Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 06 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Ny undersøgelse bekræfter 3 ud af 4 pædagoger er
alene med alle børnene
Nye tal fra BUPL viser, at 3 ud af 4 pædagoger på en tilfældig dag er alene med den samlede børnegruppe. 4 ud af 10 pædagoger oplever, at det resulterer i uforsvarlige og endog farlige situationer.
Af: Mikkel Prytz
D u er alene på stuen. Der er en halv time, til din kollega møder. Forældrene er godt i gang med at aflevere børn. Flere græder, når far eller mor siger farvel. Samtidig skal et barn skiftes. Du ved godt, at netop det barn let får rød numse, men du lader alligevel barnet vente, for nu er der konflikter over legetøjet. Mens du hjælper, bliver et barn bidt. Og flere forældre er klar til at aflevere.
Sådan startede arbejdsdagen for en pædagog fredag den 3. marts. Dermed er hun én ud af 5.687 pædagoger, der i en ny undersøgelse fra BUPL fortæller, at de dagen forinden har været alene med den samlede børnegruppe.
Det svarer til 75 procent af de pædagoger, BUPL har spurgt. I gennemsnit var pædagogerne alene med 17 børn, og alenetiden varede i knap en time.
»Undersøgelsen passer desværre godt med det billede, vi har af pædagogernes hverdag: Trods et stigende børnetal er der blevet færre pædagoger og andet personale i institutionerne. Det betyder, at pædagogerne må løbe ekstra stærkt, og det vanskeliggør den pædagogiske opgave,« siger Elisa Bergmann, formand i BUPL.

Farligt. BUPL’s undersøgelse viser, at det har konsekvenser for trygheden og sikkerheden, at pædagoger står alene med børnene. 4 ud af 10 pædagoger ­svarer således, at de i løbet af det seneste år har oplevet uforsvarlige eller farlige situa­tioner som følge af alenetiden.
En pædagog fortæller: »Vi var færdige med at spise, og jeg havde sendt nogle børn ud i garderoben for at tage tøj på, inden vi skulle på legepladsen. Så hører jeg et brag og efterfølgende gråd.To piger er kravlet op på garderobebænken for at nå deres huer. Hele garderobemøblet vælter nu ned over dem. Jeg skynder mig ud i gangen og løfter garderoben op igen, men står nu med to forskrækkede og grædende piger.«
En anden pædagog har også haft en rystende oplevelse:
»Et barn lagde sig på et mindre barn, så det lå med ansigtet nede i en madras og ikke kunne få vejret, og fordi jeg var ved at trøste et andet barn, som havde fået kastet en bil i hovedet, gik der tid, inden jeg opdagede det og fik stoppet det.«
Situationer som disse gør, at der skal handles her og nu, mener Elisa Bergmann.
»Det er farlige situationer, som pædagogerne i undersøgelsen beskriver. Vi skal huske, at vi har at gøre med små mennesker, og at de grimme oplevelser kan sætte sig i et barn resten af livet,« siger Elisa Bergmann, der også er bekymret på pædagogernes vegne.
»Det må ikke være sådan, at man som pædagog går på arbejde med nerverne uden på tøjet, fordi man ved, at man kan havne i en potentielt farlig situation. Det er rigtig hårdt for det psykiske arbejdsmiljø, som på grund af travlhed er presset i forvejen,« siger hun.

Aflyste aktiviteter. Undersøgelsen viser, at hver tredje pædagog en gang om ugen eller oftere må aflyse læreplans- eller sprogaktiviteter på grund af personalemangel.
»Vi vil gerne give børnene den gode samtale, som de har brug for til at udvikle et godt sprog, og vi vil gerne understøtte deres leg og udvikling. Men hvis vi står alene med en kæmpestor børnegruppe, bliver vi nærmere politibetjente, der skal holde øje med, at der ikke opstår farlige situationer,« siger Elisa Bergmann.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) er glad for, at BUPL med den aktuelle undersøgelse sætter fokus på alenetid.
»Der må ikke opstå situationer i vores daginstitutioner, hvor der er så få voksne, at det pædagogiske personale oplever det som utrygt. Hvis de situationer forekommer, er det fuldstændig uacceptabelt,« siger ministeren.
Hun afviser dog fra centralt hold at stille krav til organiseringen af hverdagen i institutionerne.
»Det er kommunernes og den enkelte institutionsledelses opgave at sikre, at der er nok voksne omkring børnene. De er tættere på og har derfor bedre muligheder for at sætte de rigtige rammer lokalt, og de skal stå på mål for den kvalitet og service, der er i institutionerne,« lyder det fra Mai Mercado, som alligevel tager undersøgelsens resultat til sig.
»Jeg vil have det med mig i arbejdet med det kommende dagtilbudsudspil, hvor vi blandt andet skal se på, om vi kan gøre den pædagogiske læreplan bedre, så den i højere grad opleves som en hjælp i det daglige arbejde,« siger hun.

