Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 21
Temainstutioner: Kun fantasien sætter grænser
Designbørnehuset SanseSlottet i Vonsild har kreativitet som sit særkende. Der er særligt gode forhold, som giver børn mulighed for at udvikle og bruge deres fantasi.
Af: Berit Sandbjerg Jarmin
Ingen rum er ens, redskaberne er i børnehøjde, og børnene får lov til at eksperimentere i de forskellige værksteder.
Den splinternye integrerede institution SanseSlottet i Kolding Kommune slog dørene op for forældre og pædagoger i maj i år. Huset er normeret til 24 vuggestuebørn og 68 børnehavebørn. Den ligger i byen Vonsild, der er placeret midt i kommunen.
Arkitekturen og indretningen blev til i samarbejde mellem pædagogiske konsulenter, arkitekter og indretningsarkitekter, hvis opgave var at skabe et miljø, som pirrer nysgerrigheden.
"I SanseSlottet handler det om at skabe æstetiske læringsprocesser, slippe børnene løs og tænke ud af boksen. Vi skal være med til at udvikle de kreative og innovative medarbejdere, der er brug for i fremtiden," siger pædagog og leder Marianne Arnsten Dupont.

At turde give slip. Børnene i SanseSlottet leger med forskellige udtryksformer i hverdagen og gennem projekter.
Der er et værksted for eksperimenterende billedfremstilling, et træværksted, et drama- og musikværksted og et udendørsværksted, hvor der blandt andet skal eksperimenteres med jord og vand.
"Vi ser børnene som hele mennesker, som har brug for at have alle sanserne i spil," siger Marianne Arnsten Dupont.
"I SanseSlottet arbejder vi ud fra principperne i Reggio Emilia-pædagogikken. Det handler om, at vi pædagoger skal turde give slip på børnene, følge deres spor og være klar til at agere i en verden fuld af overraskelser. Det betyder ikke, at det er laissez faire, men at det er de voksne, som understøtter børnene i deres skabende proces."

Mange kreative kræfter. At dømme efter antallet af ansøgere til stillingerne i SanseSlottet ønsker mange pædagoger at arbejde kreativt med børn. Og blandt de pædagogiske medarbejdere har flere en kreativ uddannelse i rygsækken.
"Vi har en keramiker og en arkitekt ansat og også en med en mastergrad i børne- og ungdomskultur. Og så har stort set alle pædagogerne her efteruddannet sig i kreative fag. Det giver en god dynamik at have folk med forskellig baggrund, og samtidig giver det en stor ro hos personalet, at vi alle har det fælles mål at udvikle en kreativ institution," siger Marianne Arnsten Dupont.
For pædagog Dorthe Kier var det oplagt at søge job i SanseSlottet. Hun har netop bestået diplomfaget eksperimenterende billedfremstilling.
"Der er mange muligheder i huset. Her er nogle fantastiske rammer for at udvikle sig selv og børnene. Og måden, vi arbejder på, giver os mulighed for at fordybe os sammen med kolleger, som også brænder for det kreative. Og så er det super spændende at arbejde med andre faggrupper, som ser tingene med anderledes briller. Man opnår en anden dimension i arbejdet, men det kræver også, at vi er åbne over for, hvad vi kan i forhold til hinanden," siger Dorthe Kier.

Ingen ekstra penge. SanseSlottet er en del af Kolding Kommunes satsning på at skabe forskellige valgmuligheder i forhold til børnepasning. Institutionen skal samtidig være med til at styrke Koldings brand som kunstby.
Ligesom kommunens andre temainstitutioner skal den have tilkoblet en række af kommunens øvrige institutioner, så mange flere af kommunens børn også får glæde af det kreative miljø og de kreative kræfter, som arbejder i institutionen.
Institutionen skal samarbejde med en række af byens kulturfaciliteter, blandt andre Koldinghus, Nicolai for Børn og Trapholt, og den har sin egen bus. Men de mange kreative aktiviteter og ture ud af huset betyder ikke, at SanseSlottet har flere driftsmidler end de øvrige institutioner i kommunen.
"Det er noget af en udfordring at få pengene til at slå til, når vi skal fylde værkstederne med materialer. Men en del af vores pædagogik er at arbejde med genbrugsmaterialer, og vi har bedt forældrene om at byde ind. Og så skal jeg i gang med at søge sponsorater hos private virksomheder og se, om vi kan få noget ud af deres biprodukter og rester," siger Marianne Arnsten Dupont.

