Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 12
Fædrene er fundamentet
Normalt gælder det om at skabe gode relationer til de unge, men Khaled Mustapha gik efter fædrene. Det har givet færre konflikter og større forståelse for pædagogernes arbejde.
Af: Steffen Hagemann
Da klubleder Khaled Mustapha i efteråret 2013 fik til opgave at starte Kokkedal Ungdomsklub op, besluttede han sig for at gå en utraditionel vej for at skabe en tryg klub for de unge. Han valgte at gå gennem de unges forældre, og det har båret frugt. Klubben har næsten 60 medlemmer, hvor kommunens forventning til medlemstallet lå på omkring 30.
De uroligheder, der dengang tvang Kokkedal Ungdomsklubs forgænger, klubben Kokpit, til at lukke, er ikke dukket op igen. Tværtimod. Der er stille og roligt i klubben, og en af hemmelighederne er, at Khaled Mustapha har åbnet sin klub for forældrene. Han har sat et rum af, hvor fædrene kan komme hver aften i klubbens åbningstid. I aften er fem fædre mødt op for at hygge sig, drikke kaffe og se tv.
»Bare de er der, skaber det tryghed,« siger Khaled Mustapha og peger på en af fædrene, hvis søn sidder lige så stille og ser film et andet sted i klubben.
»Sønnen er ellers den type, der er gang i, men når faren er der, så gør han ikke noget,« siger Khaled Mustapha.
Fædrene skal ikke lavet andet end at være i klubben. Personalet skal nok løse konflikterne, men der er færre af dem, når far også er der.
I arbejdet med udsatte unge er det ellers normalt, at man har mere fokus på den direkte relation til den unge, hvor man får skabt tillid og derigennem kan hjælpe.
»Det har jeg også gjort tidligere, da jeg arbejdede med udsatte unge på gadeplan i København,« siger Khaled Mustapha.

Sårbar relation. Men det er en meget sårbar relation, som især bliver presset af, at pædagogerne både har en hjælpefunktion og en kontrolfunktion, fordi de har underretningspligt.
»Hvis kontrolfunktionen overtager, er der ikke længere balance, og så mister du relationen til den unge, som vil opleve det som et tillidsbrud, når man skal underrette. Hvis nu den unge har stor indflydelse på resten af gruppen, mister du relationen til hele gruppen. Det er benhårdt arbejde,« siger Khaled Mustapha.
Nu har han valgt at vende det det hele om. Fra første dag i klubben er han gået målrettet efter fædrene.
»Via min relation til fædrene etablerer jeg en relation til de unge. Selv i de familier, hvor man mindst tror på, at der er ressourcer hos forældrene, kan man sætte ind og få forældrene til at danne netværk og mødes,« siger Khaled Mustapha.
Med et godt kendskab til forældre og fædre, der færdes hjemmevant i klubben, er det også lettere for klubbens ansatte at inddrage forældrene, når tingene spidser til.
»Hvis jeg ringer til en far, så vil Yossef eller Muhammed ikke føle, at det er et tillidsbrud, for det er naturligt at inddrage forældrene, så det kommer ikke bag på dem,« siger Khaled Mustapha.
Idéen om at bruge forældrene til at få fat i de unge er blevet mødt med skepsis.
»Der er ikke nogen, der tror på, at de unge vil komme, når fædrene er der. Men de unge kommer, for de har ikke andre steder at tage hen. Alternativet er at fryse udenfor,« siger han.

Fædre:
Klubben giver tryghed
Klubben er et sikkert og trygt sted for børnene. Derfor bakker fædrene Badran Ismail og Rachid Ghadban op om deres børns klubliv ved at møde op næsten hver dag.
Badran Ismail har Sara på 13 og Ahmad på 15, der kommer i klubben. Her kan de få lektiehjælp og mødes med deres venner.
»Og nu ved man, hvor ens søn er, hvad tid han kommer i klubben, og hvornår han kommer hjem,« siger Badran Ismail på arabisk med klubleder Khaled Mustapha som tolk.
I klubben ser Badran Ismail ofte fjernsyn, mens børnene hygger sig. Ved at møde op støtter han børnene i at lave noget fornuftigt, fremhæver han.
»Der var brug for en klub. Vi kommer tættere på de unge fysisk, tidsmæssigt, men også relationelt, nu ved vi, hvad de laver. Tidligere har vi ikke vidst, hvad de unge lavede, når de hang ud på gaden,« siger Badran Ismail.
Rachid Ghadban har Ibrahim på 15 år. Ibrahim er glad for lektiehjælpen i klubben, for Rachid Ghadban kan ikke selv hjælpe sin søn, der går i 9. klasse. Rachid Ghadban kommer næsten hver dag i klubben, også fredag, hvor klubben er åben for unge over 18. Han har nemlig også ældre sønner, der benytter sig af fredagsåbent.
»Her i klubben er der sikkert og trygt, ellers hænger de ud på gaden. Og det har negative konsekvenser for dem og giver dem problemer,« siger Rachid Ghadban, også med Khaled Mustapha som tolk.

Kokkedal ungdomsklub
● Klubben åbnede i efterårsferien 2013 med Khaled Mustapha som leder. I de samme bygninger lå tidligere klubben Kokpit, men hærværk og uro fik kommunen til at opgive at drive den.
● Klubben drives i et partnerskab mellem Fredensborg Kommune og Nordsjællands Politi.
● Klubben har omkring 60 medlemmer.
● Klubben har åbent fra kl. 15-21 mandag til fredag. Fredag aften fra kl. 21-24 er klubben åben for unge over 18 år.
● En tredjedel af medlemmerne er piger. De har deres egne lokaler, hvor drenge ikke har adgang. Pigerne kan færdes frit i hele klubben.

Khaled Mustapha
● Født i en flygtningelejr i Libanon i 1975.
● Uddannet pædagog 2004.
● Har arbejdet som opsøgende medarbejder i København og i Nivå Medborgercenter, hvor han blandt andet var med til at starte Nivå Fædreklub.

Egedalsvænge
Op til jul i 2012 blev Egedalsvænge landskendt, fordi den muslimsk dominerede afdelingsbestyrelse i det sociale boligbyggeri ikke ville bruge 6.000 kroner på et juletræ, men havde bevilget 60.000 kroner til en fest i forbindelse med den muslimske Eid-højtid. Egedalsvænge fik i kølvandet må mediestormen såvel et juletræ som en ny afdelingsbestyrelse.