Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2001 Nr.: 50
De mange intelligenser i Vorbasse
I Børnehaven Andedammen i Vorbasse i Billund Kommune har pædagoger og forældre i flere år omsat udviklingspsykologen Howard Gardners teorier om de mange intelligenser til praktisk hverdag. Den øgede fokus på flere evner og talenter hos børnene har som sidegevinst skabt større bevidsthed om pædagogernes egne, mangeartede intelligenser
Af: John Peters
Hvad mon der sker, når nogle af verdens fremmeste og mest markante hjerneforskere og udviklingspsykologer sætter sig i pejsehjørnet og udvikler teorier på så højt et niveau, at kun ligesindede eksperter helt formår at forstå dybden i teksterne? Sædvanligvis kan det give nogle interessante, interne diskussioner i diverse anerkendte tidsskrifter, og så er den potte ude, men en sjælden gang lykkes det faktisk at bruge teorierne til noget praktisk og anvendeligt.
Den amerikanske udviklingspsykolog Howard Gardners teorier om de mange intelligenser (MI), er i hvert fald blevet en del af hverdagen for både børn, forældre og pædagoger i Børnehaven Andedammen i Vorbasse i Sydjylland, og det har den været siden 1998.
Ideen om de mange intelligenser er ikke ny, og det var almindelig paratviden på seminarierne også for 25 år siden. Det er heller ikke nyt at se på det hele barn, styrke de svage sider og fremme de positive og stærke evner hos barnet.
Det nye er imidlertid, at Børnehaven Andedammen, ligesom som de øvrige institutioner i Billund Kommune, har indarbejdet svært tilgængelige udviklingsteorier, oven i købet amerikanske, til god, jysk pædagogik.
»Teorierne går ud på at finde børnenes talenter - eller intelligenser - og dem er der otte forskellige af. Vi har dem alle sammen. Helt konkret har teorierne givet os en bedre indsigt i og større bevidsthed om, hvad vi egentlig går og gør i hverdagen,« forklarer Pia Madsen, der er leder af Andedammen. Sammen med det øvrige personale har hun delt de 35 børn op i mindre grupper, som bliver fulgt tæt af en primærpædagog, og hver af børnene har deres egen bog.
»En gang i kvartalet ajourfører vi bogen, så vi hele tiden er på højde med, hvor barnet er henne i udviklingen. Vi følger med på det sproglige, motoriske, musikalske og en række andre områder. "Barnets bog" er blevet et godt redskab for forældresamtaler, men det giver os også et godt arbejdsredskab, hvis barnet pludselig udvikler problemer eller viser tegn på mistrivsel. Et barn, der har behov for talepædagog, vil vi spotte hurtigere i dag end tidligere,« siger Pia Madsen.
Hvert barn i institutionen har fået udarbejdet sin særlige profil, og på små tavler med kulørte sedler kan alle se, hvad de enkelte børn er gode til, og hvilke sider af intelligenserne, der måske skal arbejdes med. Nogle børn er for eksempel stærke i det sproglige, men knap så gode til det motoriske, mens andre har det lige omvendt.
»Vi tager udgangspunkt i det positive og styrker barnet gennem de stærke sider. Er et barn for eksempel motorisk dårligt og samtidig stærk på natur-intelligens, så ville det være oplagt at lave aktiviteter i skoven med dette barn og i det hele taget være opmærksom på at få barnet med ud af huset,« siger Pia Madsen.