Fordybelse med børnene. For Louise Nyholm og hendes mand var det oplagt, at deres datter Robyn på treogethalvt skulle gå i børnehave i SanseSlottet.
"Min mand er kunstner, og Robyns farmor arbejder med børn og teatret Tante Andante, så de kreative gener ligger i familien," siger hun.
Familien, der bor i Vonsild, har fulgt bygningen af institutionen på tæt hold. Selvom Robyn var startet i en anden børnehave, syntes de, at de ville give hende muligheden for en anderledes børnehaveoplevelse.
"Det er ikke, fordi vi har nogle specielle kreative ambitioner på vores børns vegne, men når vi nu var så heldige, at hun kunne få en plads i en designbørnehave, tænkte vi, at hun selvfølgelig skulle have den mulighed. Og det har vist sig at være det helt rigtige for hende," fortæller Louise Nyholm.
Det, som tiltaler hende ved SansSlottet, er, at de har en klar holdning til, hvad de vil med børnene.
"Samtidig tænker de ikke så traditionelt eller gør alting på klokkeslæt. Personalet bruger meget tid på at være sammen med børnene og fordyber sig i projekter. Det er mere end bare pasning og fri leg. De har altid gang i et eller andet projekt," siger hun og tilføjer:
"Og så er det dejligt, at de inddrager forældrene, når de skal bruge ting til deres kreative projekter. Selvom det er utrolig flotte bygninger og lækkert design, er det hele meget jordnært med gamle syltetøjsglas, pap og knapper."




Kolding satser på tema

I Kolding Kommune kører forældrene gerne 30 kilo­meter for at få plads på en temainstitution. Og pædagogernes begejstring stiger.

For 10 år siden besluttede politikerne i Kolding Kommune, at de ville give forældrene flere valgmuligheder, når deres børn skulle passes i daginstitution. Det handlede ikke om frit valg, i forhold til om det skulle være en privat eller en offentlig leverandør, men om at sikre mangfoldighed i de kommunale dagtilbud i form af temainstitutioner, små og store institutioner.
"Der blev sat penge af til, at en daginstitutionsleder kunne blive frikøbt i tre måneder for at se på mulighederne. Det resulterede i et katalog, som beskrev, hvordan man kunne oprette en gårdbørnehave, en idrætsbørnehave, en musikbørnehave, en økologisk børnehave med fokus på bæredygtighed og en designbørne­have," siger pædagogisk udviklingschef i Kolding kommune Suzan Werther Andersen.
Året efter kom idrætsbørnehaven 'bare' til verden som en af de første i Danmark. Det var ikke spor almindeligt dengang. Selveste kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) kom og indviede institutionen.
"Vi var meget spændte på, hvordan forældre­tilslutningen ville blive, men det viste sig at blive en stor succes," siger Suzan Werther Andersen.
Efterfølgende er der kommet en musikbørne­have, en økologisk børnehave, og en designbørnehave til.

Hvem bruger dem?
Temainstitutionerne i Kolding er altid fyldt op til normeringen og har også børn på venteliste. Det frie valg i Kolding betyder, at børn kan blive skrevet op til en hvilken som helst daginstitution, også selvom den ligger i den anden ende af kommunen.
"Når vi ser på, hvilke forældre der vælger temainstitutionerne, er der ingen markante kendetegn, andet end at de som regel er villige til at køre langt for at få deres ønske opfyldt. Vi har eksempler på, at forældre kører 30 kilometer, for at deres barn kan gå i en temainstitution," fortæller Suzan Werther Andersen.
De, som søger idrætsbørnehaven, kan være forældre, som ikke selv er fysisk aktive, men gerne vil have, at deres børn bliver det. Og så er der flere, der vælger en temabørnehave, hvis barnets skolestart er blevet udsat et år, sådan at det kan få nogle anderledes oplevelser det sidste år, hvor det går i børnehave.

