Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 06 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Praktikanter svigtes på Filippinerne
Pædagogstuderende får ingen faglig vejledning, når de er i praktik på Filippinerne, selvom det er et krav i bekendtgørelsen. Det viser evalueringer fra tre af de største professionshøjskoler og meldinger fra de studerende, som Børn&Unge møder på Cebu.
Af: Mathilde Margrethe Graulund
For få dage siden ankom en dreng på fire år til Parian Drop In Center. Han kan ikke tale engelsk og holder sig mest for sig selv. Om natten sover han ikke sammen med de andre drenge, fordi de tvinger ham til at slå hovedet ind i væggen, indtil det bløder.
De to pædagogstuderende fra UCL, Sabine Mørch Nielsen og Louise Hensen, har siden december været i praktik på Parian, der er et center for gadebørn i Cebu City. De er der ikke om natten, så de ser ikke episoderne. Personalet reagerer heller ikke på det.
»Det er svært at arbejde med 30-50 børn, når man ikke ved, hvad de har været igennem. Det er ikke noget, vi bliver sat ind i,« fortæller Sabine Mørch Nielsen.
De er langtfra de eneste pædagogstuderende, der er i praktik på Filippinerne.
Flere end 300 pædagogstuderende tog på udlandspraktik i 2017 fra landets tre største professionshøjskoler. Ud af dem var 19 procent fra VIA, 21 procent fra Københavns Professionshøjskole og 60 procent fra UCL på Filippinerne, der er den mest populære destination.
De studerende bliver sendt til praktiksteder med massive fattigdomsproblemer og alvorligt udsatte børn, der kommer direkte fra gaden som stofmisbrugere og seksuelt misbrugte. Her byder et praktikophold på kolossale personlige og faglige udfordringer, viser Børn&Unges research. Udfordringer, der skriger på vejledning, men den må praktikanterne ofte se langt efter.
Selvom det er et krav i pædagoguddannelsens bekendtgørelse, at der er faglig vejledning på praktikstederne, er vejledningen på Filippinerne mangelfuld og mange steder ikke-eksisterende. Det viser evalueringer fra pædagogstuderende på tre af landets største professionshøjskoler.
Københavns Professionshøjskole og UCL har praktiksteder på øen Cebu på Filippinerne. De samarbejder med organisationen Rise Above på Cebu, som skal sørge for, at de studerende er tilknyttet faglige vejledere, og at forholdene er tilfredsstillende på børnehjem og skoler.
VIA har tidligere samarbejdet med Rise Above på Cebu, men har droppet samarbejdet, da de ikke kunne stå inde for kvaliteten.

Manglende support. Børn&Unge har fået aktindsigt i de evalueringer af udlandspraktik, som tre af landets største professionshøjskoler har modtaget fra deres studerende. Evalueringerne fra Københavns Professionshøjskole (se boks side 17) viser, at tæt på halvdelen af praktikanterne giver vejledningen bundkarakter.
Sådan er det i høj grad også på Filippinerne, viser de 10 evalueringer, som UCL har fået fra studerende, der var i praktik på Cebu i 2017.
De 10 skriver i friteksterne, at de manglede vejledning, og at der ikke var et tilfredsstillende fagligt niveau på deres praktikophold.
I besvarelserne skriver de studerende blandt andet:
’Det faglige niveau er ikke så højt, da der i praktikken ikke bliver stillet krav til dig fra kollegerne eller en praktikvejleder’.
’Der mangler nogle strammere regler og nogen, der kan tjekke op på praktikstederne. Der er ingen, der holder øje med, hvad vi laver, og om vi laver noget. Institutionerne mangler nogle regler og krav for pædagogstuderende, da jeg har oplevet, at jeg er blevet anset som en frivillig’.
’Institutionen var ikke faglig på nogen måde. De ansatte var ikke udlærte og sad ofte bare på kontoret. Det faglige måtte vi studerende stå for’.
Børn&Unge har besøgt seks studerende fra UCL og Københavns Professionshøjskole, mens de var i praktik på Cebu. De fortæller, at de har stået meget på deres egne ben, at de ikke har modtaget faglig vejledning på praktikstedet, og at de ikke mener, at samarbejdet med organisationen Rise Above har fungeret optimalt.
»Jeg har ikke haft en vejleder tilknyttet på mit ophold. Jeg har kontaktet Rise Above, men vi står stadig uden en vejleder på praktikstedet,« fortæller Sandra Nielsen fra UCL, som er i praktik på skolen San Nikolas på Cebu.
Hun skal skifte praktiksted midt i praktikperioden, fordi der er lang ferie på Cebu. Det er hun ikke ene om. Helene Høst Jørgensen fra UCL har på grund af ferie selv fundet et nyt praktiksted midt i sit ophold.
Pædagogstuderende Sabine Mørch Nielsen fra UCL er i praktik på et drop-in center for gadebørn på Cebu sammen med en medstuderende.
»På Filippinerne er det bare noget andet, fordi de ikke har en pædagogisk faglighed. Jeg ville ikke være på praktikstedet alene, for vi studerende bruger hinanden så meget, og når vi ikke har nogen faglig vejledning, så er det vigtigt, at vi bruger hinanden,« siger hun.

