Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2005 Nr.: 34
Unge og BUPL; Fagforeningen skal genopfinde sig selv
Unge i dag skal have en personlig grund til at engagere sig. Derfor er spørgsmålet ikke, om der kommer færre eller flere ind i BUPL, men om fagforeningen har en berettigelse for medlemmerne, mener ungdomsforsker
Af: Ida Bjørg Meldgaard
Det handler om mig. Hvorfor skal jeg være medlem af en fagforening? Hvad kan fagforeningen tilbyde mig, som jeg kan engagere mig i?
Unge i dag er ikke mere individualistisk anlagt end tidligere generationer, men det er en ny form for individualisme, vi ser i dag. Den yngre generation sætter i højere grad deres eget liv i centrum og har fokus på egne interesser, siger ungdomsforsker Sven Mørch.
Han mener, at en mere moderne opdragelsesform, væk fra den meget moralske hvor man lærer, hvad der er rigtigt og forkert, bærer en del af forklaringen. En opdragelsesmodel som i stort omfang forventer, at de unge skal håndtere mange ting selv eller sammen med kammeraterne. Derved bliver de meget selvstændige.
"I dag ser man verden gennem sine egne briller, og det er både godt og skidt. På mange måder er man i stand til at engagere sig, fordi man placerer sig selv i centrum, men det betyder også, at man fravælger meget," siger Sven Mørch.
Koblingen mellem generationen præget af den gamle mere borgerlige opdragelsesstil og så den nyere mere selvstændige giver problemer i forhold til de unge og fagforeningen. Her modsvarer de traditionelle argumenter for et medlemskab ikke de nye behov, mener ungdomsforskeren.
Han bruger eksemplet med en mor, der under en tv-debat siger om sit etårige barn: "Hun har valgt ikke at gå i vuggestue". Eksemplet viser, at vi har flyttet fokus fra, hvordan vi vil forme vores børn og unge til, at de allerede har en identitet og individualitet, som vi så blot kan understøtte. Også selvom det er absurd at forestille sig, at et etårigt barn kan træffe sådanne valg. Det er netop den måde at etablere individualitet på, som giver problemer.
"Vi får etableret en persontænkning omkring mange ting, som gør, at det er mig, som beslutter noget. Og det gør også, at det at påtage sig social ansvarlighed, det er et spørgsmål, om man har lyst. Pludselig er medlemskabet af en fagforening et valg, man kan træffe - hvis man har lyst," siger Sven Mørch.

Historien gentager sig. Der har altid været en tendens til, at den yngre generation er lidt mindre engageret i det faglige eller politiske arbejde end den ældre, mener Sven Mørch. Tilbage i 1960'erne blomstrede ungdomsforskningen op netop på grund af en bekymring over, at de unge ikke engagerede sig nok i ungdomspolitik. Og nu står man igen med den bekymring.
Kernen i problemet, med at engagere de unge i dag, er lidt det samme for fagforeningen som for flere politiske partier. Sven Mørch peger på Socialdemokratiet, som har mistet sine trofaste arbejdervælgere.
"Socialdemokratiet har besluttet, at der ikke findes klasser længere, og dermed har partiet ophævet sit eget grundlag. Og så prøver man at købe mærkesager i stedet, men problemet med mærkesager er, at dem kan alle byde ind på," siger Sven Mørch.
Han ser de politiske partiers kamp om vælgerne som et udtryk for de problemer, en politisk organisation får, når den pludselig skal finde sit eksistensgrundlag i den enkeltes valg og interesser.
"Det gør det meget sværere at have en tydelig politisk eller faglig profil," siger han.
BUPL står dog stadig som en stærk faglig organisation, påpeger Sven Mørch, men han mener også, at BUPL er gået lidt i stå de senere år og skal til at tænke over sit eget eksistensgrundlag som fagforening.
"Spørgsmålet er ikke, om der kommer færre eller flere ind i BUPL. Spørgsmålet er, om fagforeningen har en berettigelse for dem, der er med i den?," siger han.
Han mener, det er vigtig for de unge, at de kan se, at deres uddannelse kan sættes ind i en større sammenhæng, når de er færdige. Færre medlemmer er et udtryk for unges vanskelighed ved at udvikle social ansvarlighed. Og hvis ikke fagforeningen tydeligt kan vise, hvorfor man som nyuddannet pædagog skal engagere sig i det faglige arbejde, så bliver de unge væk.
Sven Mørch har talt med flere unge om, hvorfor de er, eller ikke er, med i en fagforening. Han synes selv, at det mest interessante svar er dette: "Jeg har meldt mig ind i Club Lorry i stedet for - der får man rabat på alt muligt."
"Det er jo en provokation, som viser, at det også handler om økonomi, og at man kun kan få folk ind, hvis man virkelig har noget at tilbyde," siger han.

Stærk profil. Med en generation af unge som tager udgangspunkt i egne interesser og deres eget liv, må fagforeningen møde dem der - i deres engagement.
"Derfor må BUPL spørge sig selv, hvad der er at engagere sig i," fastslår Sven Mørch.
Han mener især, at det i BUPL er afgørende at styrke professionens omdømme. Hvis den faglige selvforståelse er svag, mister fagforeningen sin position som det sted, hvor man får sin faglige identitet.
"Vejen frem i fagforeningssammenhæng handler om en meget stærkere faglig profil. Man må aldrig gå imod kravet om højere faglighed," siger han.
Man skal i BUPL se mere indad og ikke tænke så meget i at motivere de unge, men snarere finde ud af hvad man kan tilbyde, som fanger deres engagement. Motivation er meget godt, men der skal være noget at motivere i, påpeger Sven Mørch.
"Unge vil gerne engagere sig i deres liv, men det er ikke altid, de lige ved, hvad de går og ønsker sig. Derfor er det vigtigt at formulere udfordringer for unge, som de kan bruge til noget," siger han.
Fagforeningen skal derfor have en stærk faglig profil, og den begynder med uddannelsen, mener Sven Mørch. Optaget, forløbet og samspillet med andre uddannelser spiller en rolle, og der må gerne stilles krav, for det giver en højere grad af faglig stolthed, hvis man føler, man har gennemført en krævende uddannelse, som bliver anerkendt, mener ungdomsforskeren.
"Folk er dybt engagerede i deres liv i dag, og derfor er de unge også engagerede i deres fag og deres job, og i at deres profession har en ordentlig status," siger han.
Han påpeger vigtigheden af, at man i BUPL kan træde udenfor og se, hvad der sker i den organisation, man er med i. Ellers kan man nemt fortabe sig i interne diskussioner og miste følingen med verden udenfor. Og i verden udenfor står en gruppe potentielle nye medlemmer og leder efter en grund til at kaste deres engagement ind i fagforeningen. Men det kræver handling fra fagforeningens side, mener Sven Mørch.