Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 45
ARBEJDSSKADER - Ny lov radbrækkes
Beskæftigelsesministerens forslag til en ny arbejdsskadelov truer retssikkerheden og skaber ikke den efterlyste klarhed om, hvornår en skade er en arbejdsskade.
Af: Peter Bøgsted
Børn er nogle uforudsigelige størrelser. Man ved aldrig rigtigt, hvad de kan finde på. Derfor skal pædagoger være i besiddelse af en særlig evne. De skal kunne forudse og tage højde for, at det uforudsigelige kan ske, ellers vanker der ingen erstatning, hvis de kommer til skade i forbindelse med deres arbejde. For eksempel må de være forberedt på, at et barn pludselig kan finde på at springe op på ryggen af dem eller bruge deres arm som slyngestativ.
Den lære har stadig flere måttet drage, efter de har fået en skade, som er opstået på deres arbejdsplads, afvist i Arbejdsskadestyrelsen. Begrundelsen er, at der kun er tale om en ulykke, hvis skaden sker som følge af en hændelse, der ligger ud over, hvad man kan forvente. Og hvor den grænse går, er det op til embedsmændene i Arbejdsskadestyrelsen at vurdere.
Fortolkningen har i årevis stillet specielt pædagoger og andre faggrupper, der arbejder med mennesker, i et ingenmandsland, når det gælder arbejdsskader. For Den Sociale Ankestyrelse og i sidste ende domstolene har i langt de flest tilfælde givet Arbejdsskadestyrelsen medhold i afslaget, hvis sagen er kommet så langt.
Derfor har de faglige organisationer set frem til, at en ny arbejdsskadelov, som er på trapperne efter mere end to års udvalgsarbejde, vil skabe større klarhed omkring ulykkesbegrebet. Men på baggrund af de meldinger, der allerede er kommet fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), tyder intet på, at det forslag, han vil fremsætte i december måned, lever op til forhåbningerne.
Godt nok har ministeren bebudet, at loven vil gøre op med det forhadte begreb "forventelighed". Det skal ske ved at udvide det nuværende ulykkesbegreb, så skader, "der udelukkende eller overvejende er forårsaget af arbejdet", anerkendes som arbejdsskader. Men hvornår det er tilfældet, vil også i høj grad komme til at bero på Arbejdsskadestyrelsens skøn, lyder kritikken. Dertil kommer, at fristen for at få et afslag prøvet ved domstolene sættes ned fra de nuværende fem år til seks måneder, og at det i det hele taget bliver vanskeligere at få genoptaget en sag. Endelig har kritikerne hæftet sig ved, at der ikke er sat økonomiske midler af i forbindelse med lovforslaget på trods af, at flere skader bliver anerkendt som arbejdsskader.

En fortolkningssag. »Vi vil ikke afvise, at forslaget vil føre til anerkendelse af nogle skader, som i dag afvises med den begrundelse, at de var forventelige. Men i BUPL havde vi en forhåbning om, at reformarbejdet ville resultere i, at der skete en automatisk anerkendelse af den slags arbejdsskader. Det er ikke tilfældet med det ulykkesbegreb, som ministeren vil indføre, for selv om der skal ligge en lægelig vurdering til grund, vil det i sidste ende i vidt omfang blive overladt til administrationen at skønne, om en skade udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdet.«
Det siger Susanne Gerner Nielsen, der er konsulent i BUPL på blandt andet arbejdsskadeområdet. Hun havde gerne set, at ministeren var landet på en anden model, som arbejdsskadeudvalget har arbejdet med.
»Den anden model opererer med et samlet begreb, der omfatter både ulykkesbegrebet, kortvarig skadelig påvirkning og pludselige løfteskader. Også den bygger på en lægelig vurdering af, om der er en årsagssammenhæng mellem skaden og den arbejdsmæssige påvirkning, men forslaget lægger ikke i samme grad op til fortolkninger, da det opregner en række eksempler på hvornår, erstatning kan komme på tale. Den slags eksempler savner vi i ministerens oplæg til lovforslag. Derfor kan man frygte, at loven vil medføre en stribe retssager for overhovedet at fortolke begrebet, og at vi så efter domstolenes afgørelser måske igen må konstatere, at en række skader alligevel ikke er omfattet,« siger Susanne Gerner Nielsen.

