Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 06 Børn&Unge som e-paper
FORSKNING: Sådan kan I arbejde pædagogisk med biliteracy
Pædagogerne fra den integrerede institution Tumlehøjen i Aarhus deler deres erfaringer fra projektet ’Biliteracy i børnehavens hverdag’. Bliv inspireret til at udvikle jeres egen pædagogiske praksis.
Af: Marie Bille
Hvad er biliteracy?
Biliteracy betyder skriftsprogsudvikling på flere sprog.
Flersprogede børn møder mange forskellige sprog i deres hverdag, også skriftsprog. Den tidlige adgang til flere forskellige skriftsprog kan pædagoger og andre voksne bruge aktivt til at stimulere børns sproglige opmærksomhed, og det har en positiv effekt på børnenes sproglige udvikling. Tidlige erfaringer med flere skriftsprog gør det nemmere for børn at forstå sprog og skriftsprog som fænomen. Den københavnske institution Tumlehøjen har deltaget i forskningsprojekterne ’Biliteracy i børnehaven’ og ’Biliteracy i børnehavens hverdag’, som bygger på erfaringer fra det niårige forskningsprojekt ’Tegn på sprog’.
Kilde: 'Tegn på sprog i København - Inspiration til udvikling af en inkluderende sprogpædagogik', udgivet af Københavns Kommune og UCC.

Lad børnene producere skrift selv
● Hav materialer klar, så børnene kan ’legeskrive’. I Tumlehøjen har alle børn en kinabog, de kan skrive i, og der er både blankt og linjeret papir, som børnene kan tegne og skrive på. En lille tavle til både kridt og whiteboardtusser bliver også brugt flittigt af børnene.
● Når børnene har en tegning, kan I opmuntre dem til at skrive deres navn – gerne både på dansk og på deres modersmål.

Gør skriftsproget synligt i børnehøjde
● Skriv børnenes navne i garderoben, gerne med de forskellige skrifttegn, som børnene har i hjemmet.
● Hæng plakater op med bogstaver og ord på forskellige sprog. Brug bogstavmagneter, som børnene kan lege med og flytte rundt på.
● Skriv ordene for legetøjet på de forskellige legetøjskasser. På kassen med biler, kan der både være et billede af en bil, og der kan også stå ’biler’ på forskellige sprog.
● Hav bøger på de forskellige sprog, som er repræsenteret blandt børnene.

Vis interesse for børnenes modersmål
● Vis interesse for barnets sprog. Tal med børnene om, hvad forskellige ting hedder på deres andet sprog. Grin med børnene ad pædagogerne, når I prøver at udtale ord på det (for jer) fremmede sprog.
● Lad barnet være eksperten, der fortæller, hvad tingene hedder på det sprog, barnet har med hjemmefra. Spørg fx til forskelle og ligheder samt til, hvordan barnets navn udtales af forskellige personer.
● Involver forældrene. Lad dem være en ressource, der kan oversætte ord og bidrage til det pædagogiske arbejde i institutionen med deres forskellige sprog. Tal med forældrene om sprog, gerne sammen med barnet.

5 fordele ved at arbejde med biliteracy i daginstitutionen
Det flersprogede barn føler sig anerkendt og inkluderet som en hel person, når de professionelle voksne er nysgerrige over for dets sprog og baggrund.
Det flersprogede barn har sine erfaringer spredt ud over flere sprog. Alligevel er det ofte kun den dansksprogede del af barnets erfaringer, som aktiveres i dets læreprocesser i institutionen. Der ligger et stort potentiale i også at ­aktivere barnets erfaringer på modersmålet.
Et barns sproglige repertoire er en vigtig del af barnets identitet. Børnene bliver motiverede, når pædagoger og lærere anerkender deres sprog og giver det værdi.
Ved at positionere forældrene som sproglige eksperter og rollemodeller for deres børn, anerkender man forældrene og deres baggrund og viser dem, at flersprogethed kan være en ressource for deres børns læring.
De etsprogede børn kan også få noget ud af arbejdet med biliteracy. Erfaringer fra københavnske dagtilbud viser, at alle børn interesserer sig
for sprog. De har med afsæt i deres eget sprog lyst til at undersøge andre
børns sprog.
Kilde: 'Tegn på sprog i København - Inspiration til udvikling af en inkluderende sprogpædagogik', udgivet af Københavns Kommune og UCC.

Ordforklaring
Modersmål: Det eller de første sprog, barnet lærer, primært i hjemmet via kontakt med forældrene. Hvis mor taler polsk, og far taler arabisk, har barnet to modersmål.
Andetsprog: Et sprog, man begynder at lære senere end modersmålet. Andetsproget læres i en kontekst, hvor sproget tales som modersmål af størstedelen af befolkningen.
Fremmedsprog: Et sprog, der læres hovedsageligt gennem undervisning og i en kontekst, hvor sproget ikke tales som modersmål af størstedelen af befolkningen. Engelsk, tysk og fransk er typiske fremmedsprog i Danmark.
Kilde: 'Tegn på sprog i København - Inspiration til udvikling af en inkluderende sprogpædagogik', udgivet af Københavns Kommune og UCC.

Læs og se mere
’Tegn på sprog. Skrift og betydning i flersprogede klasserum’ af Helle Pia Laursen (red.), 2010, Forlaget UCC.
’Literacy og sproglig diversitet’ af Helle Pia Laursen (red.), 2013, Aarhus Universitetsforlag.
'Tegn på sprog' udgiver hvert år en statusrapport. I de første statusrapporter (1-4) er der fokus på indskolingselever og praksis. Find rapporterne på ucc.dk
’Tegn på sprog i København. Inspiration til udvikling af en inkluderende sprogpædagogik’, på ucviden.dk.
’Biliteracy i børnehaven’, produceret af VIA University College og Aarhus Kommune. Filmen viser, hvordan pædagogerne i børnehaven Tumlehøjen i Aarhus arbejder med biliteracy. Få idéer til egen praksis, og hør forældrenes reaktioner. Adressen er vimeo.com/104697597
’Biliteracy i børnehaven. At arbejde med skrift på flere sprog i dagtilbud’, artikel af Kitte Søndergard og Line Møller Daugaard (2012), en præsentation af projektet 'Biliteracy i børnehaven, dets målsætninger, undersøgelser og konklusioner'. Findes på videnomlaesning.dk (søg på titlen i søgefeltet).