Udviklingsmiljø. "Den gode stol" er også en Gardner-teori, som bruges i Andedammen. Flere gange om året sætter børnene sig i stolen, og så er det op til kammeraterne at vurdere de stærke sider og positive egenskaber.
»Nogle børn vokser to tommer, når de hører fra andre, hvad de er gode til. Børnene oplever en god proces, hvor de er centrum for en god oplevelse,« siger Pia Madsen.
Til hverdag gør pædagogerne observationer hos børnene, som er værd at bruge i det pædagogiske arbejde. En dreng ser med det samme, at en gren kan bruges til en slangebøsse - det giver point på den logisk-matematiske skala - mens en anden dreng er god til at finde huler i skoven. Han er beriget med en rumlig intelligens. Små og tilsyneladende uskyldige hverdagsbegivenhender bliver altså noteret og senere anvendt til at tegne en profil af børnene.
Indførelsen af de videnskabelige teorier har været en opkvalificering af det pædagogiske arbejde, og "Den røde tråd", som udviklingsprojektet bliver kaldt, har givet mere sammenhæng i hverdagen, mener souschef Aase Egsgaard, der har været pædagog i mere end 25 år. Tidligere klarede hun sig udmærket uden mr. Gardners hjælp, men det trick, at hvert barn i institutionen har fået en skarpere profil, som også er skrevet ned og fastholdt, er blevet et godt arbejdsredskab.
»Før drev vi pædagogik baseret på forskellige udviklingspsykologier. Nu er vi blevet betydeligt mere bevidste om vores roller som pædagoger. Vi er også blevet bedre iagttagere, for nu har det et praktisk-pædagogisk formål at lægge mærke til, at lille Mathias er blevet god til at tælle prikker, bygge Lego-klodser, lægge puslespil og lege med farver. Han er blevet styrket i de logisk/matematiske intelligenser, og det noterer vi i hans bog. Vi ved det, og forældrene får det at vide, når de kommer til samtale,« siger Aase Egsgaard.
Hun synes også, det er en styrke, at hele personalegruppen i Andedammen på skolen og de øvrige institutioner nu taler samme sprog. Udgangspunktet for projektet gælder alle børn i alderen 0-18 år i hele kommunen, og det minimerer den faglige distance og giver dermed bedre forståelse personalet imellem.
»"Den røde tråd" har skabt et godt udviklingsmiljø, også på tværs af faggrænser,« mener Aase Egsgaard.

Gardner koster tid. Børnene i Andedammen kommer stort set alle fra ganske velfungerende hjem, og der er langt mellem de truede børn. Hvis nogle børn i institutionen får problemer af en eller anden art, udarbejder pædagogerne sammen med forældrene en handlingsplan. Aktuelt er der lavet handlingsplan for tre ud af de 35 børn, og problemerne ligger i den lette ende.
Spørgsmålet er så, om udviklingsprojektet også kan bruges i institutioner, hvor mere end halvdelen er truede børn?
»Idéerne kan sagtens bruges andre steder, og måske især steder med mange truede børn. De vil navnlig have gavn af øget opmærksomhed og et systematisk arbejde med at styrke de gode evner,« siger Aase Egsgaard.
Netop den systematiske tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde med de mange intelligenser er en af styrkerne ved "Den røde tråd". Alle er klar over, hvad de har med at gøre, og alle har deres ansvar for, at de enkelte elementer i teorierne bliver udført.
»Vi stiller krav om, at "Barnets bog" hele tiden er ajourført, og at niveauet i bøgerne er det samme. Teksterne skal være uddybende og konkrete, også selv om det tager tid fra andet arbejde. For vi bruger faktisk en del tid på at skrive vores observationer ned, men jeg synes, det betaler sig i den sidste ende,« siger leder Pia Madsen.
Også pædagogerne og forældrene har udarbejdet en personlig profil, som fortæller om stærke og svage sider, og den indsigt har givet et godt udgangspunkt for blandt andet forældresamtaler.
»Når vi selv er bevidste om vores gode og svage sider, er det lettere at forstå andre,« siger Pia Madsen.

Howard Gardner
Den 51-årige Howard Gardner er psykolog og pædagogisk forsker og uddannet fra Harward University i Boston, hvor han i dag er professor. Hans udgangspunkt er kognitiv psykologi, altså viden om tænkning, intelligens, viden og kunnen.
Gardners empiriske undersøgelser af færdigheder hos normale kontra hjerneskadede børn og deres færdigheder er anerkendt arbejde, der har vundet stor international opmærksomhed, og som i dag ligger til grund for meget forskning i syge børns livssituation.
Men det er Gardners teorier om de mange intelligenser, der har skaffet ham ry som en af udviklingspædagogikkens sværvægtere, og som har gjort ham anvendelig for danske pædagoger.