Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 33
Institutioner følger strømmen
Over halvdelen af kommunerne har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med to procent om året. Flere steder er institutionerne en del af løsningen. Pædagoger er klimaambassadører. Institutioner bliver bygget som passivhuse, nogle får varmen fra jorden, og andre har hyret klimavarmemestre.
Af: Mikkel kamp
V indmøller, jordvarme og klimaambassadører. Der er mange måder at reducere institutioners andel i den globale opvarmning, og kommunerne benytter sig af flere forskellige.
Mere end halvdelen af kommunerne har forpligtet sig til at reducere CO2 udslippet med mindst to procent i samarbejde Danmarks Naturfredningsforening. En af dem er Odense, hvor Børnehuset Solkernen er bygget som passivhus, der ikke skal varmes op af fossile brændstoffer. Huset er designet, så det holder på varmen fra mennesker og elektriske apparater, samtidig med at solvarmen kan slippe ind.
"Institutionen får et minimalt tilskud fra jordvarme, som bruger en smule energi. Men byggeriet er så godt isoleret, at det holder på varmen, uden at det går ud over indeklimaet. Et ventilationsanlæg skifter luften seks gange i timen, og træ i konstruktionen betyder, at der ikke er brug for dampspærre. Resultatet er, at indeklimaet er bedre end i almindelige huse," forklarer Torri Faxø, arkitekt og byggerådgiver i Odense Kommune.
Huset har kun været i brug siden begyndelsen af november. Derfor har den daglige pædagogiske leder, Helle Theede-Schytte, endnu ikke mange erfaringer med huset. Men ligesom forældre og kolleger er hun glad for de store vinduer, der giver masser af lys.
"Lige nu er den største udfordring, at vi har vuggestuebøn i et toetagers hus, men det passer godt til vores princip om at lære børnene at være selvhjulpne. Den store fordel ved huset er, at det er så lyst. Jeg kan dog godt forestille mig, at det kan blive en ulempe med varmen til sommer," siger hun.

En masse teknik. Fordi Solkernen skal spare på strømmen, kan våde flyverdragter ikke blive tørret i et tørreskab. I stedet bliver de hængt i et rum, hvor der strømmer varm luft igennem. Det tager længere tid end tørreskabe, men bruger til gengæld ikke strøm.
En anden forskel er, at pædagogerne i højere grad end normalt skal sætte sig ind i, hvordan huset fungerer.
"Der er en masse teknik, vi skal lære. En kontakt er for eksempel ikke bare en kontakt," siger Helle Theede-Schytte.
Det er dyrere at bygge et passivhus end et normalt hus, men tiden var dog med Odense Kommune.
"Vi budgetterede med, at det blev 15 procent dyrere end almindeligt byggeri, men finanskrisen har ramt byggebranchen hårdt, så det endte med at koste det samme som et normalt byggeri," fortæller arkitekt Torri Faxø.
Varmeregningen i passivhuset er på omkring 5000 kroner om året, mens den i en normal institution ligger på omkring 40.000 kroner. Det er dog ikke økonomien, der har været afgørende for, at kommunen har bygget klimarigtigt.
"Hvis man tænker i kroner og ører, kan det ikke betale sig. Man skal gøre det for miljøets skyld," siger Torri Faxø.

Flyvende varmemestre. Solkernen er en af to passivinstitutioner i Odense. Der findes lignende institutioner i blandt andet København og Århus, der som andre kommuner har taget klimavenlige initiativer. Det kan de blandt andet synliggøre som klimakommune hos Danmarks Naturfredningsforening.
Der forpligter kommunen sig til at nedbringe CO2-udslippet fra dens aktiviteter med minimum to procent om året. 52 kommuner er indtil videre med i ordningen.
En af dem er Hvidovre, som blandt andet har udnævnt klimaambassadører i institutionerne.
"De sørger for, at lyset er slukket, når de går på legepladsen, at toilettet ikke løber og alt det andet, man gør derhjemme, men måske glemmer på arbejdspladsen. Samtidig taster de hver måned energiforbruget ind i et skema på nettet," fortæller Jacob Harbo, projektleder i Hvidovre Kommune. Han tilføjer, at det er lykkedes at nedbringe energiforbruget markant i omkring en tredjedel af institutionerne.
Kun 10-15 procent af institutionens samlede energiforbrug kan reduceres ved at ændre pædagogers og børns handlinger. Der er større gevinst ved at sørge for, at kommunens energisystemer fungerer optimalt. Derfor har kommunen hyret to 'flyvende' varmemestre, som med jævne mellemrum besøger alle kommunale bygninger.
"De tjekker pumpen, termostater og lignende. Ofte finder de graverende fejl som mekanisk ventilation, der kører om natten og hele weekenden. Når de retter fejlen, sparer institutionen masser af strøm. Strømforbruget i et ventilationsanlæg svarer til, at man lader alt lyset brænde i institutionen," siger Jacob Harbo og tilføjer, at forvaltningen vil arbejde på, at pædagogerne bliver bedre til at styre teknikken selv.