Embedsmændenes opfindelse. Den sidstnævnte model, som støttes af LO og FTF, vil ifølge arbejdsskadeudvalgets beregninger medføre, at 85 procent af de skader, som anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, vil blive anerkendt som arbejdsskader. Ministerens forslag, som støttes af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), skønnes at ville bringe anerkendelsesprocenten op fra de nuværende 70 til 80.
Men de procenter skal man ikke lægge for meget i, mener advokat Søren Kjær Jensen, der har ført en række sager om arbejdsskader for blandt andre BUPL-medlemmer for domstolene. Han mener nok, ministerens forslag vil føre til flere anerkendelser, men de fortolkningsmæssige spidsfindigheder kommer det ikke til livs.
»Begrebet om forventelighed er ikke omtalt i den nuværende lov. Det er noget, der er opfundet af embedsmændene i Arbejdsskadestyrelsen, og som siden har fundet vej til domstolenes afgørelser. Nu indfører man så et nyt diffust begreb som supplement til det nuværende ulykkesbegreb. Nemlig skader, der "udelukkende eller overvejende skyldes arbejdet", og som det i sidste ende vil være op til de samme embedsmænd i Arbejdsskadestyrelsen at vurdere. Men hvis de anlagde et andet skøn, ville man også med den nuværende lovgivning kunne nå højere end en anerkendelse på 70 procent,« siger Søren Kjær Jensen.

Intet er givet. Han henviser i den forbindelse til et par domme i Højesteret, som faktisk sætter spørgsmålstegn ved Arbejdsskadestyrelsens tolkning af loven, som den ser ud i dag. Den seneste er fra september i år og drejer sig om en klinikassistent, som beskadigede ryggen i forbindelse med bedøvelse af en 11-årig dreng. Såvel Arbejdsskadestyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse som Østre Landsret havde tidligere afvist, at der var tale om en arbejdsskade, fordi klinikassistenten måtte forvente pludselige bevægelser hos en dreng i tandlægestolen. Men Højesteret lagde vægt på, "at hændelsesforløbet gik ud over, hvad der måtte anses for sædvanligt forekommende, og at klinikassistenten ikke havde haft rimelige muligheder for at tage forholdsregler mod hændelsesforløbet, hvorfor der var tale om et ulykkestilfælde".
I BUPL håber man på et lignende udfald, når Højesteret på onsdag skal behandle en sag om en 59-årig pædagog, som fik en skulderskade, da hun i en vuggestue fulgte en treårig dreng ud på toilettet for at skifte hans ble. Mens de gik med hinanden i hånden, kastede drengen sig pludselig fremover og svingede sig i pædagogens arm, så hun fik smerter i arm og skulder. Smerter hun stadig lider under.
Også i den sag har samtlige instanser hidtil nægtet, at der var tale om en arbejdsskade. Og begrundelsen har været den samme. Pædagogen skulle have forudset, at drengen kunne finde på at reagere, som han gjorde.
Selv om de to sager ligner hinanden, skal man dog ikke tage for givet, at BUPL har vundet på forhånd i Højesteret.
»Det vil altid bero på en vurdering i det enkelte tilfælde. Men sådan bliver det også med det ulykkesbegreb, beskæftigelsesministeren tilsyneladende har lagt sig fast på,« siger Susanne Gerner Nielsen.