God synergieffekt. Temainstitutionerne er opbygget som små enheder, der i gennemsnit er normeret til 20-30 børn. De fungerer som satellitinstitutioner til en større moder­institution. Til hver temainstitution er der tilknyttet mellem fem og ti andre institutioner, der kan benytte de faciliteter, som temabørne­institutionen har via deres eksterne samarbejdspartnere. Det er for eksempel Kolding Idræts Forening og Kolding Musikskole.
"Det er meget vigtigt for os, at så mange børn som muligt får glæde af tilbuddet. Det sikrer vi ved at have tilkoblede institutioner, som én gang om ugen kan komme ud og dyrke idræt i sportshallen. Men de tilkoblede institutioner skal også selv være med til at udvikle aktiviteter. Her er der for eksempel en idrætsansvarlig, som kommer på kursus to gange om året sammen idrætsbørnehaven," siger Suzan Werther Andersen.
At temainstitutionen kan virke som en magnet på kommunens børn, betyder, at børnene bliver blandet på kryds og tværs.
"Selvom nogle har opfattet det sådan, har det aldrig været et spørgsmål om at skabe elite­institutioner for de ressourcestærke børnefamilier. Det kan vi som kommune ikke retfærdiggøre. Når børnene får tildelt pladser sker det ud fra deres alder, og de tilkoblede institutioner bliver valgt, ud fra hvilke boligområder de ligger i," siger Suzan Werther Andersen.

Engagerede pædagoger. I løbet af de 10 år, hvor der er blevet arbejdet med temainstitutionerne i Kolding Kommune, har Suzan Werther Andersen undersøgt, hvordan pædagogerne har det med at arbejde der.
"Gejst og passion er det, der ofte går igen. Det er pædagoger, som kombinerer deres interesse med det pædagogiske, og det giver en stor arbejdsglæde. De er interesserede i at efteruddanne sig på området, og så ser det ud til, at der er en større prestige forbundet med at arbejde i en temainstitution," siger Suzan Werther Andersen.
Økonomisk har temainstitutionerne samme driftsbudget som andre, men det har kostet en del mandetimer at udvikle konceptet.
Selvom Kolding Kommune har haft succes med temainstitutioner, er det ikke planen, at alle kommunens 53 dagtilbud skal tematiseres.
"Når vi bygger en ny institution, er det noget vi overvejer, men samtidig skal vi huske på, at der stadigvæk er forældre, som foretrækker helt almindelige institutioner. Og gerne én, der ligger lige rundt om hjørnet, fra hvor de bor," fastslår Suzan Werther Andersen.


Daginstitutioner med en mission

Forældre er vilde med temainstitutioner. De vil have små børneinstitutioner med en klar profil, så de ved, hvad det er, institutionen vil med deres barn. Og pædagogerne trives i de institutioner, hvor de kan få lov til at arbejde med deres speciale og passion

Når forældre skal vælge institution til deres guldklump, er det ikke længere nok, at den ligger tæt på, hvor de bor, eller at personalet er venligt. Flere og flere forældre kigger dybt i værdigrundlaget og går nu efter institutioner med et særligt tema. Skov og natur, musik, idræt, dans, kunst og økologi er temaer, som institutioner rundt om i Danmark tilbyder.
"For forældrene handler det om at foretage et positivt tilvalg, når de vælger en tema­institution. Det handler om identitet og fokus på, at børnene skal udvikles inden for noget særligt," siger Nana Nyhuus, konsulent i Daginstitutionernes Landorganisation (DLO).
At forældrene finder temainstitutioner særligt attraktive, skyldes ifølge Nana
Nyhuus, at en temainstitution signalerer, hvad den vil med børnene, og at den engagerer sig i noget.
"Aktiviteter som at gå i skoven og lære om naturen eller dyrke idræt er noget, forældre kan forholde sig til og være med til at påvirke gennem forældrebestyrelserne, hvorimod pædagogiske retninger er svære at gennemskue for almindelige mennesker. For eksempel er den anerkendende pædagogik, som er fremherskende for tiden, ikke særlig definerbar. Når det kobles sammen med, at pædagogikken mange steder bliver bestemt af forvaltningen, er resultatet, at man ved at tematisere institutionen opnår mere selvbestemmelse over, hvordan man arbejder," siger hun. Der er ingen formelle krav til, hvornår man kan kalde sig en skov- eller en kunstbørnehave, og temainstitutionerne bliver til på forskellige måder. De kan være selvejende, private eller puljeinstitutioner eller kommunale. Nogle er blevet til på baggrund af en politisk beslutning eller ved at institutionen selv har taget initiativet.
"For institutionerne handler det om at markedsføre sig selv. I en tid med vigende børnetal kan nogle institutioner være lukningstruede, og ved at tematisere dem og derved gøre dem mere populære, kan man afbøde en lukning," siger Nana Nyhuus, som tror, at udviklingen af temainstitutioner vil stige markant i løbet af de næste fem-ti år.

