Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 05 Børn&Unge som e-paper
TEMA: SKILSMISSERAMT. Eksperter til pædagoger: I er barnets trygge holdepunkt
Når familien bryder sammen, bliver hverdagsrammerne i institutionen endnu vigtigere. Som pædagog er du nøgleperson i den sorgproces, skilsmissebørn gennemlever. Det kræver, at du kan rumme barnets sorg. 
Af: Marie Bille og Anne Anthon Andersen
Pædagoger og daginstitutioner er solide grundpiller i de fleste børns hverdagsliv. Når forældrene går fra hinanden, bliver de endnu mere afgørende for skilsmissebørnenes trivsel.  »Pædagogerne bliver et helle for børnene.
Og institutionen et sted hvor tingene er, som de plejer at være, og hvor man kan slappe af. Det har børn særligt brug for, hvis tingene er kaotiske derhjemme,« siger cand. pæd. Anja Marschall.
I ph.d.-afhandlingen ’Kan børn deles? - Børns perspektiver på hverdagsliv på tværs af to hjem’ har hun interviewet en række skilsmissebørn om deres oplevelser.  
Helt gennemgående viser afhandlingen, at børnene ønsker, at andre voksne, for eksempel pædagoger, forholder sig til det, børnene gennemgår.  
»De børn, jeg har talt med, ønsker alle, at omverdenen ved og tager del i, hvad de står i. Selv om skilsmisser er så almindelige, er det stadig tabuiseret at blive skilt,« siger Anja Marschall. 

Beskytter forældre. Det ønske vækker genklang hos Jes Dige, psykologisk konsulent i Kræftens Bekæmpelse. Han har haft adskillige skilsmissebørn i samtaleterapi. Når forældre bryder op, smuldrer barnets billede af normalitet. Det må uforberedt forholde sig til en ny situation og får behov for at sætte ord på med hjælp fra udenforstående voksne.  
»De børn, jeg taler med, er ofte bange for at gøre forældrene kede af det. Derfor er det afgørende, at der er andre, som taler med barnet om de svære følelser,« forklarer Jes Dige.  
For et barn i krise er pædagogernes nærvær og anerkendelse afgørende, lyder vurderingen fra Cathrine Stengade, cand. pæd. i pædagogisk psykologi med speciale i børns familieliv på tværs af to hjem.
Det kan være ved at give mere tid på skødet, holde i hånden og udvise ekstra tålmodighed. Men også ved at stille spørgsmål som:
Var du hos mor i weekenden? Er det lidt svært at skulle fra mor til far nu her? Savner du mor? 
»Gennem hverdagssamtaler kan man få blik for og komme ind til de udfordringer, barnet tumler med, så savnet og de svære følelser ikke bliver tabuiseret,« siger Cathrine Stengade. 
 
Farlige forestillinger. Det er blevet en dominerende opfattelse, at når forældrene har det godt, har børnene det også godt. Men det er en myte, som kan skade børnene, oplever Jes Dige. 
»Det er ikke sikkert, at børnene har det godt, fordi forældrene ser ud til at trives med skilsmissen. Mange forældre gør det godt, men uanset hvor godt forældrene gør det, vil børnene stadig bære en sorg over at have mistet deres familie,« siger han. 
Cathrine Stengade har kendskab til adskillige sager, hvor forældrene har valgt ikke at fortælle om skilsmissen til pædagoger og lærere før efter længere tid, enten fordi børnene ikke ønsker det, eller fordi det er svært for forældrene, fordi de selv er i krise.  
»Det er et stort problem, da børnene dermed går alene rundt med en sorg og en hemmelighed, og det kan føles rigtig ensomt.
Det er vigtigt, at lærere og pædagoger bliver orienteret, så de kan hjælpe børnene med at sætte ord på og anerkende det svære og have fokus på, at barnet ikke nødvendigvis agerer, som det plejer,« siger Cathrine Stengade.
Hvis forældrene er tavse, fratager de pædagogerne muligheden for at være det trygge holdepunkt for børnene. For børn er stærkt loyale over for deres forældre, og det kan gøre det ekstra svært for dem at åbne op.
»Derfor er det guld værd for børnene at have andre voksne, som de har tillid til og tør dele deres tanker og følelser med,« forklarer hun.

Hold fast. Ifølge Jes Dige er det en udfordring at bevare fokus på den skilsmisse, der bliver ved med at påvirke børnenes hverdag.
For det er ikke en udfordring, man kan løse med et snuptag.  
»Børnene skal tilpasse sig et nyt familiesystem. Der er opstået en fortælling om, at det er lettere for børnene end for de voksne at passe ind i de nye strukturer, men det er en fortælling, vi voksne har skabt for bedre at kunne leve med at splitte familien ad. Den er ikke sand,« fastslår han.  
Det er langt lettere for forældrene, men det er alt for abstrakt for små børn at forstå en skilsmisse. Der kan derfor gå år, før børnene reagerer på skilsmissen, forklarer Jes Dige.
»I al den tid er pædagoger og andre ­voksne nær barnet vigtige nøglepersoner for børnenes trivsel, hvis de vel og mærke vælger at være det.«