at understøtte børnenes sprog, går vi glip af en stor mulighed. Det betyder ikke, at pædagoger ikke skal læse med børnene og støtte dem i andre situationer, men legen er bare vigtig,« siger han.
Justin Markussen-Brown har gennemført feltstudiet i en børnehave i Odense for legepladsfirmaet Kompan, som han var ansat i indtil for få måneder siden. 12 børn er blevet fulgt, og deres sprogbrug er blevet analyseret. Med en lille elektronisk optager på hvert barn blev alt, hvad de sagde, optaget en hel dag. Derefter blev optageren tilsluttet en computer med software, der har analyseret børnenes sproghandlinger i fem forskellige typiske situationer i et dansk dagtilbud: Indendørs og udendørs leg, indendørs og udendørs voksenstyrede aktiviteter, og når børnene spiser.

Ikke overrasket. Resultatet var lidt forskelligt for de mindste og største børn. Børnehavebørnene brugte deres sprog mest, når de legede udenfor og næstmest, når de legede indenfor. De talte mindst, når de spiste og ved voksenstyrede aktiviteter indenfor.
For de mindste børn var det lidt anderledes. De brugte flest ord, når de legede indenfor og næstflest, når de deltog i voksenstyrede indendørs aktiviteter. Det tredjehøjeste antal sproglige handlinger kom i forbindelse med udendørs leg.
Resultaterne kommer ikke bag på Justin Markussen-Brown.
»Ofte undersøger man, hvad der foregår med børns sprog i de voksenstyrede aktiviteter, og når de spiser og den slags. Men teorien siger faktisk – ligesom vores undersøgelse – at de taler mest, mens de leger. Vi lider under den idé, at leg ikke er seriøs. Der er i nogle sammenhænge en opfattelse af, at leg er godt, men måske ikke helt nødvendig. Min opfattelse er, at blandt andet i forhold til indlæring af sprog er leg rigtig vigtig. Børnene kommer ud i abstrakte tankegange, og gennem legen gør de en hel masse af det, vi gerne vil have dem til i de voksenstyrede aktiviteter,« siger Justin Markussen-Brown.
Da han kun har undersøgt 12 børns sprogbrug, understreger han, at man ikke kan fastslå, at det vil være sådan for alle børn eller i alle dagtilbud. Til gengæld peger resultaterne entydigt i samme retning, så meget tyder på det.

Lyt og leg. Legen rummer potentiale for at lære sprog, men spørgsmålet er så, hvordan man kan udnytte det potentiale. Det kræver ikke alene, at børnene taler meget, men også at de kommunikerer med voksne med et mere nuanceret sprog, mener forskeren.
»En tilgang kunne være guidet leg. Her er det vigtigt, at voksne ikke skal styre legen, men indgå i den og indimellem strø sætninger udover børnene, som er lidt mere komplekse end dem, de selv bruger. Det kræver, at man lytter, lytter og lytter,« siger Justin Markussen-Brown.
En forudsætning er, at pædagogerne har tid og mulighed for at prioritere at deltage i legen. Det kan være en udfordring.
»Jeg har talt med mange pædagoger, der siger, at når børnene leger, er det de voksnes mulighed for at klare andre opgaver som dokumentation, rydde op eller forberede en aktivitet. Skal de indgå i legen, kræver det, at man organiserer sig anderledes,« siger han.
Samtidig er der brug for mere efteruddannelse.
»Sprogstøttende arbejde er ikke nemt. Man skal bryde vaner, lægge mærke til børnenes signaler og ikke styre legen. Der ligger en stor faglighed i det, og der er et stort behov for efteruddannelse, men på det pædagogiske område er efteruddannelse desværre nedprioriteret. Man taler meget om, at børnenes første år er afgørende, men gør ikke så meget ud af at opkvalificere dem, som arbejder med børnene. Det er paradoksalt,« siger Justin Markussen-Brown.

Om forskeren
Justin Markussen-Brown er ph.d fra Institut for Sprog og Kommunikation på SDU. Han har fungeret som forsker for legepladsfirmaet Kompan, som han var ansat i, da han gennemførte det feltstudie, der er omtalt i artiklen. I dag driver han sin egen virksomhed Sprogklar, som fokuserer på at udvikle sprogmiljøer i dagtilbud.