En kommunal udfordring. Det er især de selvejende og private institutioner, som har en tydelig temaprofil, men i nogle kommuner er der også politisk fokus på at tematisere de kommunale dagtilbud. Det kan dog være en udfordring både med hensyn til økonomien og administrationen, og der kan være principielle grunde, som gør, at kommunerne ikke vil udvikle nogle institutioner frem for andre.
"I Københavns Kommune opfordrer vi generelt institutionerne til at gøre sig attraktive," siger Claus Poulsen, udviklingskonsulent på daginstitutionsområdet.
Han har igennem flere år arbejdet på at udvikle temainstitutioner i København. Det har i første omgang ført til, at der i løbet af de seneste to år er kommet 14 certificerede idrætsinstitutioner i kommunen, og at der er blevet udviklet modeller til fire andre former for temabørnehaver.
"Men forvaltningen har inden for det seneste halve år taget en anden rolle i udviklingen af daginstitutionerne. En del af daginstitutionerne oplever, at de i en række år fra centralt hold er blevet pålagt nye administrative arbejdsbyrder, og at man i perioder har fået trukket projekter ned over hovedet. Københavns Kommune har lyttet til kritikken og vil fremover forsøge at flytte udviklingsinitiativet tilbage til daginstitutionerne. Tiden og budgettet er ikke til, at vi lige nu skal i gang med at udvikle store forkromede projekter i små institutioner, men vi kan sagtens se, at temainstitutionerne kan hæve kvaliteten i det pædagogiske arbejde, og at efteruddannelse kan styrke engagementet og arbejdsglæden hos pædagogerne", siger Claus Poulsen.

Private presser udviklingen. På Bornholm er der også blevet oprettet temainstitutioner i løbet af de senere år. Øen har netop fået to nye idrætsbørnehaver, og to andre er på vej. De er sammen med skov- og naturbørnehaverne de mest populære på øen.
"Vi er meget åbne over for at skabe så mange forskellige tilbud til forældrene som overhovedet muligt," siger Peter Johansen, chef for daginstitutionsområdet i Region Bornholm.
"Selvom vi har indført områdeledelse, har vi fokus på, at der skal være forskel på institutionerne. Vi har politisk besluttet, at institutionerne på Bornholm skal arbejde med idræt, natur og sundhed, og det griber de meget forskelligt an," siger han.
De kommunale daginstitutioner på Bornholm har fået skarp konkurrence fra private institutioner. I løbet af de seneste fem år er der kommet fem private institutioner til.
"De private institutioner er rigtig gode til at markedsføre sig og fortælle, hvad der er specielt ved dem. Nogle har natur og dyr på programmet, andre har lækker mad. Og det skal vi leve op til, hvis vi skal overleve," siger han.
Svaret på problemet er dog ikke at lave flere temainstitutioner, selvom de er populære blandt forældrene.
"Det ville være dejligt, men det har vi simpelthen ikke råd til," siger Peter Johansen.

Specialiserede pædagoger
. I 2007 blev pædagoguddannelsen mere specialiseret. Udover at vælge, hvilken målgruppe de vil arbejde med, skal de pædagogstuderende nu også vælge linjefag enten i sundhed, krop og bevægelse, eller udtryk, drama og musik, eller værksted, natur og teknik.
"Pædagogerne bliver ikke generalister længere. Under uddannelsen kommer de i højere grad til at specialisere sig inden for det felt, som de også forventer at komme til at arbejde med, når de skal ud at søge job bagefter," siger uddannelseskoordinator i BUPL Anders W. Christensen.
Temainstitutioner er en oplagt mulighed for at komme til at arbejde med sit linjefag, og de er da også ifølge Anders W. Christensen meget populære, når der skal søges praktikpladser.
"De nye pædagoger vil bruge det, de har lært, og de vil gerne efteruddanne sig på området. Kommunerne skal til at overveje, hvordan de vil bruge dem," siger Anders W. Christensen.
Mens både forældre og pædagoger glæder sig over temainstitutionerne, får kommunerne grå hår i hovedet. De har ikke pengene til at følge med efterspørgslen. Men de skal forsøge, hvis de skal undgå skævvridning, mener Nana Nyhuus, DLO.
"Hvis man ikke fra politisk side beslutter sig for at bruge penge på at udvikle daginstitutionerne, kommer vi i den situation, at den pædagogiske udvikling sker i de få institutioner og i de private og selvejende. Og det vil være der, de dygtige og visionære pædagoger søger hen," siger hun.