Kan ikke trylle. Anna Mee Allerslev (R), formand for Børne- og Kulturudvalget i KL, mener ligesom ministeren, at det er en ledelsesopgave at have styr på sygefravær, vagtplaner og bemanding i institutionerne.
»Det kan vi ikke detailstyre fra rådhusene. Men vores opgave som politikere er at sikre, at der er nogle ordentlige rammer for vores institutioner. Det er der mange kommuner, der generelt lever op til,« lyder det fra Anna Mee Allerslev i et skriftligt svar til Børn&Unge.
»Det er selvfølgelig et legitimt ønske fra borgere og politikere at ville prioritere børneområdet endnu mere. Det har jeg stor sympati for. I min egen kommune, hvor der kommer flere og flere børn til, kæmper jeg meget for, at ressourcerne følger med. Men jeg har også stor respekt for, at det kan være svært at få budgetterne til at hænge sammen i andre kommuner,« skriver hun.
Sanne Lorentzen, afgående lederformand i BUPL, er enig i, at det er ledernes ansvar at organisere ressourcerne i institutionen bedst muligt.
»Og behovet for pædagoger på et bestemt tidspunkt kan rykke sig fra den ene dag til den næste, fordi der starter en håndfuld nye børn, eller fordi forældrene har flextider. Man må hele tiden have et øje på perso­nalets ­arbejdstider, så de passer til den aktuelle børnegruppe,« siger Sanne Lorentzen, som hurtigt tilføjer et ’men’:
»Lederne kan altså ikke trylle, og nu er vi ved at nå så langt i bund med ressourcerne, at det ikke kan lade sig gøre at komme uden om alenetid på stuerne. Vi bliver nødt til at få højere normeringer,« siger hun.
Samtidig er det, ifølge Sanne Lorentzen, vigtigt, at kommunerne ikke kun ­regner institutionernes lønsum ud efter en gennemsnitsnorm.
»Med en sum penge, der svarer til en gennemsnitsløn, kan institutionerne ikke betale for en pædagog på slutløn. Det bliver en ekstra udfordring for de institutionsledere, der gerne vil bevare en erfaren medarbejdergruppe,« siger Sanne Lorentzen, der er klar i mælet over for de ledere, hun taler med.
»De er nødt til at konfrontere deres ­for­valtning og politikere med, hvordan vores vilkår er. De må indse, at hvis vi vil løfte vores opgave ordentligt, skal der flere driftsmidler til.«

Ingen nærvær. I Forældrenes Landsorganisation (FOLA) kommer undersøgelsens resultater ikke som nogen overraskelse.
»Undersøgelsen bekræfter det, vi ser og oplever i institutionerne, og de tilbagemeldinger, vi får fra det pædagogiske personale: De står alene med meget store grupper af børn, og der er ikke tid til den gode dialog med forældrene om, hvordan dagen har været,« siger formand Louise Gjervig Lehn.
Hun hæfter sig især ved, at 55 procent svarer, at de flere gange om ugen står i en situation, hvor der ikke er tid til nærvær med det enkelte barn på grund af personalemangel.
»Det gør rigtig ondt at høre. For hvordan opleves det for barnet ikke at blive set eller hørt gennem sin hverdag? Og hvordan kan personalet så hjælpe Sophie, som har svært ved at indgå i relationer til andre børn eller have opmærksomhed på Maria, som skal støttes i sin sproglige udvikling?« spørger Louise Gjervig Lehn, som gør opmærksom på, at både forældre og pædagoger nu i flere år har råbt op om personalemanglen.
»Nu handler det om en politisk anerkendelse af, hvad vi ser og oplever hver dag. Som forælder føles det som en mavepuster, at det tilbud, vi overlader børnene til, ikke er godt nok. Ikke fordi vi ikke har tillid til personalet, men fordi vi ved, at der ikke er voksne nok til at sikre nærheden til det enkelte barn,« siger Louise Gjervig Lehn.

Næste skridt:
Skoler og fritidstilbud
I den aktuelle undersøgelse har fokus ligget på 0-6-årsområdet. Senere på året undersøger BUPL forholdene for medlemmerne ansat på skole- og fritidsområdet.

Om undersøgelsen
BUPL’s alenetidsundersøgelse er baseret på et elektronisk spørgeskema, der blev sendt ud i februar-marts 2017. 8.006 pædagoger har svaret, hvilket giver en svarprocent på 40. I undersøgelsen defineres alenetid som at være ’alene med den samlede børnegruppe i perioder af arbejdsdagen’.