Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 08
TEMA. FRIVILLIGE I DAGTILBUD: Frivilligheden bliver tvang
Selvom baggrunden er dårlig økonomi, hilser BUPL de frivillige velkommen, men kun hvis lederne selv kan bestemme, om de vil bruge dem. Men flere kommuner tvinger nu institutionerne til at tage frivillige. En leder kalder det frivillig tvang.
Af: Lone Bøye Thuesen
Borgerinddragelse’, ’den aktive borger’, ’samskabelse’ og ’inddragelse af civilsamfundet’.
Sådan lyder de ord, kommunerne bruger, når de skal forklare, at de vil have frivillige til at løse velfærdsopgaver.
De fleste kommuner startede forsigtigt ud med at skrive en frivilligpolitik, men landet over opruster de nu i kampen om at få frivillige inden for de offentlige døre. Tal fra Kommunernes Landsforening (KL) viser, at 95 procent af landets kommunaldirektører forventer, at de vil arbejde endnu mere på at inddrage frivillige i de kommende år.
Som et supplement til det uddannede personale, understreger de.

En stram økonomi. Formanden for BUPL, Henning Pedersen, mener, at idéen om at inddrage flere frivillige i bund og grund er båret af de kommunale besparelser.
»Regeringen giver en overordnet samfundsmæssig begrundelse, men ude i kommunerne er det først og fremmest et udtryk for, at økonomien bliver strammere. Derfor har de et ønske om at inddrage frivillige til at løse opgaver, som ellers ikke ville blive løst,« siger han.
Stadig flere kommunale overhoveder erkender, at økonomien spiller en central rolle i de flotte ord om aktivt medborgerskab. En af dem, der kalder en spade for en spade, er Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Jørgensen.
»Vi kan jo lige så godt være ærlige og sige, at hverken i vores eller i landets andre kommuner har vi tilstrækkeligt med penge til at opfylde behovene. Vi er inde i en benhård prioritering, hvor vi er nødt til at finde andre løsninger. Derfor arbejder alle kommuner med øget medborgerskab,« forklarer han.

Frivillige som supplement. De vilkår har BUPL-formanden set i øjnene, og han vælger at fokusere på de positive sider af frivillighedens indtog i den offentlige sektor: Det giver nye muligheder at samarbejde med mennesker, som har en viden eller kompetencer, der ellers ikke er i personalegruppen.
»Frivillige skal være et supplement. De skal ikke erstatte fast personale ved at løse opgaver, som ellers skulle løses af pædagoger. De skal tilføje noget ved at være sammen med pædagogerne. Og man bør ikke pådutte en institution at samarbejde med frivillige. Institutions­lederen skal afgøre, om man kan inddrage frivillige eller ej,« fastslår Henning Pedersen.

Den ufrivillige frivillighed. Sådan er det dog ikke i flere af de kommuner, Børn&Unge har været i kontakt med. Hos borgmester Hans Jørgensen i Faaborg-Midtfyn har børne- og undervisningsudvalget tvunget alle institutionerne til at gennemføre et eller flere projekter, hvor de inddrager borgerne. Samarbejdet med frivillige er et mål i de aftaler, kommunen indgår med lederne.
Dagtilbudschef Rikke Jensen fortæller, at hun derfor skal vurdere i den årlige samtale med lederen, om det mål er opfyldt.
»Sådan er det jo i en politisk organisation. Når politikerne ønsker at sætte fokus på sprog eller inklusion, så gør vi det. Og når det er frivillighed, så gør vi også det. Og så er der en naturlig ledelsesmæssig opfølgning på det indsatsområde,« forklarer hun.

Afhængig af gratister. I Silkeborg, som er den kommune i landet, der de seneste tre år har nedlagt 99 pædagogstillinger, er brugen af frivillige også kommunalt bestemt.
For områdeleder Birthe Brønd er der en klar sammenhæng mellem besparelserne og ’gratisterne’, som hun kalder dem. Udover de frivillige er det folk i løntilskud, arbejdsprøvning eller lignende, som hun i forvejen er forpligtet på at tage ind.
»Vi er jo afhængige af gratisterne. De skaber et rimeligt arbejdsmiljø for de fastansatte, og de er med til, at vi kan forsvare vores tilbud. Men hvor mange relationer er det rimeligt, børnene skal forholde sig til? Jeg efterlyser ordentlighed i børnehøjde,« siger Birthe Brønd.
Hun er i fuld gang med forarbejdet til at skulle samarbejde med frivillige. Det indebærer blandt andet dialog med personalet om, hvordan de kan bruge de ekstra hænder, ligesom hun trækker på kompetencer hos både kommunens frivilligkoordinator og Silkeborgs frivilligcenter.
Men hun lægger ikke fingrene imellem, når hun skal beskrive sin forpligtelse som leder til at tage frivillige ind i.
»Det er jo frivillig tvang. Kommunen har det som et indsatsområde, det er et af bevillingsmålene, og som ledere bliver vi målt på det,« siger hun.

Meget problematisk. At lederne måles på frivilligheden er en nyhed for professor Lars Skov Henriksen, som forsker i frivilligt arbejde på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Men han mener, det er en logisk følge af udviklingen i kommunerne.
»Kommunernes ledelsessystemer fungerer ved kontraktstyring. Så når man strategisk lægger sig fast på frivillighed i kommunerne, er det en naturlig udvikling, at man lægger det ind i ledernes aftaler. Men det er problematisk i den forstand, at det bliver en kalkuleret frivillighed, hvor man på en måde tvinger offentlige ledere og medarbejdere til at tage frivillige ind,« siger han.
Set fra Faaborg-Midtfyns borgmesterkontor er der ikke så mange andre muligheder, hvis den nuværende velfærd skal bestå.
»Hvis ikke vi går den her vej, må vi bare stille og roligt se, at den offentlige service forringes, fordi der ikke er penge nok til det hele,« konstaterer Hans Jørgensen.

DANSKERNE er vilde med frivillighed
• 43 procent af danskerne over 16 år udfører frivilligt arbejde.
• Der er flest frivillige blandt de 40-49-årige. De unge mellem 16 og 29 år er lige så aktive som de 60-69-årige.
• 43 procent af de danskere, der arbejder frivilligt, gør det inden for området kultur, idræt og fritid, som er det mest populære.
• 41 procent af de frivillige har udført frivilligt arbejde inden for velfærdsområdet.
• De frivillige bruger i gennemsnit 17 timer om måneden på deres frivillige arbejde.
Kilde: Den frivillige sociale indsats – Årsrapport 2010.