Retssikkerhed på spil. Et klarere og mere gennemskueligt ulykkesbegreb ville i sig selv have medført kortere sagsbehandlingstid og færre retssager, mener de faglige organisationer. Men netop striden i arbejdsskadeudvalget mellem LO og FTF på den ene side og DA på den anden var grunden til, at de nuværende regeringspartier sammen med Dansk Folkeparti i foråret stemte imod et forslag til arbejdsskadelov fremsat af de tidligere regeringspartier, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Dengang sendte ministeren udvalget tilbage på arbejde med besked på at blive enige på det punkt.
Det er imidlertid ikke lykkedes. I sit nye forslag har ministeren så valgt at lægge sig fast på det DA-støttede ulykkesbegreb, samtidig med at han foreslår en række ændringer, der skal nedbringe sagsbehandlingstiden. Blandt andet skal fristen for at få en afgørelse prøvet ved domstolene sættes ned fra de nuværende fem år til seks måneder, og det skal i det hele taget være vanskeligere at få en sag genoptaget.
Gennemføres de stramninger, vil det gå ud over retssikkerheden, mener advokat Søren Kjær Jensen:
»Lovforslaget vil begrænse muligheden for at få genoptaget en sag til kun at gælde, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold dem, der blev lagt til grund for afgørelsen. Altså ikke hvis det er myndighederne, der har fortolket loven forkert, som det eksempelvis er tilfældet i sagen med klinikassistenten.«
Det samme gælder nedsættelse af klagefristen til seks måneder. En arbejdsskade kan udvikle sig i løbet af nogle år, men det vil en så kort frist ikke tage højde for. Forslaget kan derfor også meget vel vise sig at føre til flere retssager frem for færre:
»Man kan forvente, at der alene på grund af tidsfristen vil blive rejst et stort antal sager, fordi det ikke er muligt at få genoptaget en sag efter seks måneder. Vel at mærke hvis den skadeslidte selv har råd eller kan få sin fagforening til at betale,« siger Søren Kjær Jensen.
Desuden mener han, at den manglende økonomi bag forslaget betyder, at de arbejdsskadede bliver en slags gidsler.
»Når ministeren på den ene side siger, at det nye ulykkesbegreb vil føre til flere anerkendelser, og på den anden side fremhæver, at der skal finde ændringer sted i finansieringen, som modsvarer merudgiften, kan det kun betyde, at pengene skal findes blandt de skadeslidte selv på en eller anden måde.«

DF's afgørelse. Når beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i nær fremtid fremsætter sit forslag til ny arbejdsskadelov skal han ikke forvente at få støtte fra de partier, som i foråret stod bag de tidligere regeringspartiers lovforslag. Han må derfor basere sig på stemmerne fra Dansk Folkeparti (DF). Men dem skal han kun regne med, hvis han gør noget ved den manglende retssikkerhed, siger partiets arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted med henvisning til de skærpede muligheder for at få en sag genoptaget ved domstolene.
Ministeren har udtalt til Morgenavisen Jyllands-Posten, at han er lydhør for kritikken af de korte tidsfrister, men hvordan han har tænkt sig at komme kritikerne i møde på det punkt, har han endnu ikke løftet sløret for.
Det har ikke været muligt at få beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen(V) til at deltage i denne artikel.

Begrebet om forventelighed er ikke omtalt i den nuværende lov. Det er noget, der er opfundet af embedsmændene i Arbejdsskadestyrelsen, og som siden har fundet vej til domstolenes afgørelser. Nu indfører man så et nyt diffust begreb som supplement til det nuværende ulykkesbegreb. Nemlig skader, der "udelukkende eller overvejende skyldes arbejdet", og som det i sidste ende vil være op til de samme embedsmænd i Arbejdsskadestyrelsen at vurdere.

Pædagoger skal kunne forudse og tage højde for, at børn er nogle uforudsigelige størrelser. Ellers vanker der ingen erstatning, hvis de kommer til skade i forbindelse med deres arbejde. For eksempel må de være forberedt på, at et barn pludselig kan finde på at springe op ryggen af dem eller bruge deres arm som slyngestativ.