CO2-neutral. I Århus tjekker kommunale med­arbejdere også anlæggene i institutionerne fire gange om året, så de ikke brænder unødvendig varme og strøm af. Samtidig har flere nye institutioner fået ? ? solceller på taget, og tre institutioner har fået jordvarme.
"De fleste institutioner i kommunen ligger inden for fjernvarmenettet, så det bruger vi. I yderområderne har vi hidtil brugt oliefyr. Derfor er det en stor forbedring i forhold til CO2 at gå over til jordvarme," forklarer ingeniør Bernhard Kattenhøj fra Århus Kommune.
Jordvarme fungerer som et omvendt køleskab. Lange rør er stukket ned i jorden. En væske, der er koldere end jorden, pumpes ned i rørene. Temperaturforskellen skaber varme, som pumpes ind i huset.
I en af institutionerne med jordvarme har kommunen planer om at opsætte en vindmølle.
"Det skal være en husstandsvindmølle, som ikke må være højere end 25 meter. Når den kommer op, belaster institutionen ikke miljøet," siger Bernhard Kattenhøj og tilføjer, at også Århus er klimakommune - med det ambitiøse mål, at kommunen skal være CO2-neutral i 2030.

Et stort potentiale. Også Silkeborg er klimakommune og har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen i de kommunale ejendomme og ved transport og vejbelysning med to procent om året i foreløbig fire år.
"Det lyder måske ikke af så meget, men det bliver sammenlagt til 1400 ton CO2, hvilket svarer til, at vi gør alle vores cirka 100 daginstitutioner CO2-neutrale," siger ingeniør Thomas Kjems Lyngvad, der er energiansvarlig i Silkeborg Kommune.
I år er alle kommunens daginstitutioner blevet energimærket. En konsulent tjekker bygningerne og undersøger blandt andet, om døre og vinduer er tætte, og kommer med forslag til energibesparelse.
"Næste år har vi sat penge af til at skifte alle de gamle cirkulationspumper til nye lavenergipumper. Det er der stort potentiale i," siger Thomas Kjems Lyngvad.

Alle muligheder skal udnyttes

Der er ikke en teknologisk løsning på energiproblemerne lige om hjørnet. Derfor skal kommuner udnytte alle muligheder for at spare på strøm og varme. Ændring af menneskers adfærd og energivenligt byggeri er to af nøglerne til at udlede mindre CO2 fra daginstitutioner, fastslår ekspert.

Holdningsændring, passivhuse og effektiv regulering af institutionernes strømslugere. Det hele reducerer CO2-udslippet, og den ene metode er ikke bedre end den anden.
"Al besparelse nytter, og listen over måder at gøre det på er mangfoldig," siger Arne Førland-Larsen, der er lektor og leder af afdelingen for energi- og miljødesign på Ingeniørhøjskolen i Århus. John Nordbo, leder af Verdensnaturfondens klimaprogram, er enig.
"Vi skal gøre noget på alle niveauer, også via holdningspåvirkning i børnehaven. Konsekvenserne af klimaforandringerne er så store, at vi ikke har noget alternativ," siger han.
Skal man vælge mellem at reducere CO2-udslip og få energien fra klimavenlige energikilder, er prioriteringen klar.
"Princippet, som blev besluttet på Kyoto-topmødet i Japan, er, at man først skal reducere forbrug. Dernæst skal man få energi fra klimavenlige energikilder. Hvis man stadig mangler energi, kan man få det fra fossile brændstoffer. Den prioritering er fornuftig, blandt andet fordi det kan være kostbart at udvikle klimavenlige energikilder," siger Arne Førland-Larsen.
En af metoderne at reducere udslippet er at bygge institutioner med lavt energiforbrug, for eksempel passivhuse. Det er en god idé, mener Arne Førland-Larsen, som alligevel har visse forbehold.
"Kritikerne siger, at det oplevede indeklima er mindre godt. Indeklimaet skal forstås bredt, så det blandt andet omfatter temperatur og lysforhold. Der må ikke være mere glas end nødvendigt i passivhuse, og derfor kan der være mindre lys," fortæller han.

