Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 02
Boom i antallet af blandede børn
Flere par finder sammen på tværs af etnisk oprindelse, og det giver flere blandede børn. Psykologer undersøger nu, hvad det kulturelle og biologiske mix betyder for børnene.
Af: Marie Bille
Dansk-pakistaner, dansk-tyrker, dansk-amerikaner og dansk-thai.
Lyse børn med afrohår og blå og brune øjne på skrå bliver et mere almindeligt syn i danske daginstitutioner, når kærligheden finder vej på tværs af landegrænser og kulturer.
Flere og flere børn i Danmark har forældre fra to forskellige oprindelseslande.
Gennem de seneste fire år er antallet af etnisk blandede børn, hvor kun den ene forælder er dansk, steget med 15 procent. I 2007 var der 74.731 blandede børn i Danmark. I 2010 var der 85.773. Det viser opgørelser fra Danmarks Statistik.
Tallene gælder børn af danskere, der har dannet par med både vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
Den voksende gruppe af blandede børn har været overset i både statistikken og i forskningen i Danmark, mener lektor og psykolog Rashmi Singla fra Roskilde Universitet (RUC).
Hun står i spidsen for en forskergruppe, der er i gang med at undersøge de psykologiske konsekvenser af at være barn af et etnisk blandet par. Det har ingen i Danmark undersøgt før.
"Vi undersøger, hvordan det er for børnene. De har ikke taget en bevidst beslutning. De voksne har besluttet at danne par og overvejet konsekvenserne på godt og ondt, men børnene er bare født på den måde," siger Rashmi Singla.
I pilotprojektet, der endnu ikke er afsluttet, har forskerne fokus på dansk-asiatiske par og deres børn. Der er der cirka 15.000 dansk-asiatiske børn i Danmark.
"Det var overraskende," siger Rashmi Singla, der ikke havde forventet et så stort antal.
Rahsmi Singla mener, at det voksende antal blandede børn blandt andet skyldes, at der er sket et stort skift fra forældregenerationen af indvandrere til den unge generation, som er langt mere åben over for at danne par på tværs af etniske baggrunde.
"Fra den første generation af indvandrere til den unge generation af efterkommere er der sket en stor ændring i forståelsen af, hvem 'vi' er, og hvem 'de andre' er," siger hun.

Forældre ændrer krav. Det samme oplever journalist og forfatter Rushy Rashid Højbjerg, der selv er indvandrer fra Pakistan og gift med danskfødte Jens Harder Højbjerg. Hendes tre søskende er alle dansk gift, på trods af at forældrene oprindeligt helst havde set dem gift med en fra deres hjemland.
Der er sket et stort skred i de krav, indvandrerforældre stiller til deres børns ægtefæller, mener hun.
"De første mange år skulle det være en pakistaner, og helst en fra familien. Siden er det blevet til, at det skal være en muslim. Der er selvfølgelig mange, der stadig er traditionelle, men jeg ser også en opblødning nu i holdningen til, at man finder en, som man godt kan lide, og som man kan få det til at fungere med," siger Rushy Rashid Højbjerg.
En af de vigtigste årsager til de pakistanske forældres ændrede krav til deres børns ægtefæller er en høj andel af skilsmisser i ægteskaber mellem herboende pakistanere, mener hun. Selv har hun et mislykket arrangeret ægteskab med en pakistansk mand bag sig.
Samtidig har internettet åbnet nye muligheder for, at de unge kan mødes og kommunikere på platforme, hvor de ikke bliver overvåget.
"Internettet har gjort det nemmere for de unge at mødes i et virtuelt rum uden vidner og på den måde også finde hinanden uden om forældrene," siger Rushy Rashid Højbjerg.

Brug for nye kategorier. Der er behov for nye kategorier og ord til at beskrive den gruppe af børn, der kommer ud af de mange kærlighedsforhold på tværs af etnicitet, mener Rashmi Singla.
For i Danmark findes ikke en gang et ord for børnenes 'blandethed', påpeger hun. Det gav også forskerne problemer, for de kunne ikke finde et dansk ord til at beskrive børnene.
"Hvis en indisk mand gifter sig med en engelsk kvinde i England, så bliver børnene kaldt 'mixed-raced'. Kategorien blev brugt første gang i en befolkningstælling i 2001. Men hvor placerer man sådan et barn her?" spørger hun og forklarer, at ordet 'race' sjældent bliver brugt i Danmark og andre nordiske lande, fordi det henleder tankerne på nazismen og jødeudryddelsen under 2. verdenskrig.
Derfor bliver ordene 'etnicitet' og 'kultur' oftere brugt i Danmark, men et egentligt ord for de etnisk blandede børn mangler vi stadig. Det betyder, at det kan være svært for dem at finde en kategori, der passer til dem, mener Rasmi Singla.
"Når vi ikke kan placere dem i en kategori, så er de eneste valg, de har, enten at blive placeret som danskere eller som minoritet," siger hun.

Tendensen vil fortsætte. Der vil blive endnu flere blandede familier og børn i fremtiden, anslår fremtidsforsker Julie Kronstrøm Carton fra Instituttet for Fremtidsforskning. Hun peger på flere årsager. En generel større udveksling mellem landene på grund af rejser, internettet og universiteternes udvekslingsaftaler, som sender unge i den gifte- og fødedygtige alder rundt i verden, vil samlet set understøtte udviklingen, mener hun.
"Man bliver eksponeret for flere forskellige mennesker på flere forskellige steder i dag," siger Julie Kronstrøm Carton.
Selvom aktuelle stramninger i lovgivningen og regler for blandt andet familiesammenføringer kan gøre livet lidt mere kompliceret for blandede par, så vil det ikke stoppe udviklingen på længere sigt, mener Julie Kronstrøm Carton.
Det er Rashmi Singla enig i, så hun opfordrer til en større opmærksomhed på de blandede børn, både politisk og i forskningsverdenen.
"Vi kan ikke lukke øjnene og sige, at der ikke vil komme flere blandede børn, for verden har ændret sig. Folk rejser og møder andre på trods af den politiske diskurs, så der er en stigning i antallet af blandede ægteskaber i Danmark.Og der vil blive flere børn," fastslår hun.

Spot på blandede børn
Forskningsprojektet 'Ægteskaber på tværs af etniske grænser, blandede børn og psykisk sundhed' undersøger psykisk sundhed hos etnisk blandede par og børn af blandede ægteskaber. Forskerne studerer blandt andet børnenes identitetsdannelse i forhold til 'blandethed'.
Det første pilotprojekt bygger på interview med 10 dansk-asiatiske børn i alderen 11-18 år og 10 forældre, samt statistisk materiale