Uklare aftaler. Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) er stor fortaler for, at studerende tager i udlandspraktik og mærker professionen på udebane.
Men forholdene skal være i orden, siger faglig sekretær Mia Rebecca Lund fra PLS.
»Det er et problem, at de studerende ikke får vejledningstimer. Jeg oplever, at problemet opstår, når professionshøjskolerne ikke har tydelige aftaler med alle de destinationer, de sender studerende ned til,« siger hun.
International koordinator på Københavns Professionshøjskole Birgitte Damgaard forklarer, at der er flere måder at definere faglig vejledning på, og at det ofte kan være skyld i, at man misforstår, hvad faglig vejledning er i en udlandspraktik.
»Hvis man forstår faglig vejledning som en times ugentlig konfrontationstid med fast dagsorden, som er skabt af studerende og vejleder i fællesskab, som man gør det i Danmark, så kan jeg godt forstå, at de studerende oplever, at de ikke får faglig vejledning. I en udlandspraktik vil faglig vejledning antage andre former. Her spejler man sig i den virkelighed, som praktikstedet har, og arbejder med dagligdagen og vilkår med den ansatte, som har vejledningsansvaret,« siger hun.
Derfor prøver professionshøjskolen, ifølge Birgitte Damgaard, at klæde de studerende på ved at nuancere, hvad vejledning er. Hun understreger dog, at de studerende skal have praktikvejledere tilknyttet på praktikstedet. Hun mener, at de studerende skal bruge den tilgængelige vejledning mere, som de har i Danmark.
»De studerende har tilknyttet en praktikunderviser herhjemme, som de studerende kan udnytte mere. De må meget gerne i højere grad opsøge de vejledningsmuligheder, de allerede har,« siger Birgitte Damsgaard. Praktikunderviseren står blandt andet for løbende at rette de studerendes opgaver i praktikken og en midtvejsevaluering på Skype. Foruden den vejledning, de skal have fra praktikunderviseren i Danmark, har de studerende tre studiedage på University of Southern Philippines i løbet af de seks måneder, de er i praktik. Det er et krav fra bekendtgørelsen, at udlandspraktikken skal være tilknyttet en uddannelsesinstitution, som udbyder en pædagoguddannelse, der niveaumæssigt svarer til den danske.

En løsning. På UCL anerkender man udfordringerne ved at samarbejde med praktiksteder på Filippinerne og andre udviklingslande, men peger også på mulighederne.
International koordinator på UCL Lone Tang Jørgensen foretager sammen med de andre professionshøjskoler udskiftninger af praktiksteder på Cebu, hvis de hører kritik fra flere studerende. UCL har eksempelvis stoppet samarbejdet med det praktiksted, som størstedelen af de studerende, der svarede på evalueringerne fra 2017, var tilknyttet.
»Der er flere parter involveret, når det drejer sig om vejledning i udlandspraktik, hvor både vejleder på praktikstedet, den studerende selv og vi indgår. Vi arbejder løbende på at optimere rammerne for praktik på Filippinerne, men derudover er det også væsentligt, at de studerende er opsøgende og henvender sig til os, hvis de oplever udfordringer i deres praktik,« siger Lone Tang Jørgensen.
Både Birgitte Damgaard og Lone Tang Jørgensen mener, at en udlandspraktik på Filippinerne har et stort fagligt potentiale for pædagogstuderende. De lærer at stå på deres egne ben og selv tage ansvar. At de sparrer med hinanden er en del af deres læringsproces. De to mener dog ikke, at det er acceptabelt, hvis studerende ikke har vejledere tilknyttet på stedet og selv skal finde nye praktiksteder midt i opholdet.
»De studerende skal have vejledning dernede og have en vejleder, det er uomtvisteligt. Men de skal også have mere vejledning herhjemmefra. Vi har nu besluttet, at vi lægger flere bundne vejledersamtaler ind. Vi vil lægge flere ressourcer i kontakten med deres faste vejleder herhjemme, så de studerende kan støttes og vejledes bedre gennem opholdet,« siger Lone Tang Jørgensen.
International koordinator Ophelia Acton fra VIA University College oplever også, at der er problemer med faglig vejledning på praktikstederne på Filippinerne. VIA har derfor sørget for, at de studerende har en dansk lærer tilknyttet, som en gang om måneden vejleder dem på Filippinerne.
De studerende kritiserer organisationen Rise Above på Cebu for ikke at svare på henvendelser om manglende praktikvejledere og hjælp til at skifte praktiksted i ferierne.
I Rise Above er Susanne Hansen administrator for praktikstederne på Cebu. Hun står for kontakten med de studerende og anerkender, at nogle af de studerende kan ende med selv at sørge for at finde praktiksteder i ferierne, fordi hun ikke har nået at svare på deres henvendelser.
»Jeg ved, at det kan gå langsomt, når der kommer store hold af studerende herned, men det vil jeg arbejde på at gøre bedre,« siger Susanne Hansen, der administrerer op til 200 sygeplejerske-, lærer- og pædagogstuderende i praktik på et år.