Tag cyklen. Et alternativ til nye byggerier er at ændre adfærd. Både i husene og udenfor.
"Der kan være op til 100 procents forskel i forbruget i to huse, der er fuldstændig identiske. Vi ved ikke hvorfor, men det må skyldes forskellig adfærd. Adfærd betyder meget," siger Arne Førland-Larsen og giver et eksempel på, hvor meget det betyder.
"30-40 procent af energiforbruget i Danmark kommer fra transport, og mange af køreturene i bil er på under fire kilometer. Derfor ville det måske have større effekt, hvis forældrene i en institution gik eller cyklede med deres barn i børnehave, end det ville have at sætte en vindmølle op i baghaven," siger lektoren, som understreger, at man bør gøre begge dele.
En institutions samlede CO2-udledning er også afhængig af placeringen.
"Folk i byen bruger samlet set mindre energi. Det kan godt være, husene er lidt ældre og utætte, men man cykler og går mere i stedet for at køre bil, da ?
? man har kortere vej til indkøbsmuligheder, kulturelle aktiviteter og offentlig transport. Samtidig bor man på et mindre areal," siger Arne Førland-Larsen.

Ingen hokuspokus-løsninger. Lektoren forventer ikke, at videnskaben inden for en overskuelig årrække udvikler ny teknologi, der løser energiproblemerne.
"Der er ingen hokuspokus-teknologi på vej. Jeg tror snarere, vi udvikler nogle af de eksisterende teknologier - eksempelvis brintanlæg til bygninger. De producerer både strøm og varme, og det er der perspektiv i," siger lektoren, som spår, at sol- og vindenergi har en stor fremtid i Danmark.
"Vindmøllerne står for 20 procent af vores energi, mens 4-5 procent kommer fra solenergi. Den store udfordring er, hvordan man lagrer energien. Næsten al vores solenergi kommer om sommeren, hvor vi bruger mindst energi," siger Arne Førland-Larsen.
Selvom Danmark ikke kan skrue ned for den globale opvarmning alene, nytter det at gøre noget, mener John Nordbo fra Verdensnaturfonden .
"Hvis vi skal overbevise lande som Kina og USA om, at de skal reducere udslippet, må vi vise dem, at vi kan skabe et velfærdssamfund uden at bruge fossile brændstoffer," siger han.

Madordninger skade klimaet

Det skulle være så godt, men nu er der igen problemer med kostordningen. Den skader også klimaet, især hvis man ikke køber energivenlige køleskabe.

Når den obligatoriske frokostordning træder i kraft, kan de afkølede madvarer være med til at få jordens temperatur til at stige.
De mange nye, store industrikøleskabe forbruger nemlig så meget strøm, at de vil belaste klimaet med op til 2200 ton CO2 om året, viser beregninger fra Elsparefonden og Teknologisk Institut.
Erfaringer fra institutioner, der allerede i dag selv tilbereder frokost eller får maden leveret, viser, at en institution med 60 børn skal bruge to store industrikøleskabe.
Køleskabene sluger masser af elektricitet, som både skader klimaet og instituionernes økonomi. Hvis institutionen køber to ikke-energibesparende køleskabe, skal den regne med en årlig elregning på knap 5000 kroner. Til sammenligning vil elregningen for to af markedets mest energibesparende køleskabe være godt 1700 kroner om året. Forskellen i energiforbruget svarer til godt et ton CO2 om året, som hver institution kan skåne klimaet for, hvis de køber energirigtige køleskabe.
Institutioner, der selv skal købe køleskabe, kan hente hjælp hos Elsparefonden.
"For mindre køleskabe, som dem vi har derhjemme, er der mærkningsordningen. Den går fra A til G, hvor A er mest energivenligt. Men mange institutioner vil have brug for et professionelt køleskab, der kan afkøle hurtigere og derfor kan holde til at blive åbnet oftere. For de køleskabe er der ikke energimærkning," fortæller projektleder Mads Lindevall Kristiansen fra Elsparefonden. Det betyder dog ikke, at forbrugerne er overladt til sig selv. Elsparefonden har udarbejdet en positivliste over de professionelle køleskabe, der bruger mindst strøm.