Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2019 Nr.: 07 Børn&Unge som e-paper
Forskning. Børn trives meget bedre, når vi har det sjovt
For Janne Vestergaard, pædagog i Børnehaven Flintebakken i Horsens, er det vigtigt at skabe rum til sjov, fis og ballade, selvom hverdagen er presset. Når de voksne har det sjovt med hinanden, slapper børnene af og trives meget bedre, fortæller hun.
Af: Marie Bille
Hvordan oplever du sammenhængen mellem arbejdslivet og børnenes trivsel i dit arbejde?
»Jeg kan mærke, at man kan køre op eller ned i en spiral. Hvis man er presset på sit arbejde, og når krybben er tom, og hestene bides, så er det klart, at man bliver lidt mere spids, hård og kontant overfor børnene. Uden at man vil det. Professionalismen stopper, og følelserne tager over.«

Hvad betyder det for børn og voksne, når hverdagen er presset i daginstitutionen?
»Jeg arbejder et sted, hvor vi arbejder virkelig godt sammen og har meget høj faglighed. Men det første, der ryger, når vi er pressede, er alt det sjove. Børnene synes jo, at det er sindssygt sjovt, når vi voksne har det sjovt sammen. Så slapper de af, og man kan lave ’ballade’ med dem. Børnene trives meget, meget bedre, når vi voksne trives. Jeg synes bare, det er indlysende. Man kan også være presset i daginstitutionen, men stadig have det godt sammen som kolleger. Men der er langt mellem snapsene, når man er presset. At trives, grine en masse, lave fis og ballade, det kræver jo lidt overskud.«

Hvad er det vigtigste for at skabe trivsel i hverdagen?
»Det er en indstilling, der skal være hos den enkelte pædagog. Ledelsen sætter selvfølgelig også en dagsorden. Nogle daginstitutioner har en kultur, hvor vi har høj faglighed, har det sjovt sammen og er gode til at give hinanden sparring. Det kan gøre, at man trives megafedt sammen. Man ses måske udenfor arbejdstid, og kollegaerne er måske endda nogle af de bedste venner, man har. Sådan noget kan virkelig forbedre trivslen på en arbejdsplads. Så kan vi arbejde seriøst, og det tror jeg nok, at børnene kan mærke. Det er megavigtigt at have en personalegruppe, der trives. Daginstitutionen er jo også en arbejdsplads, skal man huske.

Pædagogerne nævnes slet ikke
I forbindelse med sin forskning har Unni Lind holdt værksteder med børn på 4 og 5 år i to børnehaver. Forskerne har talt med børnene om, hvad der gør dem glade og triste glade,. Pædagogerne bliver ikke nævnt, og det er der en god grund til.

På børneværkstederne nævner børnene stort set ikke de voksne. Pædagogerne og medhjælperne.

Det fortæller siger Unni Lind, der er lektor i pædagogik på Københavns Professionshøjskole og forsker i sammenhængen mellem pædagogers arbejdsliv og børns trivsel i daginstitutioner. I den forbindelse har hun etableret ’børneværksteder’ med børnehavebørn, der har fortalt, hvornår de har det godt og skidt i børnehaven. Forskerne har selv tegnet børnenes udsagn. Det er alment kendt indenfor forskningen, at spørger man børnene, er det de andre børn og ikke pædagogerne, de er optagede af.

»Der var en enkelt pædagog, der kom med på en tegning, men det var fordi, han var endt inde i uhyrets mave,« fortæller forskeren.

At børnene ikke nævner pædagogerne, betyder ikke, at de er ligegyldige for børnene, fastslår Unni Lind. Det er helt tydeligt, når man observerer i daginstitutionen, at de voksne er meget betydningsfulde.

»De voksne er med til at skabe den atmosfære, der er, og sørger for, at børnene skal være sammen med hinanden på ordentlige måder. Børnene lærer også af at se de voksne være sammen på ordentlige måder,« siger hun.

’At sidde for sig selv uden nogen at lege med’, eller ’at falde ned fra klodser’, ’at have ondt i maven’ og ’når alle er sure’ er noget af det, børnene fremhæver som det værste i børnehaven. På alle de børneværksteder, Unni Lind har lavet, er der også altid noget, som er farligt og stort: en dræberklovn eller et blodmonster for eksempel.

»Det træder altid frem på kritiksiden, som noget børnene er bange for, og som er uhyggeligt. Men det optræder samtidig også altid, når vi taler om det, de drømmer om og ønsker sig. Vi har tolket det sådan, at børnene efterstræber det farlige og det pirrende, det sanselige. Det er en del af at være barn. Men fordi det er skræmmende, så skal det håndteres. Det skal de voksne hjælpe med.«

’Spise is’, ’få sol på kroppen’, ’sidde oppe i et træ’ eller ’ligge i en hængekøje’ er ting, der for børnene hænger sammen med at have det godt i børnehaven.

»Det sanselige gode liv taler de altid frem. Og selvfølgelig de sociale relationer og samværet med de andre børn. Alle vil gerne have en god ven.«